Blog

Den ultimative liste med 75 spørgsmål til persona-interviews

Personaer er et effektivt værktøj til at målrette din marketing- eller kommunikationsindsats. Derfor har vi samlet 75 spørgsmål, du kan stille for at blive klogere på dine modtageres vigtigste karakteristika.

Uanset om du sælger træbetonloftsplader, vil tiltrække nye tilflyttere til din kommune eller kapre de skarpeste talenter, så kan det være en fordel at have et skarpt indblik i din målgruppes situation, motivation, udfordringer og barrierer.

Derfor præsenterer vi her den ultimative liste med 75 spørgsmål, du kan stille for at blive klog på de personas, som du skal målrette din markedsføring eller kommunikation imod. 

Du får dog aldrig brug for at stille alle spørgsmålene på én gang. Så bliver din persona nemlig alt for detaljeret og uoverskuelig, hvilket er en af de typiske persona-fejl, som du helst skal undgå. Så du får lige en mini-guide i at bruge listen.

Sådan bruger du listen

Hvis du er helt blank på, hvad en persona er, og hvorfor du skal bruge ressourcer på at udarbejde personas, så skynd dig at læse dette blogindlæg: Tre-trins-guide til udvikling af personaer og hent vores skabelon til at lave dine egne personas, inden du går videre.

Er du omvendt tredobbelt verdensmester i personas og blot på jagt efter frisk inspiration til hvilke spørgsmål, der kan være gode at stille, kan du hoppe direkte videre til de forskellige kategorier her:

For de første, så skal du kun jagte oplysninger, du rent faktisk kan bruge til noget. Det gælder om at udvælge de spørgsmål, der giver størst værdi for den type persona, du er ved at sammensætte.

For eksempel kan oplysninger om bopæl, civilstand, børn og transportmidler være relevante, hvis du skal i gang med en kommunal bosætningskampagne.

Skal du udarbejde personas til din employer branding-strategi, er det ofte super relevant at have øje for, hvilken livsfase din persona befinder sig i (fx før børn, små børn, store børn).

Omvendt er det nok mere relevant at spørge ind til titel, jobfunktion og arbejdsrelaterede udfordringer, hvis din persona skal bruges til B2B inbound marketing.

For det andet, så vil det sjældent være nødvendigt at stille alle dine udvalgte spørgsmål direkte til kunder eller interviewpersoner. Nogle af svarene kan du formodentlig researche dig frem til på andre måder, for eksempel ved at spørge dine kolleger i salg eller kundeservice eller ved at kigge på jeres eksisterende data.

Det er dog ofte en god ide at afprøve jeres teser ved at tale med nogle ægte levende mennesker, der er en del af din målgruppe.

For det tredje, så er personas et dynamisk værktøj, der skal opdateres løbende. Både din forretning og dine målgruppers virkelighed udvikler sig hele tiden, og det skal dine personas naturligvis afspejle.

Derfor er det en god vane at genbesøge dine personas med jævne mellemrum og overveje, om andre spørgsmål er blevet aktuelle – eller om nogle af spørgsmålene er relevante at stille igen.

Er du klar? Her kommer alle de 75 spørgsmål:

Demografi

Demografiske spørgsmål giver dig de basale detaljer om din persona. Det er sjældent nok til en komplet persona, men kan være et godt udgangspunkt. Vær i øvrigt obs på, at et par af spørgsmålene på listen handler om følsomme personoplysninger, som du skal være ekstra varsom med at indsamle. De er markeret med kursiv.

  1. Hvad er din civilstand?
  2. Hvad er din husstandsindkomst?
  3. Hvor bor du?
  4. Er du boligejer eller -lejer?
  5. Hvad er dit køn?
  6. Hvor gammel er du?
  7. Har du børn?
  8. Hvis ja, hvor mange og hvor gamle er de?
  9. Hvad er din etniske oprindelse?
  10. Hvordan vil du beskrive din politiske holdning?
  11. Er du religiøs?
  12. Er du ryger?
  13. Hvilket sprog taler I hjemme hos dig?

Karriere

De karriere-fokuserede spørgsmål giver indblik i din personas arbejdsliv, faglige udfordringer og beslutningsprocesserne i deres organisation.

Hvis du skal markedsføre produkter eller services til andre virksomheder (B2B), har du behov for indsigt i de brancher og kundetyper, du skal interagere med. Begynder salgsprocessen med at påvirke en junior-medarbejder, eller skal du have fat i CFO’en eller CEO’en fra starten? Hvilke faktorer har betydning for købsbeslutningen i relation til de specifikke produkter eller services, som din virksomhed sælger. Denne type information er også vigtig i relation til B2C-marketing, fordi en kundes arbejdsliv har stor betydning for hvilken persona, hun er.

