Med syv employer branding-film og et nyt globalt koncept har BEUMER Group styrket sin synlighed som arbejdsplads og skabt ny interesse blandt potentielle medarbejdere.
Projektet - helt kort
-
7 employer branding-film produceret til kampagne
- 6,2 millioner eksponeringer fra buskampagne i Aarhus og Aalborg over fire uger
- Ny global employer branding-platform implementeret på tværs af organisationen
- Styrket interesse for BEUMER Group som arbejdsplads i de områder, hvor virksomheden rekrutterer
Opgaven: tiltrække kvalificerede kandidater
BEUMER Group er en international markedsleder inden for transportlogistik og automatiserede løsninger til blandt andet lufthavnsbagage og pakkesortering. Med mere end 5.600 medarbejdere i over 70 lande opererer virksomheden globalt – men oplevede udfordringer med sit employer brand.
En tidligere rebranding og et navneskifte havde reduceret kendskabet til virksomheden. Det gjorde det sværere at tiltrække de rette kandidater – både i Danmark og internationalt.
Derfor ønskede BEUMER Group:
- at styrke sin synlighed som arbejdsplads
- at tiltrække flere kvalificerede kandidater
- at samle employer branding-kommunikationen globalt
"Den konkrete eksekvering af kampagnen i Danmark har været med til at styrke BEUMER Groups brand i det område, hvor vi skal rekruttere, og der er skabt en ny interesse for os som en attraktiv arbejdsplads.”
Peter Elmvang, Global Director of Marketing & Communications BEUMER Group
Løsningen: Global employer branding-platform
Publico indledte samarbejdet med en analysefase med både interne og eksterne input.
Det omfattede:
- interviews med medarbejdere og ledere på tværs af markeder
- workshops med Marketing og People & Culture
- analyse af virksomhedens kultur og værdier
På den baggrund udviklede Publico BEUMER Groups globale Employer Branding Toolbox – et samlet fundament for employer branding på tværs af organisationen.
Toolboxen indeholder blandt andet:
- et nyt employer branding-payoff
- en EVP med fire kernedrivere
- et kreativt kampagnekoncept
- en kernefortælling om BEUMER Group som arbejdsplads
- skabeloner, illustrationer og retningslinjer til global brug
Det gjorde det muligt for organisationen at kommunikere mere ensartet og rulle employer branding-indsatsen ud i hele koncernen.
"Publico har været en kompetent sparringspartner i udviklingen af vores globale employer branding-koncept. Den strategiske indsigt og de efterfølgende kreative oplæg har gjort det muligt for os at skabe en stærk og sammenhængende kommunikationsplatform, og udformningen af en global toolbox med skabeloner, illustrationer og retningslinjer, som guider i brugen af konceptet på tværs af alle lande har sikret, at konceptet har været nemt at rulle ud i hele koncernen."
Peter Elmvang, Global Director of Marketing & Communications BEUMER Group
Eksekvering: Film som centralt fortælleelement
Film blev det centrale kreative element i kampagnen.
Publico producerede syv filmformater, der tilsammen udgør rygraden i employer branding-indsatsen:
- én hovedfilm
- to kortere biografreklamer
- fire versioner målrettet sociale medier
🎬 Se alle filmene nederst i casen (klik her)
Efterfølgende er employer branding-filmen blevet opdateret med nye optagelser og redigeret til en ny version målrettet potentielle projektledere.
Den kreative idé med filmene har været at undgå den traditionelle employer branding-fremstilling med medarbejdere bag et skrivebord. I stedet viser filmene det liv, som BEUMER Groups medarbejdere lever uden for arbejdspladsen – med deres interesser, passioner og drømme. Vi gik efter optagelser, som var ”true-to-life” - med spildt mælk på køkkenbordet eller spor af hektiske familiemorgener.
Noget, der kan give potentielle medarbejdere et autentisk og personligt indblik i de mennesker, der arbejder i virksomheden.
"When it came to the creative vision, I liked that fact that they pushed back on some of our suggested changes when they thought it was necessary. This made the project feel like a true collaborative effort, were we worked together to create a total of 7 films that we are very proud of, that capture the essence of BEUMER Group."
Karl Reynolds, Marketing Project Manager BEUMER Group
Resultater: På lang og kort sigt
Konceptet blev efterfølgende aktiveret gennem geografisk målrettede employer branding-kampagner i Aarhus og Aalborg.
Her blev filmene kombineret med blandt andet:
- busreklamer
- biografreklamer
- sociale medier
- employer branding-indhold til karrieresite og LinkedIn
Buskampagnen alene opnåede 6,2 millioner eksponeringer på fire uger på udvalgte ruter i de to byer.
Samtidig fortæller Peter Elmvang, at BEUMER oplever en fornyet interesse for BEUMER Group som arbejdsplads.
![]() |
![]() |

