Her er endnu flere sproglige brølere, du skal luge ud i

De fleste (kommunikations)mennesker har et udtryk eller fem, der giver dem lyst til enten at tælle langsomt til ti eller hamre hovedet hårdt ned i tastaturet. Med dette indlæg prøver vi at minimere risikoen for en langvarig tastatur-tatovering i hovedregionen ved at gennemgå nogle af de hyppigste årsager til sproglige frustrationer.

Der findes sprogblomster, og så findes der sproglige kæpheste. Da min kollega Karen i marts delte sin prioriterede liste over 13 sproglige brølere, der får dig til at lyde som en idiot, var det ikke kun hende, der fik afløb for sine sproglige frustrationer. Publicos LinkedIn-kommentarspor blev bombarderet med mere eller mindre grelle eksempler på, hvordan sproget ikke altid bliver brugt efter hensigten, og derfor vil det næsten være synd, hvis vi ikke laver en opsamling.

Derfor kommer her – by public demand – yderligere 10 sproglige brølere, du bør luge ud i.

1. Yndlings vs. ynglings

   Vi starter med en klassiker, for hvordan er det nu lige med det der yndlings kontra ynglings? I virkeligheden er det ikke så svært, for medmindre du er håndboldtræner for nogle yngre mennesker aka ynglingespillere, så er det faktisk sjældent ”yngling”, du skal bruge.

   Yndlings kan derimod ofte komme i spil. Din yndlingsfilm, yndlingsbarn, yndlingsord – altså ting du YNDER eller foretrækker frem for andet.

   Du kan selvfølgelig også have en yndlingsynglingespiller, but you get the point.

2. Masser vs. massere

   Har du en stor mængde af noget, eller er du i gang med at trykke nogen blidt på ryggen? Ja, det er faktisk den forskel, det sidste lille e gør. Måske ligger forvirringen i, at du kan have ”masser af” noget, og hvis du siger det lidt hurtigt på jappende dansk, kommer det hurtigt til at lyde som ét ord, men det er altså ikke korrekt.

   Så inden du publicerer din tekst, så tjek lige en ekstra gang, om du har skrevet om et stort antal eller en lækker omgang rygmassage.

3. At vide vs. af vide

   Det her er formentlig (og forhåbentlig) ikke den hyppigste fejl blandt kommunikatører, journalister eller marketingtyper, men den har alligevel fået en plads på listen, fordi den indimellem popper op – også på store nationale tv-formater – og det er altså lidt af en uskik. Særligt i det her fag.

   Hvor ”af vide” stammer fra er et pokkers godt spørgsmål, men i stedet for at finde svaret, vil jeg hellere slå et slag for, at alle verber i infinitiv altid bruger ”at” og ikke ”af”. Du vil jo heller ikke sige: ”Hvad skal vi have af spise til frokost?” Vel?

4. Hvems vs. hvis

   Hvems er det eller hvisses er disses? Når du læser de to spørgsmål, kan du nok godt se, at der er noget helt galt, men kan du sige dig fri for, at du på et tidspunkt har fået flettet et af de ikkeeksisterende hv-ord ind, hvor det ikke burde være? Jeg kan ikke, men lad os blive enige om, at det slutter nu. For ”hvems” er jo for pokker ikke et rigtigt ord!

5. Mig vs. jeg

   Da jeg gik i folkeskole tilbage i start 00’erne, fik vi konstant at vide, at det altså hed ”Louise og JEG”. Det var slet ikke en mulighed at bruge ”mig”– ligegyldig hvilken situation, der var tale om. Jeg ved ikke, om alle dansklærere havde været på en form for hjernevaskende efteruddannelse, hvor den læresætning var alt, de kom hjem med, men jeg må blot konstatere, at det altså ikke er entydigt korrekt.

   Heldigvis findes der en ret nem måde at finde ud af, om du skal bruge mig eller jeg. Du sletter simpelthen bare det andet led fra din sætning: ”Louise og jeg kommer til din fødselsdag” eller ”Det bliver Louise og mig, der kommer til din fødselsdag.”

   Easy!

