+10

Så mange år har vi samarbejdet med Siemens Gamesa. Vi har været fastleverandør på video, der dækker alt fra brandingfilm, CEO-film, casefilm, employer branding-film, produktfilm til eventfilm, messefilm, kampagnefilm og sikkerhedsfilm.

 

 

“I have had the pleasure of working with Lars Skov closely for over 10 years. He has consistently shown a strong business understanding, excellent vision, and commitment to quality in delivering films that are visually engaging, factually informative, and technically sound”

- David Lenti, Communications Business Partner, Offshore, Siemens Gamesa Renewable Energy.



Dronefilm og ekspertinterview til Siemens Gamesa

Oppe i Norge – i barske omgivelser på en vindfarm lidt syd for Trondhjem – reparerer to mænd en vindmøllevinge med UV-lys, mens de hænger i en line højt hævet over jorden. Vingereparationer er kostelig affære; op imod en milliard euro om året. Men med en ny løsning kan tidsforbruget nedsættes, og arbejdet kan foregå under koldere omstændigheder end hidtil muligt.

Det har Siemens Gamesa fået dokumenteret og visualiseret i en film, der blander ekspertinterview optaget i Brande med krystalklare droneoptagelser fra et site i Norge.

Siemens Gamesa bruger filmen i markedsføringen af deres nyeste service inden for vingereparation. Tidligere var det kun muligt at komme helt tæt på med helikopter, men her er droneoptagelserne en fordel, når vi skal op i vindmølle-højder.

Timing og planlægning er de helt store udfordringer ved denne slags optagelser både på grund af skiftende vejrforhold om vinteren (optaget i november 2019), og fordi optagelserne i Norge foregår, imens teknikerne rent faktisk foretager reparationen på vingen.

Vores kreative producer, Lars Skov, har samarbejdet med Siemens Gamesa i mange år, og fordi vi kender hinanden godt, kører planlægningen, koordineringen og optagelserne derfor smooth. 


Dronefilm

Droner er gode til at få perspektiv oppefra og giver en wauw-effekt, fordi man ser tingene fra en ny vinkel. For vindmølleproducenten Siemens Gamesa er vi ofte oppe i højderne, når vi optager film. Det kan være, vi filmer, når vindmøller serviceres offshore eller onshore eller når en ny vinge skal fragtes fra fabrik til vindmøllepark.


Intern kommunikation

Vi hjælper også Siemens Gamesa med intern kommunikation, da film er en god måde at kommunikere vigtige budskaber ud på til mange medarbejdere i en stor organisation. Både i form af animationsfilm om sikkerhed og CEO-film, hvor setuppet er som interview, som vi producerer fra idé til færdig film.

Se flere eksempler på film, som Publico har lavet.

Kontakt Lars Skov, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Lars Skov
Kreativ producer