Som international leverandør af betalingsløsninger forbinder Nexi Group (tidligere Nets) banker, virksomheder og forbrugere gennem innovative digitale betalingsløsninger på tværs af lande og markedssegmenter. Nexi Group er med andre ord en af de videns- og datatunge teknologivirksomheder, som vi i Publico er specialister i at hjælpe.
Nexi Group kom til os med et ønske om at omsætte deres omfattende data om forbrugsmønstre og betalingstrends til engagerende og meningsdannende indhold. På den måde kunne de positionere sig selv som en thought leader, der tør mene noget – og samtidig levere værdifulde indsigter til deres vigtigste kunder.
Thought leader-indsatsen er eksekveret på tværs af sektorer og i en international kontekst. Vejen dertil er klassisk journalistisk: Vi har researchet, analyseret store datamængder og skrevet blogindlæg med en faglig vinkel ud fra interviews med Nexis eksperter. Outputtet har været dybdegående materiale med indsigter om forbrugermønstre.
Publico har også varetaget distributionen af indholdet, som har været mindst lige så vigtig som content-produktionen. Her har vi arbejdet med præcist segmenteret LinkedIn-annoncering målrettet ud fra brancher, jobfunktioner og geografi samt direkte e-mailkommunikation til key accounts.
Den succesfulde implementering af thought leadership-indsatsen krævede omhyggelig og effektiv projektledelse. Koordineringen mellem marketing, markedsansvarlige i forskellige lande samt forskellige interne data-eksperter hos Nexi har været afgørende for at sikre, at strategien er blevet eksekveret optimalt. I løbet af processen har Publico arbejdet tæt sammen med Nexi Group om at udvælge og præsentere data, så Nexi Groups kunder bliver klædt godt på, når de skal træffe det rigtige valg om deres betalingsløsning.
Med Publicos indsats er Nexi Groups position som en toneangivende thought leader på betalingsområdet over for vigtige kundesegmenter blevet styrket.
Vil du høre mere om, hvad thought leadership kan gøre for din forretning? Så finder du her et link til vores webinar, hvor vi gør dig klogere på, hvordan du kan komme i gang med at blive thought leader i din branche.