Blog

Derfor skal du kuratere indhold på LinkedIn

Det er faktisk ikke nødvendigt at have en unik tanke eller idé for at få succes på LinkedIn. I hvert fald ikke udelukkende. Den realisering kan spare dig for mange kræfter, når du (på vegne af din virksomhed) ønsker at opretholde en aktiv LinkedIn-profil.

Kuraterer du dit indhold? Det er tit en overset, men kraftfuld taktik, der gør dig endnu mere interessant for din målgruppe. Læs, hvordan du bliver thought leader og skaber værdi for dine følgere.

Det kan du blandt andet gøre ved at dele andres gode indhold. 

For ja, det kræver nemlig meget tid og mange ressourcer at være egen-producent af alt indhold på LinkedIn. Men det ér muligt at supplere med en anden (og også effektiv) metode. Det kræver blot, at I udvælger inspiration og brygger videre på andres idéer. Det er det, vi kalder at kuratere indhold eller på engelsk: content curation.

Hvad betyder kurateret?

Kuratering betyder, at man indsamler, identificerer, opbevarer og registrerer samlegenstande på et museum. Men her taler vi om at kuratere indhold ved at udvælge godt indhold og brygge videre på andres ideer inden for et bestemt emne, der er relevant for jeres virksomhed eller organisation.

Hent e-bogen, der gør dig skarpere på LinkedIn

Bliv thought leader på LinkedIn med content curation

Internettet er i dag én stor vidensdelingsplatform, og det er derfor blevet alfa og omega, at du er en god kurator. Det er du, når du kan spotte indlæg fra andre, der har relevans for din virksomhed. Dine kloge ord behøver nemlig ikke nødvendigvis at være formuleret af dig selv. Du kan berige din målgruppe med klogt indhold fra andre ved at linke til deres indlæg.

Det kan dog hurtigt kategoriseres som kopiering, hvis du ikke gør det korrekt. Forskellen opstår, når du med dit kuraterede indhold giver modtageren ekstra værdi ved at sætte indholdet i relation til din virksomhed og fortælle, hvorfor det er relevant for din modtager. På den måde udgiver du nyttigt indhold til dine potentielle kunder og vinder deres tillid.  

 

4, 1, 1 Sæt i gang

4-1-1-content-regel til at kuratere indhold

Når du skal i gang med at kuratere indhold, kan du benytte dig af 4 1 1-content-reglen. Reglen er enkel. For hvert af dine selvpromoverende opslag, skal du dele et vidensopslag fra din egen virksomhed og fire stykker relevant content skrevet af andre. Ud af seks indlæg på din profil bør hele fire (ifølge modellen) altså være kurateret.

At være thought leader på LinkedIn er altså ikke så svært, som det lyder – men du kommer selvfølgelig ikke sovende til den position. Du skal holde antennerne ude og finde din branches bedste og vigtigste nyheder.

Syv tips, der gør dig til kurateringsekspert

Vi har samlet syv tips, der gør dig til kurateringsekspert. Læs dem her, og bliv klogere på, hvordan du benytter kuraterede indlæg på din LinkedIn-profil:

#1 Vælg det rigtige indhold

Du skal vælge det bedste indhold fra internettet og kuratere det til dine læsere. Så føler dit publikum, at de får gevinst ved at følge dig på LinkedIn.'

#2 Vælg med omhu

At være selektiv er vejen frem. Når du vælger indhold fra andre, skal det være ud fra grundige overvejelser. Hvorfor er indholdet relevant? Og husk kun at dele indhold, der har relevans for din målgruppe.

#3 Forbedr din egen stemme

Du skal ikke blot linke til et stykke content – men derimod skabe merværdi for publikum. Skriv en følgetekst, der fortæller, hvorfor indholdet er relevant for din målgruppe. Krydr det med din egen personlige stemme og lad virksomhedens tone skinne igennem.

#4 Stjæl ikke trafik, skub den

Husk at kreditere den oprindelige kilde til opslaget ved at linke tilbage til det originale indhold. Influenter vil ofte gerne dele indhold, hvor de selv er nævnt – og det kan øge spredningen af dit indlæg, så hvorfor ikke?

#5 Get attention

Vær omhyggelig, når du vælger den første sætning i dit indlæg. Det er nemlig de vigtigste ord i dit kuraterede indhold, fordi de skærper opmærksomheden hos dit publikum.

#6 Tilføj din egen kontekst

Det er vigtigt, at du tilføjer dit eget visuelle indhold og ikke blot kopierer overskriften. Du skal kuratere – ikke kopiere. Gør en dyd ud af at kontekstualisere indholdet og skab en vinkel, der gør det skrevne aktuelt for dit publikum.

#7 Giv dit publikum gaver

Kobl dit indlæg til publikums hverdag, da det giver mulighed for at identificere sig med og forholde sig til dit budskab. De er måske ikke villige til at grave efter indhold i den store LinkedIn-verden. Det er derfor, at du skal servere det på et sølvfad for dem.

Læs også:

Få succes på LinkedIn med employee advocacy

Sådan aktiverer du din organisation og bliver thought-leader på LinkedIn

Har du styr på, hvordan du får det optimale ud af LinkedIn? Vi har skrevet en guide til, hvordan du styrke dit thought leadership med en stærk LinkedIn tilstedeværelse. Hent e-bogen ved at klikke herunder.