Synlighed i AI-svar: Nej, SEO og GEO er ikke (helt) det samme

Det bliver gentaget igen og igen i marketing- og kommunikationskredse, at ”god SEO også får dig til at klare dig godt, når dine kunder bruger AI i deres søgning”. Det er ikke helt forkert – men det er heller ikke helt rigtigt, som vi forklarer dig i blogindlægget her.  

Sidst opdateret: 23. januar 2026

Hvis du har arbejdet med digital synlighed som en del af jeres virksomheds markedsføring længe nok, kender du følelsen: Du har endelig fået styr på teknikken, bygget autoritet omkring jeres vigtigste temaer, skrevet hjælpsomt indhold – og så flytter Google rundt på møblerne igen (læs: de ændrer den bagvedliggende algoritme).  

Folk, der arbejder med søgemaskineoptimering (SEO), er altså vant til Sisyfos-følelsen, men denne gang er det alligevel anderledes. Google (og OpenAI) flytter ikke bare rundt på møblerne. De er ved at bygge et helt nyt rum. 

I ”den gamle verden”, hvor vi var vant til, at vores målgrupper brugte klassisk søgning via Google eller en anden søgemaskine, var søgemaskinen som en bibliotekar: Den pegede på bøgerne, og brugeren måtte selv åbne bogen, læse og forstå.  

I ”den nye verden”, hvor vores kunder og vi selv færdes mere og mere hjemmevant med sprogmodeller og chatbots som ChatGPT, Gemini eller Claude, ændrer søgningen karakter.  

Hvor den klassiske søgning var en bibliotekar, er en AI-søgning en research-assistent: Den henter flere kilder, plukker bidder ud og skriver et samlet svar.  

Men betyder det egentlig noget for vores indholdsstrategi, om det er den ene eller den anden måde brugerne finder deres svar på?  

Hvis du spørger Google, så siger de (i deres officielle dokumentation): "Ro på! God SEO er stadig god SEO." Og det er også delvis rigtigt – men kun halvdelen af sandheden. 

Området er stadig nyt, så forskningen er stadigvæk begrænset, men der kommer alligevel løbende interessante indsigter. Vi har dykket ned i nogle af dem. Eksempelvis: GEO-studiet fra Aggarwal m.fl. (2024), Chen m.fl.'s analyse af kildevalg i AI-søgning (2025), og senest Microsofts guide til AEO og GEO for retailers (2025). Lad os se på, hvad de fandt. 

Akronymjunglen er tæt

Før vi kaster os over, hvad forskningen og fagkundskaben siger, er der brug for lige at dvæle lidt ved begreberne. Fordi feltet er så nyt, er der heller ikke enighed om, hvad vi skal kalde ”det” (altså det nye, der erstatter eller supplerer SEO). Men lad os prøve at få begreberne på plads: 

• Hvad er SEO (Search Engine Optimization)? At optimere indhold, så det rangerer højt i søgeresultater. Succeskriteriet er klik til jeres website.  

• Hvad er AEO (Answer/Agentic Engine Optimization)? At optimere indhold, så AI-assistenter (Copilot, ChatGPT, Gemini) kan finde, forstå og præsentere jeres svar korrekt. Fokus er på klarhed og datakvalitet.  

• Hvad er GEO (Generative Engine Optimization)? At optimere indhold, så det bliver citeret i AI-genererede svar. Fokus er på troværdighed og autoritet – at jeres viden bruges som kilde. 
  
  
• Hvad er AI Overviews/AI-svar? Googles funktion, hvor et AI-genereret resumé vises øverst i søgeresultatet. Du har sikkert set dem – de grå bokse, der besvarer spørgsmålet direkte. 

Note: I praksis bruges AEO og GEO ofte synonymt. Microsoft skelner mellem dem; de fleste andre slår dem sammen under betegnelsen GEO. Det vigtige er ikke terminologien, men forståelsen af, at AI-synlighed kræver noget andet end klassisk SEO. Og nu tilbage til indsigterne. 

Tre ligheder: Det, I kan tage med fra SEO 

Den gode nyhed først: Al jeres SEO-viden er ikke spildt. Faktisk er den så at sige adgangsbilletten til at klare sig godt i en verden, hvor AI-søgninger kommer til at fylde mere og mere.  

Her er de tre væsentligste områder, hvor SEO og GEO harmonerer. 

