Seminar

Toplederen som content creator

I en tid med AI - og som en direkte konsekvens deraf; uendelige mængder content - kan en tydelig topleder være en stærk konkurrencefordel. På dette seminar dykker vi ned i, hvordan du kan arbejde strategisk med toplederens synlighed og bruge thought leadership til at styrke virksomhedens brand, tillid og position i markedet.

Fremtidens B2B-ledere skal ikke kun lede virksomheden. De skal også være med til at forme markedets forståelse af den.

For mange virksomheder er toplederen den oplagte person til at sætte ord på, hvor markedet bevæger sig hen, hvilke udfordringer kunderne står med, og hvorfor virksomheden har en relevant rolle at spille.

Men det kræver mere end sporadiske LinkedIn-opslag og velpolerede ledelsesfloskler. Og det handler hverken om at gøre direktøren til influencer eller kaste sig ud i en personlig branding-øvelse.

Det handler om at skabe en klar platform for thought leadership med stærke standpunkter, relevante emner og en form, der passer til både lederens personlighed og virksomhedens strategi.

På seminaret viser Uffe Lyngaae, hvordan du kan arbejde strategisk med CEO-content, så toplederens stemme bliver en styrke for virksomhedens brand og forretning. Du får inspiration til at finde de rigtige emner og holdninger og konkrete værktøjer til at komme fra tilfældig synlighed til en tydelig position i markedet.

Hvad får du med?

På seminaret kommer vi omkring:

  • hvorfor toplederens synlighed kan være en konkurrencefordel for B2B-virksomheder
  • hvordan CEO-content kan styrke virksomhedens brand, tillid og forretning
  • hvordan du går fra sporadiske LinkedIn-opslag til strategisk thought leadership
  • hvordan du finder de emner og holdninger, hvor toplederen har noget relevant på hjerte
  • et konkret værktøj til at finde lederens stærkeste emneterritorier og skabe en tydelig retning for indholdet.

Hvem er seminaret for?

Seminaret er for marketing- og kommunikationsansvarlige i B2B-virksomheder, der vil arbejde mere strategisk med toplederkommunikation og bruge lederens stemme til at styrke virksomhedens position i markedet.

Tid og sted:  

København: 
Tid: Tirsdag den 10 november 2026 kl. 9-11
Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København

Aarhus: 
Tid: Torsdag den 12. november 2026 kl. 9-11
Sted: Remisen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus

Vi byder på morgenmad fra kl. 8:30, så kom gerne i god tid.

Din oplægsholder er:

Uffe-1-1

Uffe Lyngaae, direktør i Publico

 

Tilmeld dig:

No show fee

Hvis du får en plads, men ikke kan deltage alligevel, er det vigtigt, at du melder fra, Vi har andre deltagere på venteliste, og vi vil gerne fylde grupperne op. Ved framelding senere end 48 timer før seminaret, vil du blive faktureret et no-show-fee på 850 kroner.

Vi har generelt stor søgning på pladserne til Publicos seminarer, og derfor er der rift om pladserne.

I nogle tilfælde vil du i løbet af et par dage få en mail fra os om, at du er kommet på venteliste, også selvom du først har fået vores automatiske bekræftelse på din tilmelding.

Hvis du kommer fra et konkurrerende bureau eller er selvstændig konsulent inden for kommunikation eller marketing, kan du deltage mod en egenbetaling på kr. 1.900,-.  

Tak for din forståelse!