Envidan er Nordens ledende vand- og spildevandsspecialist og hjælper forsyninger, kommuner og industri inden for vandets kredsløb. Den rådgivende ingeniørforretning er i kraftig vækst, og udover at tilbyde ingeniørydelser har Envidan også opbygget en selvstændig forretningsdivision, der udvikler softwareprodukter til forsyningssektoren.

 

I dag har Envidan over 350 medarbejdere fordelt på kontorer i hele Norden og står solidt på sine tre forretningsben: rådgivning, entreprise og softwareudvikling.

En sådan virksomhedsudvikling kalder på en tilsvarende kommunikationsstrategisk udvikling.

Derfor henvendte Envidan sig i 2021 til Publico med et ønske om hjælp til at rebrande virksomheden og positionere sig stærkt i den nordeuropæiske vandbranche – mod markedet, kunder og medarbejdere.

Det blev startskuddet til en omfattende 360-graders strategiproces.


Et solidt analytisk fundament

Indledende udførte Publico et omfattende analysearbejde: +75 kvalitative interviews med medarbejdere, kunder og potentielle kandidater, kvantitative kundeundersøgelser på tværs af markeder og adskillige interne workshops. Alt sammen med det formål at skabe et solidt analytisk fundament forud for strategiarbejdet.


Nuanceret strategiløsning

Med afsæt i analysens konklusioner og indsigter indledte Publico et storstilet strategiarbejde sammen med Envidan, der både omfattede brandpositionering, kommunikations- og employer branding-strategi samt en ny kernefortælling.

Til at udtrykke og omfavne hele molevitten, har Publico hjulpet med at give Envidans visuelle identitet et løft, så virksomhedens visuelle udtryk understøtter og udtrykker Envidans identitet og ønskede markedsposition.

Ved at samle og samtænke strategiarbejdet for positionering, kommunikation og employer branding i én proces, har det været muligt at sikre synergi og en rød tråd i kommunikationen til markedet, kunder og kommende medarbejdere.

Derudover hjælper Publico også med eksekvering i form af konkrete produktkampagner, animationsfilm og LinkedIn.

Læs mere om brandpositionering

Kontakt Kathrine Graugaard, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Kathrine Graugaard
Kommunikationsrådgiver