Derfor må du ikke nedprioritere fotos i pressearbejdet

Fokus ved en PR-kampagne er ofte på selve presseteksten, og mange har slet ikke øje for billedernes betydning. Der er dog en række gode grunde til, hvorfor billeder er vigtige – især for bestemte medietyper.

Vinklen er knivskarp, og hver sætning er vendt mindst en håndfuld gange. Du er med andre ord klar til at få din presseindsats ud at leve. Og så slår det dig, at du ikke har noget visuelt, der understøtter historien.

Det er en klassisk problemstilling, og din løsning bliver måske ikke at gøre noget. Det kan også være, at du finder nogle sløje stockfotos, der ikke rigtig passer til din historie, fordi du skal holde momentum og skynde dig ud over PR-stepperne.

Herunder giver vi dig en række gode grunde til, hvorfor billeder er vigtige for din PR-succes, og hvorfor det skal tænkes ind tidligt i processen. Samtidig giver vi dig også guidelines, så du bedst muligt er forberedt på billedsiden næste gang, du har en pressehistorie.

Billeder giver din artikel opmærksomhed

Selvom din historie kommer gennem nøglehullet på trods af manglende billeder, risikerer du, at din historie får en knap så fremtrædende plads i for eksempel den fysiske avis. I stedet for et helt opslag får din historien måske kun plads som en note eller bundplacering på en side.

De fleste kan nok genkende, at billeder ofte giver ekstra dimensioner til vores oplevelse af for eksempel læsning af en artikel. Og derfor er det også vigtigt for journalisten, at der er brugbare billeder til at bakke artiklen op – både på web og print. I bund og grund lever medierne af vores opmærksomhed, og de bruger alle mulige virkemidler på at fange den – opsigtsvækkende rubrikker, historier vi kan identificere os med, men også billeder bliver brugt som blikfang.

Sagt med andre ord: Har du brugbart billedmateriale, giver du journalisten de bedste kort i kampen om læserens interesse, og dermed har du ryddet den barriere af vejen for at få omtalen i hus.

Ved at give dit eget billedmateriale har du også fordelen af, at du sandsynligvis præger journalisten, så hun bruger dine billeder, der selvsagt bedst bakker din historie, dine budskaber og din organisation op.

Har du i øvrigt læst: Ny undersøgelse: Covid øger mediernes troværdighed

Vigtigst for mindre medier

Som med så meget andet i PR-disciplinen er der forskel på, hvor stor betydning medier tillægger medsendte billeder, og det skal du selvfølgelig tage højde for, når du pitcher og distribuerer din historie.

Hvis du pitcher til tv og radio, giver det lidt sig selv, at billeder ikke i første omgang betyder det store. Men det kan alligevel være en fordel at have billeder med i din infomail, da det kan få mediets journalister til at lave en skriftlig udgave af historien – forhåbentlig i tillæg til en reportage.

Hos de landsdækkende medier vil medsendte billeder ofte være af mindre betydning, da de ofte vil bruge billeder fra egne databaser eller hos et billedbureau som Ritzau Scanpix. Ofte vil der være redaktionelle linjer hos medierne, der umuliggør at bruge dine egne kommercielle billeder.

Jo længere du kommer ned i mediehierarkiet, jo vigtigere er billedmateriale for mediet. Lokale og regionale dagblade, men især ugeaviser, mindre webmedier og fagmedier er afhængige af og ofte tilbøjelige til at benytte dine medsendte billeder. Og hvis de mangler, kan du amputere din mulige PR-succes unødigt.

Journalister kan naturligvis spørge efter billeder – og gør det også – men spørgsmålet er, hvor ofte de blot tager en anden historie, hvor der er billeder. I PR gælder det om at gøre det så enkelt for journalisten at vælge lige præcis din idé i bunken.

Sådan vælger du billeder

Nå, men hvad skal jeg så være opmærksom på, når jeg vælger mit billedmateriale?

For det første er det vigtigt, at du får en professionel fotograf til at tage billederne, fordi de ofte kan få billederne til at ”tale” bedst muligt til din historie (hvis du alligevel selv står for at knipse billeder, skal du passe på, at de ikke bliver for opstillede eller kommer til at ligne et reklamefoto klistret til med logo og lignende).

Selvom det kan være fristende bare at sende en ordentlig bunke billeder til journalisten, er det mere hensigtsmæssigt, at du står for billedudvælgelsen – you know; gør det så enkelt for journalisten som muligt.

Som udgangspunkt vil jeg anbefale, at du maksimalt sender 3-4 billeder med. Sørg gerne for, at de fleste billeder er i bredformat, da det passer bedst til de fleste medier – blandt andet til webartikler.

Har du i øvrigt læst: Virker jeres PR-indsatser ikke? Måske savner journalisterne fakta.

Har du styr på opløsningen?

Hvis du får en fotograf til at stå for opgaven, vil der være styr på rettighederne til billedet, og hun vil også sende billederne i høj, original opløsning til dig. Hvis du selv har stået for at tage billederne, skal du holde øje med opløsningen, da det er vigtigt, hvis journalisten skal bruge billedet til printavisen.

En fotografs billeder vil ofte være i omegnen af 6000X3500 pixels og 300 dpi. Med et billede i den størrelse vil journalisten kunne tilpasse det til printavisen. Hvis du er særlig servicemindet, er det en god idé også at komprimere billedet, så det bedre passer til webbrug, hvor opløsningen skal være markant mindre, så siden ikke bliver langsom at indlæse.

Du skal også være opmærksom på, at links til højtopløselige billeder i stedet for vedhæftninger kan gøre det nemmere for journalisten at åbne din mail, selvom problemstillingen ikke er så udtalt i dag set i forhold til for ti år siden, hvor båndbredden var noget mindre.

En sidste lille service, som kan være guld værd for journalisten, er at skrive lidt om billedet. På den måde gør du det nemt for journalisten, hvis der skal en tekst til billedet. Ved at skrive en billedtekst undgår du , at journalisten bliver i tvivl om, hvem der mon er på billedet, hvis du for eksempel har kilden i din historie med.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan kontakten til medierne kan gribes an, eller hvis du er usikker på, hvordan I kan bruge jeres virksomheds tal i en proaktiv presseindsats, så læs mere på vores side om PR-strategi.