14. Hvilken branche arbejder du i? 
15. Hvad er din nuværende stilling? 
16. Hvad er dit drømmejob? 
17. Hvor længe har du været i din nuværende stilling? 
18. Hvad er dit uddannelsesniveau? 
19. Træffer du indkøbsbeslutninger i dit job? 
20. Hvad er det bedste ved dit job? 
21. Hvis du kunne vælge helt frit, hvilket job ville du så have? 
22. Hvordan kommer du frem og tilbage på arbejde? 
23. Er du social med dine kolleger? 
24. Er du tilfreds i dit job? 
25. Hvad er succeskriterierne i dit job? 
26. Hvilke kvalifikationer kræver dit job? 
27. Hvilke værktøjer/hjælpemidler har man brug for i dit job? 
28. Har du ledelsesansvar? 
29. Hvor stor er den virksomhed, du arbejder i? 
30. Hvilke arbejdsrelaterede blogs eller fag-/nyhedsmedier læser du?

advertising-buyer-personas-1024x465

Hverdagsliv

Forståelse for hvordan din personas hverdagsliv ser ud, kan hjælpe dig med at forstå, hvad hun finder frustrerende, hvad hun elsker at gøre i sin fritid og andre valg, hun træffer på daglig basis.

31. Hvordan ser en typisk dag ud for dig? 
32. Hvor meget tid bruger du henholdsvis på arbejde og hjemme? 
33. Hvad laver du i din fritid? 
34. Hvem er de vigtigste mennesker i dit liv? 
35. Hvilke(n) type køretøj(er) har du? 
36. Hvad ser du i fjernsynet? 
37. Hvad for noget online-content kan du lide? 
38. Er du medlem af nogen foreninger, klubber eller communities? 
39. Hvilke sociale medier er du aktiv på? 
40. Hvilke sociale aktiviteter bruger du tid på? 
41. Hvor tæt er din relation med dine naboer? 
42. Hvilke tre tillægsord ville du bruge om dig selv? 
43. Hvor meget tid bruger du online? 
44. Hvilke websider besøger du hyppigst? 
45. Foretrækker du skriftlig eller mundtlig kommunikation? 
46. Hvor ofte tjekker du din e-mail? 
47. Hvilket device bruger du (primært) til e-mail? 
48. Kan du lide at rejse?

Forbrugs- og medievaner

Hvis du vil sælge produkter til kunder eller fange potentielle kunders opmærksomhed, skal du kende deres forbrugsvaner. Og et godt overblik over din personas medievaner er helt afgørende for, om du rammer plet med dit valg af kommunikationskanaler og formater. 

49. Hvor søger du viden om produkter eller services? 
50. Hvilke offline-medier bruger du? 
51. Hvilke online-medier bruger du? 
52. Hvor foretrækker du at købe ind? 
53. Hvordan foretrækker du at interagere med leverandører? 
54. Hvem spørger du til råds om produkter/services? 
55. Hvor vigtigt er det at gøre et godt køb? 
56. Hvilke mobile devices bruger du? 
57. Bruger du mobile devices til at researche på produkter/services? 
58. Bruger du mobile devices til at foretage køb? 
59. Hvilke typer af selvforkælelse under du dig selv? 
60. Læser du produkt-anmeldelser online? 
61. Skriver du produkt-anmeldelser online? 
62. Beskriv et køb, du har foretaget for nylig. 
63. Hvad er det mest impulsive køb, du nogensinde har foretaget?

Pain points

Vi har alle hver især vores frustrationer, frygt og andre negative følelser, som jævnligt optræder – i marketing-lingo kalder vi det for pain points. Disse vigtige punkter hos en persona giver dig indsigt i hvilke problemer, din service kan løse.


Persona-ny

64. Hvad er det mest frustrerende tidspunkt på din dag? 
65. Hvad er den værste kundeservice-oplevelse, du har haft? 
66. Hvilken normal aktivitet irriterer dig mest? 
67. Hvad kan gøre dig nervøs? 
68. Hvad er den hurtigste måde at gøre dig vred på? 
69. Hvad er det værste ved dit arbejde? 
70. Hvad er det værst job, du kan forestille dig? 
71. Hvilket køb under 10.000 kr. fortryder du mest? 
72. Hvad bekymrer dig? 
73. Hvad frygter du? 
74. Hvad gør du, når du har foretaget et køb, som du fortryder? 
75. Hvis du kunne ændre én ting ved dit liv, hvad skulle det så være?

Læs mere: Tre-trins-guide til udvikling af personaer

Læs mere: Kommunalvalg: kan personas øge stemmmeprocenten? 

 

Persona-skabelon: Tegn dine kunder

Hent persona-skabelonen, og kom igang med at tegne jeres unikke personaer.