Ydelsesside
Ledelseskommunikation på film
Film kan noget andet, end fællesmails og powerpoints kan. Derfor er ledelseskommunikation på film et godt træk for ledere, der ønsker at kommunikere autentisk, præcist og tillidsvækkende med deres medarbejdere - i medgang og modgang.
Når noget vigtigt er på spil, er det sjældent nok, at budskabet er rigtigt formuleret. Det skal også stå stærkt hos dem, der skal forstå det, tro på det og handle på det. Her kan film give ledelsen og andre nøglepersoner i organisationen mere pondus end emails og slides nogensinde vil.
Hvorfor skal ledelsen kommunikere på film?
I dag forventes det af ledere, at de er synlige, tydelige og menneskelige i deres kommunikation – særligt når budskabet er komplekst, følsomt eller forretningskritisk.
Det stiller større krav til valg af format og platform end tidligere, og her kan film blive relevant, når ledelsen skal skabe klarhed, tillid og gennemslag.
Det kan for eksempel være, når virksomheden skal:
→ Sætte en (ny) retning. For eksempel med en CEO-film, en årshilsen eller en strategisk opdatering, hvor ambitioner, prioriteter og forventninger skal stå knivskarpt.→ Forklare store beslutninger. Det kan være i forbindelse med M&A, organisationsændringer, nye satsninger eller andre beslutninger, hvor medarbejdere eller marked har brug for mere end en skriftlig melding.
→ Styrke virksomhedens position. Med brandfilm eller thought leadership-formater kan ledelsen være med til at sætte retning, opbygge troværdighed og skærpe virksomhedens position i markedet.
→ Skabe ro og tillid i følsomme situationer. Hvis I står overfor noget usikkert, komplekst eller forretningskritisk, kan det gøre en stor forskel, at budskabet bliver båret af et rigtigt menneske og ikke kun af en tekst.
→ Gøre ledelsen mere nærværende. I det daglige kan det være gennem fireside chats, videohilsner eller andre formater, hvor relation, kultur og menneskelighed er en del af pointen.
→ Markere noget, der fortjener mere end standardkommunikation. Jubilæer, årsskifter, julehilsner eller andre mærkedage og anledninger, kan være en god mulighed for ledelsen til at træde frem.
Vores (tried-and-tested) proces
Vores tilgang til ledelseskommunikation på film
For mange lederfilm mister deres berettigelse og effekt længe før kameraet tændes. Budskabet er blevet for overfladisk, sproget for poleret og lederen kommer til at ligne en marionetdukke – hvis hun da overhovedet stiller op.
Derfor starter vi med det, filmen skal udrette for jer. Hvad er situationen? Hvad er på spil? Hvad skal målgruppen forstå, mærke eller gøre anderledes? Og hvorfor er det vigtigt, at netop ledelsen træder frem i denne situation?
En CEO-film om årets prioriteter kræver ikke det samme som en M&A-besked. En brandfilm er milevidt forskellig fra en fireside chat. Og julehilsnen? Ja, den er et format for sig.
Når fundamentet er på plads, beslutter vi, hvordan filmen skal se ud, lyde og fungere i praksis – og på hvilke kanaler. Nogle gange kræver det et stramt manus og benhård prioritering. Andre gange kræver det en leder, der tør være modig og tale frit.
Det afgørende er, om den gør jeres budskab tydeligere og kommunikationen mere effektiv.
