Actulux udvikler og producerer elektriske åbningssystemer til blandt andet ovenlysvinduer og glasfacader. Gennem årene har Actulux oplevet markant vækst og udvikling, også internationalt. Et nyt kapitel i vækstrejsen begynder, da Actulux bliver opkøbt af en tysk kapitalfond. Og det er en rejse, som Publico kommer med på, da det blandt andet afføder flere krav til vækst og nye tiltag, hvor kernefortællingen bliver en vigtig del af positioneringen.

 

Opgaven

Actulux kom til Publico med et ønske om at udvikle en stærk kernefortælling, som skulle hjælpe med at nå virksomhedens målsætning: Actulux i alle europæiske ovenlysvinduer.

Målet med kernefortællingen var at skabe én samlet fortælling, som hele virksomheden kunne læne sig op ad, og som samtidig kunne danne et fælles afsæt for kommunikationen til kunder og samarbejdspartnere på alle markeder. Konkret var det et ønske, at fortællingen skulle bidrage til:

Differentiering

Actulux opererer i en konkurrencepræget branche, hvor der er mange om buddet, når det kommer til ovenlysvinduer. Mange andre producenter anvender trykluft som primær teknologi, mens Actulux differentierer sig ved at være eldrevet. På flere europæiske markeder er de eldrevne vinduer relativt ukendte, og kernefortællingen skal derfor ikke bare hjælpe med at kommunikere Actulux, men også selve produktkategorien.

Intern alignment

En del af vækstrejsen har medført, at forretningen er udvidet, og der er ansat flere nye medarbejdere. Her har kernefortællingen også skabt et fælles udgangspunkt, så det står klart, hveActulux er, og hvad virksomheden skal opnå.

Sådan har Publico løst opgaven

Publico indledte processen med en række kvalitative interviews med Actulux' kunder og samarbejdspartnere i hele Europa. De indsamlede input blev efterfølgende præsenteret på en workshop med ledelsesteamet hos Actulux, hvor de foreliggende data blev brugt til at definere kernefortællingens grundbudskaber og retning. Efterfølgende har Publico udarbejdet tre forslag til retninger for kernefortællingen, som er blevet testet og forfinet til den endelig version med fokus, som er bygget på den nye positionering: "Electrify your skylights."

Hvilket output har det skabt?

Actulux har fået en kernefortælling, som bruges i både interne og eksterne sammenhænge, lige fra elevatortaler til hjemmesider og jobopslag. Kundeinterviews og input fra forskellige interessenter har sammen med den interne proces givet værdifulde indsigter, som har bidraget til øget tydelighed i den måde, Actulux præsenterer sig selv på.

Kontakt Thomas, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Thomas Mandrup
Kontaktchef & partner