Bankdata er en af Danmarks største tech-virksomheder, der udvikler alt det software, som en bank har brug for. Virksomhedens løsninger er en del af danskernes hverdag, bankernes forretning og samfundets sikkerhed. Faktisk bruger hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte virksomhedens løsninger hver eneste dag – det er bare de færreste, der ved det.
Opgaven
Bankdata kom til Publico med et ønske om få produceret en række employer branding-film, herunder en hovedfilm, hvis primære formål er at fremhæve virksomheden som en attraktiv arbejdsplads ved at give et filmisk indblik i kulturen og de mennesker, der arbejder i Bankdata.
Særligt fire kernebudskaber skulle skinne igennem i hovedfilmen for at afspejle Bankdatas værdisæt:
- Løsninger med aftryk på samfundet
- Skarpe medarbejdere gør os til teknologisk sparringspartner
- Agil udvikling og de nyeste teknologier
- Det Hele Menneske
Kernebudskaberne skal først og fremmest understrege, at Bankdatas it-løsninger er en del af Danmarks kritiske infrastruktur, dernæst at virksomheden har et tårnhøjt fagligt samt teknologisk niveau, og at medarbejdere får medbestemmelse og ansvar i selvkørende teams. Men også at Bankdata vægter et bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er en balance mellem det professionelle og det private liv.
Hovedfilmens formål er derfor at formidle et indtryk af Bankdata som en jordnær, uformel og tilgængelig software-virksomhed, der spiller en central rolle – ikke kun inden for banksektoren, men også i udviklingen af hele Danmarks finansielle infrastruktur. Gennem filmen får potentielle medarbejdere et indblik i en virksomhed, hvor det er muligt at udleve sit potentiale i en uformel, men seriøs atmosfære.
Sådan har Publico løst opgaven
Konkret er visionen blevet synliggjort ved brug af humoristiske og upolerede billeder af Bankdata-medarbejdere, legende kamerabevægelser, et hurtigt og ørehængende beat samt en stor variation af locations rundt omkring i samfundet, hvor Bankdatas digitale produkter er i brug. Gennem hele filmen ledsages seeren af en karakteristisk speak, som puster til uhøjtideligheden og forstærker indtrykket af, at man hos Bankdata sagtens kan have det sjovt uden at gå på kompromis med de faglige ambitioner. Virksomheden skriver blandt andet følgende på deres hjemmeside: ”Vi griner meget på kontoret, men tager vores arbejde ekstremt seriøst”.
Udover hovedfilmen har Publico leveret 24 versioneringer af filmen i forskellige formater og længder, som Bankdata kan bruge på alt fra SoMe, til karrieremesser og universiteter.
Hvilken effekt har Bankdata fået?
Jens Refsgaard, som er presseansvarlig hos Bankdata, beskriver samarbejdet med Publico således:
🗣️💬 ”Vi kom med en idé, et budskab og abstrakte ønsker til stil og tone. Det omsatte Publico til et konkret manus og storyboard, der blev til engagerende billeder og lyd i en employer branding-film, som har ræssoneret på både vores eksterne kanaler og internt blandt vores nuværende medarbejdere. Vi har allerede nu nået nogle rigtig flotte engagement rates på sociale medier, hvor vi også kan se, at brugerne ser rigtig langt ind i filmen. Vi er meget tilfredse med resultatet”.