Blog

Q: Stjæler AI dit content marketing-job? A: Kun hvis du er en rigtig dårlig kok

Mange kommunikations- og marketing-afdelinger har opdaget de fantastiske muligheder, som AI pludselig har skabt. Et par stykker af os har måske tilmed spurgt os selv, om vi er ansat på lånt tid. For er AI døden for content marketing-jobs? Ikke nødvendigvis. Men det er måske smart at sætte sig ind i mulighederne. 

Der findes talrige eksempler på frygten for teknologiens dødsstød mod menneskelig kreativitet. Ja, der er endda skrevet sange om det. Hvem husker ikke The Buggles’ "Video Killed The Radio Star" fra 1980?

I maj 2023 overtog AI 4.000 jobs i USA. Derfor spørger mange i branchen lige nu sig selv, om AI kommer til oversvømme markedet med jobsøgende kommunikations- og marketing-folk. Men sker det? Det prøver vi at komme til bunds i i denne artikel.

En ny revolution?


Forbrændingsmotoren ødelagde hestevognsindustrien, automatiseringen gjorde det af med jobvæksten i landbruget, og i løbet af 70’erne skiftede jobtitlen hos NASA’s ’computers’ fra mennesker til maskiner. Men på trods af alle disse revolutioner, er det stadig er et faktum, at samfundet transporterer sig hurtigere, producerer flere afgrøder og tørster efter skarpe, menneskelige programmører mere end nogensinde før.

Spørgsmålet er, om generativ AI er på samme niveau som tidligere teknologiske revolutioner, eller om vi er oppe i en helt anden liga.

Lige nu vinder AI kunstkonkurrencer, klarer optagelsesprøver til UG, skriver digte og essays. Måske er maskinerne faktisk i gang med at infiltrere den menneskelige fantasi og gøre det af med kreativ content marketing, som vi kender det.

Kan robotterne overtage content marketing?


Lad os få en ting på det rene. Marketing-folk bruger allerede AI i stor stil. Og det forbedrer effektiviteten.

Ifølge HubSpots State of AI survey sparer marketing-folk i gennemsnit tre timer og 10 minutter, når de bruger generativ AI (som fx ChatGPT) til at færdiggøre et stykke marketingindhold, og 75 procent af marketingfolk siger, at generativ AI hjælper dem med at skabe mere indhold, end de kunne gøre uden.

77 procent er enige om, at generativ AI kan hjælpe dem med at skabe indhold mere effektivt. Faktisk mener 85 % af marketingfolk, at generativ AI er effektiv til at gøre deres marketingindhold mere personligt, og 45 % siger, at indhold lavet med generativ AI klarer sig noget bedre end indhold skabt uden hjælp fra AI.

2023-06-09 13_24_49-Project Llama Overlay

Men hvad så med the human touch?'


En af de mest interessante eksperter på området indenfor marketing og AI er Michael Brenner fra Marketing Insider Group. Han anerkender de tidsbesparende brugsscenarier i AI. Alligevel mener han AI har visse ulemper.

For mens AI kan levere hurtige og effektive løsninger til simple opgaver og forespørgsler, kan den ikke kommunikere på samme måde som mennesker – nemlig ved hjælp af humor, meninger og personlige erfaringer.

Brenner nævner i sin podcast et eksempel med en marketingekspert, der brugte Chat-GPT til at skabe indhold til et sit B2B website. Resultatet var, at mens indholdet genererede trafik på kort sigt, straffede Google til sidst webstedet for sit alt for generiske indhold.

2023-06-09 13_18_28-AI and Content Marketing_ A Love Story or Disaster Waiting to Happen_ [Webinar R (1)

Det er senere kommet frem, at Google ikke straffer AI-indhold direkte. Google straffer indhold af dårlig kvalitet. Uanset hvem eller hvad, der har skrevet det.

 Brenner konkluderer følgende:
– AI kan anbefale dig fantastiske opskrifter, men den kan ikke lave din mad.

 Ifølge Brenner skal du altså være en rigtig dårlig marketingkok, hvis dit job skal overtages af AI.

Lær det!


Andre eksperter ser anderledes på sagen. Ethan Mollick, professor på Wharton School of the University of Pennsylvania har et nyhedsbrev, hvor han jævnligt opdaterer sine læsere om AI. Han pointerer, at den kunstige intelligens vi har nu, er den dårligste, vi kommer til at se. Derfor er der store ændringer i vente, som marketingfolk er nødt til at tage bestik af.

– Arbejde som sådan vil begynde at ændre sig i løbet af få måneder, ikke år. Der er ikke rigtig tid til at forberede sig, og der kræves ingen nye teknologier ud over dem, der er implementeret lige nu, siger Ethan Mollick i nyhedsbrevet og fortsætter:
– Alle og enhver bør bruge tid på at finde ud af, hvordan man bruger AI til deres fordel. De bør tænke på, hvordan de kan automatisere deres job for at fjerne de kedelige og ukreative dele og få en fornemmelse af potentialet. Vi er i de tidlige dage af AI, og der er ingen brugsanvisning. Ingen har svar endnu. Nøglen er at lære hurtigt.

Mister vi så vores jobs?


Historien har vist, at teknologi kan fjerne visse jobs, men skaber flere. For eksempel har der været en gradvis nettogevinst på 15,8 millioner jobs som et direkte resultat af introduktionen af ​​computerteknologi ifølge en rapport fra McKinsey.

For sandheden er, at dem, der ikke længere skulle være menneskelige lommeregnere for NASA i stedet blev ansat til at beordre maskinerne til at udføre det besværlige arbejde. Visse dårlig kokke vil altså forsvinde med AI, men der er sandsynligvis stadig behov for, at kloge marketing-folk styrer alle processerne og udstikker den kreative retning.

En plausibel konklusion kan derfor lyde. Ja, folk vil miste deres jobs i marketing-branchen, men den store vækst, som AI kan skabe i samfundet på grund af øget effektivitet, betyder, at der vil blive skabt flere jobs til at beherske teknologien. Og lur mig, om der ikke fortsat vil være kreative mennesker, der skriver sange om teknologiens voldsomme drab på menneskelighedens kreativitet. Måske ligefrem med hjælp fra AI.

E-bog: Content marketing-guide for konsulenter

Content marketing er en populær markedsføringsstrategi for virksomheder i alle brancher - ikke mindst i konsulentbranchen. 

I løbet af 21 sider klæder denne e-bog dig på til at hoppe på hovedet i content marketing-havet - uden at drukne.