1. Troværdighed og kvalitet er stadig fundamentet: Begge verdener – SEO og GEO - belønner indhold, der virker pålideligt og fagligt forankret. Googles dokumentation beskriver, at AI-svar bygger på de samme kvalitetssystemer som almindelig søgning. Microsoft formulerer det sådan her: "Data quality, context, and credibility become the new currency." 
   
   
2. Teknisk SEO er stadig adgangsbilletten: Hvis jeres side ikke kan crawles og indekseres, kommer den slet ikke i spil som kilde til AI-svar. Google understreger, at der ikke findes særlige AI-metatags eller AI-sitemaps. Har I styr på det tekniske, er I godt med (vi kommer ikke til at dykke ned i det tekniske i blogindlægget her, men tager det måske op i et senere blogindlæg, hvis der rejser sig en mailstorm😉).
   
   
3. Struktur og klarhed betaler sig: I SEO hjælper orden og struktur brugeren. I GEO hjælper det også maskinen, fordi AI'en leder efter præcise bidder information: definitioner, tal, korte svar, tabeller. Jo lettere I gør det at finde en konkret pointe, jo større chance for at blive citeret. 

Fire forskelle: Her skilles vandene 

Og nu, kære læser, er vi endelig nået til den del, der kræver, at vi tænker nyt. For selvom der altså er ligheder mellem, når vi skriver ”til Google” og ”til ChatGPT”, er der alligevel væsentlige forskelle.  

1. I optimerer til klik (SEO) vs. at blive citeret (GEO): I SEO er succeskriteriet at rangere højt (ranke) og få brugerens klik. I GEO er succeskriteriet, at jeres indhold bliver en byggesten eller komponent i AI-svaret. I kan med andre ord "vinde" uden at få et eneste klik til jeres hjemmeside. Jeres ”belønning” i GEO-verdenen er synlighed, der påvirker, hvem dine potentielle kunder opfatter som autoriteten.  Eller som Microsoft formulerer det: "Competition is shifting from discovery to influence." 
   
   
2. AI-svar ændrer brugeradfærd (og det rammer trafikken): Her er tal, der bør få opmærksomhed i ledelsen: Pew Research Center analyserede ca. 69.000 Google-søgninger i marts 2025. Resultatet? Når et AI-svar vises (AI Overviews), falder andelen der klikker på et resultat fra 15% til 8%. Og klik på linkene til de citerede kilder inde i AI-svaret? Omkring 1%. Konsekvensen er, at I kan have stor synlighed – jeres navn nævnes, jeres viden bruges – uden at det kan ses i Google Analytics. Det kræver, at I måler bredere end sessions.  
   
   
3. AI'en stoler mere på, hvad andre siger om jer: Her er den største mentale omlægning. Chen m.fl. fandt en systematisk bias mod tredjepartskilder ("earned media") frem for brand-ejet indhold i flere AI-tjenester. En separat analyse af ca. 8.000 AI-citationer viste, at ca. 27% kom fra nyhedssites (NB: på tværs af flere AI-tjenester, ikke kun Google). Microsoft anbefaler direkte: "Link to expert reviews and articles where your products are featured" og "Surface certifications, sustainability badges, and partnerships as factual entities."  
   
   
4. AI-søgning har en indbygget forkærlighed for ”friskhed: De fleste overser denne forskel, men den kan potentielt ændre spillereglerne for content-planlægning: Når ChatGPT søger på nettet, filtrerer den aktivt på aktualitet. Analyser af modellens interne logik viser, at søgninger ofte får en "recency"-parameter (”friskheds-parameter”): 7 dage for aktuelle begivenheder, 30 dage for nyheder, op til 365 dage for mere etablerede emner. Indhold, der er ældre, bliver simpelthen sorteret fra, før modellen overhovedet ser det. Hvorfor foretrækker AI-modellerne indhold, der er nyt? Fordi AI'en allerede har ældre, autoritativt indhold i sine træningsdata – sagt på en anden måde: ChatGPT har allerede læst jeres blogindlæg fra 2023. Websøgningen bruges altså primært til at udfylde hullet med information publiceret efter det tidspunkt, hvor modellens viden stopper (også kaldet ”knowledge cutoff”). Konsekvensen er, at friskheden af jeres indhold bliver et nyt parameter at konkurrere på. Hvis jeres vigtigste indhold ikke er opdateret inden for det seneste år (eller måned, afhængigt af emnet), kommer det måske slet ikke i spil som kilde til AI-svar. Det betyder ikke, at I skal publicere nyt indhold hele tiden. Det betyder, at I skal opdatere eksisterende indhold hyppigere – og sørge for, at dateModified i jeres strukturerede data afspejler det. 