6. Handle ind vs. købe ind

   Nu skal det her ikke blive et indlæg, hvor jeg bare peger fingre ad, hvor dumme fejl alle andre laver, mens jeg selv sidder ved mit hæve-sænkebord og pudser min grammatik-glorie. Jeg er nemlig fra Jylland, og der kan jeg love dig for, at vi indimellem får handlet ind! Og det kan godt være lidt af et rødt flag for nogen. Ikke selve handlingen (tror jeg?), men brugen af udtrykket ”handle ind”.

   ”Handle ind” er opstået som en sammentrækning af ”at handle” og ”at købe ind” og selvom Nudansk Ordbog faktisk har accepteret de to udtryk som ligestillede synonymer, vil det for nogen være fuldstændig utilgiveligt at kombinere de to. Så nu er du advaret mod risikoen for vrede henvendelser i indbakken.

7. Hvad klok?

   Den her er klart på min favoritliste (eller skulle jeg sige yndlings?) over søde, men også lidt dumme sproglige brølere, vi ALLE kommer til at lave. Først og fremmest, fordi ”klok” reelt ikke er et selvstændigt ord, dernæst fordi de to ord på en eller anden måde er blevet en indgroet, forståelig del af vores sprog til trods for, at det objektivt set ikke giver mening.

   Det fede ved den her brøler er nemlig, at alle forstår meningen, uden den egentlig er der, men det gør den ikke mere rigtig. I stedet bør du overveje at bevæge dig mere i retning af udtryk som: ”Hvilket klokkeslæt?”, ”Hvad tid passer?” eller måske helt simpelt ”Hvornår?”

8. Gule og grønne skove

   Vi nærmer os den tid på året, hvor træernes blade skifter farve til smukke gyldne nuancer, og derfor kunne det måske også være oplagt at bruge udtrykket ”gule og grønne skove” – og det skal du endelige gøre, hvis det altså giver mening for din tekst! Du skal også bare vide, at det måske ikke har den betydning, du tror.

   Det oprindelige, faste udtryk er nemlig ”guld og grønne skove” og betyder – ifølge ordnet.dk: at love rigdom, materielle eller andre goder, dog uden at der er nødvendigvis er dækning for løfterne.

   Så det er måske værd lige at holde sig for øje, om du er ved at love din læser et egetræ på vej i efterårstilstand eller en (potentiel) stor gevinst.

9. Idag vs. i dag

   Vi kradsede lidt i overfladen af tidsangivelser i forrige indlæg, hvor vi slog fast, at det hedder ”i sommer” og ikke ”i sommers” – og når vi er ved tidsangivelser, vil jeg gerne benytte lejligheden til også at huske dig på mellemrummet, når du fortæller om noget, der sker i dag, i morgen eller i aften.

   For selvom vi på dansk er voldsomt glade for sammensatte ord, så hører de altså ikke hjemme alle steder. Og slet ikke i denne.

10. Både og vs. både men

    Okay, jeg skrev godt nok, at det var de gode indspark fra vores virtuelle venner, vi ville dykke ned i, men jeg er nødt til at slutte af med det udtryk, der oftest placerer mig i farezonen for et permanent indprentet F5 i panden.

    Det faste udtryk ”både… og” har nemlig fået sig noget af en konkurrent i form af ”både… men”, og her sætter jeg altså både foden ned og siger stop!

    ”Både… og” bruges, når du har to eller flere sideordnede ord/led med lige stor værdi – som i mit eksempel ovenfor. Ordet ”men” bruges til at signalere en modsætning mellem dine ord/sætningsled. Ergo kan du ikke erstatte ”og” med ”men”, da det slet og ret ikke har samme betydning for sætningen.

På ryggen af min egen lille sproglige kæphest rider jeg nu mod solnedgangen, imens jeg håber på, at denne liste har gjort dig endnu klogere på nogle af de mest gængse fejl, du bør luge ud i for at stå endnu skarpere i din kommunikation.

Brænder du inde med (endnu) en brøler, du bare MÅ ud med, så send mig en mail på josephine@publico.dk med emnefeltet: ”Sprogbøf”.