Ydelsesside

Debatindlæg

Du kan være med til at styrke din organisations omdømme ved at byde ind i debatten om temaer i jeres branche – eller mere generelle erhvervstemaer. Via debatindlæg kan du selv, din chef eller andre nøglepersoner fra din organisation bruge mediernes debatsider til at positionere jer som meningsdannere på temaer, der er strategisk væsentlige for jer. Og I styrer selv vinklingen.

Hvorfor debatindlæg?

Aktuelle emner inviterer ofte til, at erhvervspersoner med relevant viden og deres meningers mod markerer sig på debatsiderne. Med et skarpt indlæg, der giver udtryk for en reel og relevant holdning, er vejen til omtale ofte kortere her end på nyhedssiderne. Og du er i kontrol over vinklingen.

Så hvad har du eller din chef eller jeres fagekspert egentlig på hjerte? Er der aktuelle emner i jeres branche eller i erhvervslivet generelt, som I kan tappe ind i? Det er der garanteret – og ellers skal vi nok hjælpe med at finde frem til dem.

Det kan lyde lidt kunstigt det her med at søge hjælp hos sådan nogen som os til at formulere sin mening. Men det er vigtigt at pointere, at vores rolle alene er at agere sparringspartner på ideudvikling og vinkling samt eventuelt være pennefører på debatindlægget. Meningen, holdningen, synspunktet eller blot pointen skal komme autentisk fra dig eller din kollega.

Hvad er debatindlæg?

Debatindlæg, kronik, klumme, analyse, perspektiv eller kommentar. Kært barn, der hedder forskellige ting på forskellige medier, er en god mulighed for at positionere jeres virksomhed som en meningsdanner. Som nogen, der står for noget.

Vi kan udvikle, finslibe og formulere jeres budskaber, så de egner sig til et debatindlæg, en klumme eller en kronik. Hele humlen er at få tilpasset holdningerne til et format, som passer til mediet eller den kanal, vi gerne vil have den i. Det er hjemmebane-stof for os.

Hvordan går vi til opgaven?

Vi har lidt en hjemmebanefordel, fordi næsten halvdelen af konsulenterne i Publico har en journalistisk baggrund og skriveværktøjet i orden.

Derfor har vi et godt afsæt, når du skal udkomme på debatsiderne. Vi kan fx hjælpe dig i gang med en plan for, hvilke temaer, kanaler og formater der er de rette for dig og din målgruppe.

Efter et brief – og gerne et opfølgende interview med din nøgleperson på emnet – så skriver vi indlægget og sender det – efter godkendelse hos dig/jer – ind til debatsektionen på det medie, vi har udvalgt til lejligheden.

Når indlægget er blevet bragt på debatsiden, kan vi også hjælpe med distributionensociale medier. 

En ekstra upside ved avisernes og netmediernes debatsider er, at disse sider typisk er åbne for ikke-abonnenter, hvilket betyder, at Google kan indeksere indlæggene, som man også selv kan linke direkte til efterfølgende.

Debatindlæg-cases

aberdeen-standard-investment-domicil

Aberdeen Asset Management

Klummer til Finans.dk

case2

Scanmarket

Klummer til Børsen

Giv Uffe et kald, hvis du vil vide mere om debatindlæg
Kontakt
Uffe Lyngaae
Direktør