Tre forslag: Sådan kan I gøre i praksis 

Hvad skal I så gøre med den viden i kommunikations- eller marketingafdelingen? Her er vores tre konkrete forslag, som I kan sætte i gang i morgen. 

1. Gør jeres indhold citerbart (uden at det lyder robotagtigt): Hvis I kun gør én ting, så gør jeres indhold nemt at trække pointer ud fra. GEO-studiet viser, at kilder, citater og statistik kan løfte synlighed med 30–40 procent i AI-svar. ”Keyword stuffing” (altså, der hvor man eksempelvis bare skriver ”kommunikationsstrategi” så mange gange som muligt i sit blogindlæg om samme emne) gav derimod nærmest ingen effekt. Her er et eksempel på, hvordan tekst kan gøres citerbar:
   1. Før: "B2B-virksomheder bør arbejde strategisk med content marketing for at skabe synlighed og leads." 
   2. Efter: "B2B-virksomheder, der publicerer 2+ blogindlæg om ugen, genererer 67% flere leads end dem, der publicerer sjældnere (kilde: HubSpot, 2024). Det kræver dog, at indholdet besvarer konkrete spørgsmål – ikke bare fylder en redaktionsplan." 
      
      
2. Tænk som en PR-afdeling, ikke kun en SEO-afdeling: Når AI-svar foretrækker earned media, er "vi skriver om os selv på vores egen blog" ikke tilstrækkeligt. Sørg for, at andre taler om jer. Det kan I for eksempel gøre ved at:
   1. Få omtale i branchemedier og relevante publikationer
   2. Prioritér tredjepartsreviews og uafhængige cases 
   3. Lav original research, som andre vil referere til
   4. Link til ekspertanmeldelser og artikler, hvor jeres produkter er nævnt 
   5. Sørg for, at fakta om jer er konsistente på tværs af nettet
      
      
3. Mål på mentions – ikke kun sessions: Der findes endnu ikke en "AI Search Console". Derfor peger brancheeksperter på, at vi skal finde på nye KPI'er. Eksempelvis: Hvor ofte bliver I nævnt i AI-svar i jeres kategori? Det er den nye "share of voice". I kan starte med den her øvelse internt: 
   1. Lav en liste over de 10 spørgsmål, jeres kunder ville stille en AI om jeres kategori. 
   2. Stil dem til ChatGPT, Copilot, Perplexity og Google. 
   3. Bliver I nævnt? Citeret? Eller er det konkurrenterne (eller Wikipedia), der ejer svarene? 

Vil I vide, hvor I står? 

Vi hjælper jer med at navigere i den nye AI-virkelighed. Det første skridt er at finde ud af, om jeres brand overhovedet bliver nævnt, når jeres kunder stiller spørgsmål til ChatGPT – eller om det er konkurrenterne (og Wikipedia), der ejer svarene. 

Vi kan hjælpe jer med en hurtig baseline: 

• Vi tester jeres 20 vigtigste spørgsmål på tværs af AI-tjenester (ChatGPT, Copilot, Perplexity, Google) 

• I får et scorecard: Hvor ofte bliver I nævnt? Citeret? I hvilken kontekst? 
  
  
• Vi giver 3 prioriterede anbefalinger på én side 

Book en sparring: Skriv til esben@publico.dk, så finder vi en tid. 

Sådan ved vi det (metode/afgrænsning) 

Indlægget bygger på nyere forskning og faglige rapporter om GEO og AEO samt Publicos erfaring fra content marketing for særligt videnstunge B2B-virksomheder og organisationer.  

Kilder (primære) 

• Aggarwal m.fl.: "GEO: Generative Engine Optimization" (arXiv/KDD, 2024) 
• Chen m.fl.: "Generative Engine Optimization: How to Dominate AI Search" (arXiv, 2025) 
• Microsoft Advertising: "From Discovery to Influence: A Guide to AEO and GEO" (januar 2025) 
• Pew Research: "Do people click on links in Google AI summaries?" (juli 2025) 
• Google: "AI features and your website" 
• Search Engine Land: "How to get cited by AI: Insights from 8,000 citations" 

Korrektion/feedback 

Finder du fejl eller mangler? Skriv til esben@publico.dk. Vi opdaterer siden løbende med nye data og cases. 

Forfatter-info

Esben Würtz Sørensen er AI Lead hos Publico og arbejder med strategisk kommunikation. 15+ års erfaring med digital synlighed, content og – nu også – at finde ud af, hvad GEO egentlig betyder i praksis.