Vores sprog udvikler sig hele tiden, men der må være grænser, ik’? Det danske sprog vrimler faktisk med ord og udtryk, som vi enten staver eller udtaler forkert. Her får du et lille udpluk af dem, som vores rådgiver og copywriter Karen krummer allermest tæer over.
Det skal være slut.
Slut med misforståede talemåder, forkerte formuleringer og grammatiske fuckups.
Der har efterhånden møffet sig alt for mange fejl ind i det danske sprog, som får os til at lyde både dummere og mindre kompetente, end vi (forhåbentlig) er.
Derfor lister jeg her 13 sproglige brølere, du skal love mig at kassere i din næste samtale, LinkedIn-opdatering, e-mail og AULA-besked.
1. En kilomet
Mange tror, at de kan sløjfe de sidste to bogstaver af kilometer, når ordet bruges i entalsform. But no. Du siger jo heller ikke ”min datter er en met høj” eller et ”termomet”. Det korrekte er altså en kilometer.
2. I sommers
Næh. Det hedder i sommer. Det danske sprog har udviklet sig over tid, og traditionelle former, låneord og dialekter har formet det sprog, vi bruger i dag. ”I sommer” er et udtryk, der har overlevet gennem tiden, mens andre tidsangivelser har udviklet sig anderledes.
3. Advocado
Drop det første ”d”. Den fede frugt har intet med jura at gøre. Den korrekte stave- og udtalemåde er altså a-vo-ca-do. Og apropos forkerte udtalelser: Det hedder heller ikke expresso, en drinks eller en hovedpinspille.
En sprog-nød, som mange kæmper med at knække! Når noget er i ro eller stilstand, skal du bruge ligge. Eksempel: ”Bogen ligger på bordet”. Når noget derimod er en aktivitet, som foregår i bevægelse, skal du bruge lægge. Eksempel: ”Jeg lægger bogen på bordet”.
Læs også: Skriv, så din læser bliver hængende
5. Tag det med et gram salt
Dette udtryk stammer faktisk fra det latinske ”cum grano salis”, som direkte oversat betyder ”med et korn salt”. I overført betydning indikerer det, at du skal tage noget med forbehold eller med en smule skepsis. Gran referer til et meget lille korn, som passer til udtrykkets oprindelige betydning. Så ud med gram og ind med gran.
6. Stille spørgsmålstegn ved
Denne fejl sker typisk, når to udtryk blandes med hinanden. Du kan ikke stille et spørgsmålstegn. Til gengæld kan du godt sætte spørgsmålstegn og stille et spørgsmål. Which reminds me: Det hedder heller ikke fodgængeroverfelt og fodgængergang – men fodgængerfelt og fodgængerovergang.
7. Åbne op
Her vover vi os ud i et lidt mere tricky eksempel. Hvis du siger ”åbne vinduet op”, er op redundant, fordi åbne i sig selv er tilstrækkeligt til at forklare handlingen. Hvis du til gengæld bruger ”åbne op” i en sammenhæng, hvor det handler om at udtrykke dine følelser eller give adgang til noget ekstra, så er det altså helt ok.
8. Udemærket
Sproglige fejl udbredes ofte, når vi igen og igen (og igen) udtaler et ord på en bestemt måde. Det gør sig gældende her, hvor mange tror, det hedder udemærket. Vi ved ikke, hvornår e’et har mast sig ind i ordet, men vi ved, at det korrekte ord er udmærket, som henviser til noget, der udmærker sig positivt.
Har du læst: 5-trins-guide: Tone of Voice for B2B-brands
9. Autencitet
Dette eksempel illustrerer den dovenskab, der finder sted, når et langt og lidt kringlet ord skal staves eller udtales. I hvert fald springer mange det første ”ti” i autenticitet over, som jo kommer af ordet autentisk.
10. Reflektion
Det her ord findes slet ikke på dansk. Det gør til gengæld refleksion med s, som kommer fra det latinske reflexio, som betyder ”en bøjning tilbage”. Udtrykket henviser til en mental eller filosofisk eftertanke, hvor tankerne bøjer tilbage på sig selv eller tidligere oplevelser.
11. Tak for forfordelingen
Mange tror, at det er positivt at blive forfordelt. Aber nein. At blive forfordelt vil nemlig sige, at man får mindre eller bliver behandlet dårligere end andre. Det er lidt det samme som en bjørnetjeneste. Den er heller ikke positiv 🐻.
12. Bære den af
Det kan være svært at holde munden lukket, når nogen siger ”at bære den af”. FOR UDTRYKKET FINDES IKKE. Det hedder at bære nag, som ganske enkelt betyder at holde fast i vrede og bitterhed over for en person eller situation.
13. Ad helvedes til
Endnu et ”vi hører et udtryk og undersøger ikke, hvordan det egentlig staves eller udtales”-eksempel. Det hedder bare ”ad helvede til”. Vi ved ikke, hvor s’et kommer fra.
Læs også: Sådan skriver du bedre B2B-tekster til læsere, der egentlig hellere vil scrolle på insta.
Vi håber, at listen enten har givet dig røde ører over de eksempler, du kan genkende i dit eget sprog, eller at du sidder stolt tilbage som sprogduks og glæder dig over, hvor godt du rocker de danske ord og udtryk 💪
