Samarbejdet blev indledt med at stille spørgsmålet: ”Hvordan hjælper vi bedst muligt danske landmænd med at finde den rådgivning og viden, de har brug for?”
Velas er den førende rådgivningsvirksomhed inden for dansk landbrug. Alle virksomhedens specialister er nøje udvalgt til at rådgive om alt fra regnskaber og rekruttering til planteavl og bæredygtighed. Dermed tilbyder Velas 360 graders rådgivning, som er skræddersyet til den enkelte landmands specifikke behov.
Opgaven
Velas kom til Publico i slutningen af 2022 med et ønske om at udvikle et nyt website. Målet med det nye website var blandt andet:
- At skabe en indgang, som skulle gøre det nemmere for målgruppen af danske landmænd at få den rådgivning, som de har brug for
- At forblive ’top-of-mind’ hos målgruppen, hvilket blandt andet skulle ske ved intensiveret vidensdeling og med en større volumen i content-arbejdet
- At rekruttere endnu flere kvalificerede medarbejdere og øge kendskabet til jobmulighederne i Velas via et mere omfattende og indbydende karriereunivers
- At skabe flere konverteringer for nyhedsbreve og arrangementer – og dermed ultimativt øge forretningens (mer)salg.
Sådan har Publico løst opgaven
I samarbejde med CPH Digital har Publico udviklet et komplet website for Velas med særligt fokus på give landmændene en nem indgang med overskuelighed og brugervenlig i højsædet.
Opgaven har blandt andet indeholdt følgende delleverancer 👇🏼
Interviews og analysearbejde
Som afsæt for udviklingen af websitet har Publico gennemført en analyse af webtrafikken på Velas’ daværende website samt en række interviews med målgruppen. Alt sammen for at få et retvisende billede af målgruppens behov, ønsker og adfærd.
Workshops
Undervejs i forløbet har Publico faciliteret workshops, der involverede Velas i udviklingen af websitet. Her har formålet været at afklare websitets vigtigste formål, udvikle sitemap og struktur samt identificere tekniske kriterier for websitet.
Sparring
I projektet har Publico fungeret som sparringspartner og rådgiver for Velas. Fremdriften blev sikret gennem ugentlige statusmøder mellem Velas og Publico, mens relevante interessenter og samarbejdspartnere løbende er blevet involveret.
Men hvad tænker Velas?
Rasmus Willesen, som er direktør i Kommunikation og Marketing hos Velas, beskriver samarbejdet med Publico således:
🗣️💬 ”Vi har været rigtig tilfredse med hele forløbet og især den løbende projektledelse, der har været kørt stramt, og derfor blev det også leveret til tiden. Det var fedt, at vi blev holdt i hånden og til ilden, og Publico var god til at have overblikket over processen og vide hvilke elementer, der kunne fungere. Det var sjældent, at Publico missede noget, hvis vi havde haft det oppe at vende en gang før. Derfor er vi også endt med et flot website uden overraskelser.”
Om resultatet uddyber han følgende:
🗣️💬 ”Vores nye website er blevet langt mere overskueligt og brugervenligt sammenlignet med det tidligere. De mange undermenuer er blevet forenklet, så det nu er nemmere at navigere i. Det visuelle design er forbedret, og det er også lettere at administrere i backend. Vi ser en positiv stigning i antallet af henvendelser til vores rådgivere, hvilket tyder på, at optimeringerne har givet gode resultater. Fremadrettet vil fokus være på at styrke den digitale tilstedeværelse endnu mere.”