Content og on-page SEO
On-page SEO er al den optimering, du eller vi kan foretage direkte på websitet uden indblanding af teknikerne. Det er især indhold, vi kan optimere ved hjælp af de vigtigste søgeord- og -termer for jeres virksomhed. Derfor er søgeordsanalysen et vigtigt første skridt i on-page SEO. Ved at kortlægge målgruppens online-adfærd og analysere datamønstre i tilgængelige kanaler kan I danne jer et billede af, hvilke søgeord og -termer I bør inkludere i jeres content og online-kommunikation. Det gælder blandt andet om at sikre, at det vigtigste søgeord er inkluderet i H1 og H2-tags (overskrifter), filnavne, alt-tekster, metabeskrivelser med mere.
Intern link building bør også være en del af SEO-strategien. Links mellem jeres indhold kan nemlig hjælpe Google med at se, at I har mere relevant indhold inden for det emne, der er vigtigt for jer og jeres besøgende. Den metode kaldes også for topic clusters.
Google elsker indhold og særligt indhold, som svarer uddybende på de spørgsmål, som jeres målgruppe har. Derfor bør en afgørende del SEO-indsatsen fokusere på at skabe relevant content – og meget af det.
Off-page SEO
Off-page SEO er alt det, der foregår uden for jeres website. Det kan for eksempel være ekstern link-building – altså arbejdet med at skaffe links til jeres website fra andre troværdige kilder. Gæsteblogging og aktivitet på sociale kanaler er også med til at øge websitets online synlighed.
Teknisk SEO
Teknikken skal spille, hvis jeres website skal dukke op i Googles søgeresultater, og der er forskellige tekniske greb, der kan optimere websitets performance. Blandt andet er hastighed en afgørende parameter for god rangering. Begreber som redirects, canonical tags, SSL-certifikater, robot.txt og duplicate content er også vigtige knapper at skrue på for at øge chancerne for synlighed.