Webinaroptagelse
LinkedIn-annoncering for B2B-virksomheden
Stream webinaret om LinkedIn-annoncering for B2B-virksomheden, der blev afholdt den 12. maj 2021. Her giver Signe og Thomas dig gode råd om, hvordan du som B2B-virksomhed kommer i gang med at annoncere på LinkedIn – og hvordan du bedst udnytter det store potentiale, som kanalen rummer i forhold til awareness-opbygning og lead-generering.
Lange salgscyklusser, komplekse købsbeslutninger og nørdede dimsedutter rimer på.. LinkedIn! LinkedIn er nemlig en særdeles stærk kanal for B2B-virksomheden, der vil indtage positionen som vidensleder i sin branche, og som ønsker at komme på radaren hos potentielle kunder.
På LinkedIn er det faglige indhold i centrum, tonen er lødig (og relativt shitstorm-fri), og med sine mere end 675 millioner månedlige brugere på verdensplan er kanalen et stærkt udgangspunkt for virksomheder, der gerne vil positionere sig over for mulige kunder via målrettet annoncering.
LinkedIns annoncemodul er blevet udbygget markant i de seneste år, og det har givet mange nye muligheder, når det gælder målsætning, målretning og formater. Det er en god anledning til at kigge nærmere på, hvordan I som B2B-virksomhed kan understøtte strategiske mål som opbygning af awareness, brand-building og lead-generering.
På dette webinar zoomer vi derfor ind på en række konkrete tips og taktikker til at komme i gang med betalt annoncering. Vi vil introducere dig for en række forskellige opsætningsmuligheder og vise dig, hvordan du kan opbygge effektive kampagner gennem en kombination af forskellige taktikker og formater. Vi supplerer undervejs med konkrete case-eksempler, så du også får en fornemmelse af, hvordan tingene fungerer i praksis.
Vil du have en plads på webinaret? Så udfylder du blot formularen – og vi kvitterer med et link på webinardagen. Go! Go! Go!
Pssst! Webinaret er for dig, der allerede har købt ind på præmissen om, at LinkedIn er et frugtbart hav at fiske i (hvis man fisker efter B2B-virksomheder), og som har en ambition om at komme i gang med at annoncere på LinkedIn. Hvis du leder efter inspiration til bedre organisk LinkedIn-indhold, søger råd om employee advocacy eller allerede er megasuperbruger af LinkedIn Campaign Manager, så er det ikke lige på dette webinar, at du får de svar, du søger.
Varighed: 45 minutter.
Dine oplægsholdere er:
|
|
Signe Ahler |
Thomas Mandrup |