Webinaroptagelse

Lav CSR-rapport som de bedste

CSR-rapporten er for mange virksomheder hjørnestenen i kommunikationen om ansvarlighed og bæredygtighed. Og med en regulær bølge af EU-lovgivning lurende i horisonten har CSR- og ESG-rapportering fået fornyet opmærksomhed. Se Publicos webinar, og få inspiration til, hvordan du producerer en retvisende, læsevenlig og inspirerende CSR-rapport.

Det er højsæson for rapporter, der fortæller om virksomhedens bæredygtige ambitioner og ansvarlige tiltag. Uanset om I kalder den CSR-rapport, ESG-rapport, bæredygtighedsrapport eller noget helt fjerde, så er det en krævende disciplin at få proppet et virvar af data, små og store initiativer og masser af grønne målsætninger ned i én publikation.

For at hjælpe dig lidt på vej har sammensat et webinar, hvor vi giver opskriften på den gode CSR-rapport (og fortæller om nogle af faldgruberne). Her trækker vi blandt andet på vores egne erfaringer som medproducenter af flere af vores kunders CSR-rapporter. Og vi giver også smagsprøver på, hvordan andre prisvindende rapporter adskiller sig fra resten af feltet.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kommer vi med forslag til, hvordan du får indholdet fra rapporten ud at leve som del af din øvrige kommunikation om jeres samfunds- og klimaansvar.

Hvad kommer vi omkring på webinaret?
Webinaret er for dig, der sidder med ansvaret for din virksomheds CSR-rapport og øvrige ESG-kommunikation. Vores fokus er primært på det kommunikative, så indspark til den hardcore dataindsamling berører vi kun overfladisk.

På webinaret får du blandt:

  • Hjælp til de strategiske overvejelser – hvad vil I bruge CSR-rapporten til og hvem har ansvaret?
  • Konkret inspiration til CSR-rapportens opbygning, indhold og stil
  • Indblik i, hvordan EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) påvirker din ESG-rapportering. Her berører vi også de nye regler for rapportering under UN Global Compact.
  • Vores bud på, hvordan du kan bruge rapportens indhold i din øvrige kommunikation.
  • Konkrete case-eksempler fra danske virksomheder.

Tid og sted:

Webinaret blev afholdt d. 7. februar 2023.
Du kan streame det ved at udfylde formularen til højre.  

 

 

Dine oplægsholdere er:


publico_jacob_2021-modified-1-1



 

publico_esben_2021-modified-1-1

 

Jacob Trier
Kommunikationsrådgiver

Esben Würtz Sørensen
Kommunikationsrådgiver og adfærdsdesigner

Få adgang til webinaret her: