Vi producerede en brandfilm for fødevarevirksomheden, IFF, der har en kerneforretning inden for smags- og duftstoffer. I filmen udfolder vi deres faglige kompetencer med produktion af ost. Filmen skulle spænde vidt og komme omkring alt fra deres videnskabelige kompetencer i laboratoriet til fabrikeringen af oste.
Vi byggede konceptet op med en fashion film som reference – forstået på den måde, at vi ville producere en film, der var upbeat, kontrastfuld, stærk i farverne og med et særligt fokus på tekstur.
Under optagelserne havde vi særligt fokus på lyssætningen, så hver enkelt ost fik blikfang. Og ved hjælp af en probe-optik på kameraet kunne vi lave ultra close-ups af de forskellige oste.
Vi valgte at bruge en splitscreen effekt undervejs, både for at skabe dynamik i klipningen, men det gav os også mulighed for vise mere på kortere tid. Gennem hele filmen er tekst-elementer med til at understrege vigtige pointer og spiller grafisk sammen med de bagvedliggende billeder.
Det perfekte ostebord
IFF ønskede at vise deres slutprodukt på bedste vis. Med hjælp fra en ekstern set-designer skabte vi et storslået og smukt ostebord i Publicos studie 1, hvor IFFs oste kom i rampelyset. Ostebordet dannede rød tråd i filmen fra start til slut.
Se brandfilmen her: