Blog

SoMe hack: Sådan lurer du dine konkurrenters annoncetricks af

Mangler du et kreativt annonceinput? Eller inspiration fra de virksomheder du til dagligt beundrer? Her finder du en genvej til at se de aktive annoncer, som en virksomhed kører på Facebook og Instagram.

Facebooks annoncebibliotek er et genialt værktøj. Det kan bruges til konkurrentovervågning, men også når du scroller igennem Facebook eller Instagram og bliver ramt af en inspirerende annonce, du gerne vil nærstudere. Dog gælder værktøjet kun for de aktive annoncer, så du skal være relativ hurtig, hvis annoncen ikke skal nå at udløbe.

Find inspiration i udenlandske annoncer fra store virksomheder

Værktøjet giver også mulighed for at finde annoncer, der bliver sponsoreret uden for landets grænser. Følg med i, hvordan Vestas, Coloplast eller IKEA annoncerer i blandt andet USA eller Storbritannien.

Skærmbillede 2021-08-19 113408

Er du blevet lun på idéen om annoncering på Facebook? Læs mere og få adgang til vores webinar om Facebook-annoncering.

Find vej til annoncebiblioteket

Du kan finde Facebooks annoncebibliotek på to måder:

1. Gå til annoncebiblioteket her og søg den ønskede virksomhed frem

Skærmbillede 2021-08-17 132537

 

Tryk på virksomheden og se alle de aktive annoncer

Web 1920 – 1

Den anden måde er via virksomhedens Facebookside.

1. Gå ind på virksomhedens Facebookside
2. Scroll ned og klik på Gennemsigtighed på sider

Gennemsigtighed2

3. Klik på Gå til annoncebibliotek og se alle de aktive annoncer

Annoncebibliotek-1

 

Derfor bør du følge med på annoncefronten

Som sej kommunikationstype er det godt at være orienteret omkring, hvad der sker i annonceland. Først og fremmest fordi du skal holde dig ajour med de nyeste annoncetendenser, og fordi du skal holde øje med, hvad dine konkurrenter laver, så du kan udarbejde unikt indhold og skille dig ud fra mængden.

Og i stedet for at starte fra bunden hver eneste gang, du skal have et budskab ud over rampen på SoMe, kan du nemt og effektivt lave en lille annonceresearch i Facebooks annoncebibliotek. Det kan hjælpe dig i gang med den kreative annonceproces – lad dig inspirere af de dygtigste og få gode idéer til dine egne annoncer.

Og husk, hvis du får brug for hjælp undervejs, så er vi altid klar på en SoMe-opgave her hos Publico.

 

Er du helt grøn i annoncegamet? Bliv klogere på Facebook-annoncering her: