En 8-ugers målrettet Reddit-kampagne fik ansøgerantallet til EWIIs it-organisation til at stige markant. Casen viser, at præcist kanalvalg og skræddersyet indhold kan have direkte effekt på talenttiltrækningen.
Opgaven
It- og digitaliseringsprofiler er nogle meget eftertragtede kandidater på arbejdsmarkedet – også i energisektoren. Som led i vores mangeårige employer branding-samarbejde med EWII var målet klart: At styrke kendskabet til EWII som attraktiv it-arbejdsplads og øge interessen for koncernens it-stillinger.
Løsningen
Vi udviklede nye employer branding-film til EWIIs it-forretningsområder med fokus på konkrete projekter, faglighed og udviklingsmuligheder.
Konkurrencen om opmærksomhed over for de eftertragtede it-profiler er intens, og klassiske kanaler er både dyre og støjfyldte. I stedet for at vælge den oplagte LinkedIn-indsats gik vi en anden vej.
Kampagnen blev kørt udelukkende på Reddit, hvor vi:
- Identificerede målgrupperelevante subreddits
- Eksponerede filmene direkte i de faglige fællesskaber
- Drev trafik til EWIIs karrieresite
Det var et bevidst kanalvalg, der gav høj synlighed til lav pris – i et miljø, hvor it-profilerne allerede er aktive.
Effekten
Efter en kampganeperiode på blot 8 uger:
- 115.000+ eksponeringer (CPM ~6 kr. – LinkedIn-benchmark: 250–500 kr.)
- 100.000+ videovisninger over 10 sek. Dokumenteret interesse og fastholdelse
- Frekvens på 15,8. Det er højt for en to-måneders periode.
- Markant stigning i trafik til karrieresitet
- Øget interesse for it-stillinger
- Overraskende mange ansøgninger i kampagneperioden.
Men vigtigst af alt: Effekten kunne mærkes i forretningen:
Vanity metrics som fx stor rækkevidde er altid positivt, men det er reel forretningsværdi, der tæller. Reddit-kampagnen understreger, at alternative kanaler – brugt strategisk og målrettet – kan levere både effektiv eksponering og mærkbar effekt på employer brandet.
Se filmene i lang version her: