Blog
Publico er Børsen Gazelle-virksomhed i 2019
Vi er stolte over igen at kunne kalde os Gazelle-virksomhed i 2019. Det skyldes ganske enkelt, at vores kunder har vist os stadig større tillid igennem de seneste fire år.
Kravene til at blive Børsen Gazelle er hårde, og der er da også blevet færre af os i 2019, end der var i 2018. En Gazelle-virksomhed vokser kontinuerligt og fordobler enten sin nettomsætning og/eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. I samme periode skal der foruden væksten også være sorte tal på bundlinjen.
Vi er derfor stolte over, at det igen i 2019 er lykkedes for Publico at blive Gazelle.
Ovenfor kan du se Publicos realiserede tal i perioden 2015-2019 samt vores budgetmål for regnskabsåret 2019-2020, som vi allerede er et kvartal inde i.
Læs mere om årsagerne til vores rekordregnskab i 2018-2019
Hvad er en Gazelle-virksomhed?
En Gazelle har i løbet af fire år hvert år haft positiv vækst og har samlet set som minimum fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Herunder Publicos hovedtal for perioden 2014-2019.
Vi er tidligere blevet Gazelle-virksomhed i 2011 og i 2018. Og nu altså også i 2019, ligesom vi pga. vores skæve regnskabsår allerede nu ved, at vi også bliver det i 2020 (pba. vores 2018-2019 regnskab). Til gengæld budgetterer vi ikke med at blive det i 2021. Vi budgetterer med at skulle øge vores bruttoresultat med 15 pct. om året hvert år i perioden frem til 2025 (som er så langt, vores budget-drømme rækker). Og det er altså ikke nok til at fordoble nettoomsætning eller bruttoresultat i perioden 2016-2020. Men det lever vi også fint med.
Hvilke tal bruger Børsen til at kåre gazellerne?
Kåringen sker alene på baggrund af objektive data fra Erhvervsstyrelsen via Experian - to organisationer, der pudsigt nok begge er aktive kunder hos Publico. Coincidence? We think not.