Virker jeres PR-indsatser ikke? Måske savner journalisterne fakta

Hvis I arbejder aktivt med at få redaktionel omtale i jeres organisation, men har I svært ved at få journalisterne til at tage jeres historier, kan det skyldes, at I mangler at underbygge med fakta.

Der er løbet meget vand gennem PR-åen siden Simon Spies’ forslidte motto om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Og i dagens shitstorm-befængte samfund er de fleste virksomheder særdeles opmærksomme på IKKE at få dårlig offentlig omtale.

Men ikke desto mindre skal danske virksomheder alligevel vove noget og give noget af sig selv, hvis de gerne vil arbejde aktivt med de mange forretningsunderstøttende muligheder, som PR-synlighed kan medvirke til. Der er ofte en frygt blandt virksomhedsledere, når det kommer til at lægge kortene (for) åbent frem, men det kan ramme jeres PR-karma som en boomerang, hvis I ikke underbygger de centrale påstande i jeres pressehistorier.

Påstande flyver i vinden og ender i skraldespanden

Det kan måske virke som en selvfølge, at I skal have rygdækning i form af analyser eller tal, når I pitcher en historie baseret på kvantitativ empiri, men ikke desto mindre er der stadig mange ledelser, der tror, at enkeltstående påstande og case-anekdoter er tilstrækkeligt til at sikre plads i de landsdækkende mediers dækning – det er det yderst sjældent.

Og det kan ganske simpelthen være en forklaring på, hvorfor I ikke lykkes med jeres PR-indsatser. Hvis det da er tilfældet.

Hvis jeres forretning har data, der afslører en interessant samfundstendens, skal I pinedød tænke over, at journalisten skal finde vinklen tilstrækkelig underbygget. I går jo heller ikke med en halv vind og dårlige argumenter, når I til salgsmøder gør jer lækre over for eksisterende og kommende kunder, vel?

Relative tal kan fungere

For at arbejde med opsøgende PR-indsatser er det ikke altid nødvendigt at oplyse faktiske tal, selvom det klart er et plus. Relative tal eller kvalificerede indikationer kan også fungere, hvis de indgår som en vigtig del af jeres konkurrencebillede eller er en decideret forretningshemmelighed. Det forstår journalister egentlig godt, men de skal alligevel have en tryg fornemmelse af, at tallene bag historien holder.

Dårlig respons kan også skyldes (mange) andre ting

Det ville være skønt, hvis PR-landevejen åbnede sig bredt op, hvis I til fulde mestrer at integrere tal og anden kvantitativ empiri i pressematerialet, men virkeligheden er anderledes brutal. Der er nemlig flere fodfejl, der kan skubbe jeres pressehistorie i den forkerte bunke hos journalisterne.

Herunder følger tre af de mest normale PR-fodfejl, der også kan koste jer den forjættende omtale:

1) Den første fodfejl er egentlig ret simpel, men nem at falde i – især som intern. Jeres pressetekst bliver alt for anprisende, fordi I går med på interne præmisser og ikke journalisternes. Det er ikke journalistens metier at forherlige jeres virksomhed og jeres produkter – det står de tværtimod ofte af på.

Til gengæld elsker journalister velunderbyggede pressetekster, der bringer ny og relevant viden til deres læsere – og hvis jeres produkt eller service passer ind her, vil de gerne bringe det med videre til den færdige artikel. Men det handler om kontekst og mål.

Hvordan gør man sig så bemærket?

Et sidste lille tip er, at du også skal ”råbe op” i journalistens indbakke eller mediets redaktionsmail, selvom du har lavet et killer-telefonpitch. Du råber op ved at tænke modtagerorienteret i din mailkontakt – du skal fange journalisten ved at lave en fængende emnelinje og følgeskriv, der giver lyst til at læse mere i en i forvejen overfyldt indbakke.

3) Den tredje fodfejl handler om, at I besværliggør journalistens arbejde. Hvis processen med netop jeres historie bliver oplevet som en opstigning til Mount Everest for journalisten, er det en naturlig konsekvens, at han/hun står af ret hurtigt.

Det handler tværtimod om, at I skal gøre livet så let for journalisten som muligt.

Journalister er jo fortravlede mennesker som alle andre, og derfor søger de også at springe over gærdet, hvor det er lavest. Hvis jeres konkurrent har styr på gode billeder, kontakttilgængelighed og citatvenlige statements, så er der en meget stor fare for, at I bliver fravalgt, hvis I ikke har det – med mindre I har leveret en markant bedre historieidé.

DERFOR: Tænk i det helt lavpraktiske i samarbejdet med journalisten.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan kontakten til medierne kan gribes an, eller er du usikker på, hvordan I kan bruge jeres virksomheds tal i en proaktiv presseindsats, så læs mere på vores side om PR-strategi.