Ydelsesside

Medie- og budskabstræning for forskere og faglige eksperter

Formidling til offentligheden er ofte en væsentlig del af jobbet for dig, som er akademisk forsker, analytiker eller faglig ekspert. Gennem den brede formidling og optræden i nyhedsmedier bidrager du til, at din ekspertviden bliver bragt i spil for en bred målgruppe – ofte med et helt aktuelt perspektiv. Og du er med til at synliggøre både din organisation og dit faglige område.

Hvad skal jeg dog med medietræning?

For mange forskere er medieoptræden en udfordring, fordi kravene til at forenkle og forkorte komplekse budskaber er store. Men de eksperter, som mestrer evnen at kunne gøre deres viden relevant for en bred offentlighed, bliver ofte brugt som kilder igen og igen.

Derfor giver det rigtig god mening at træne det at optræde i medierne, hvis du gerne vil have synlighed på det fagområde, du arbejder med.

Er du virksomhedsleder eller talsperson? Se vores side om medietræning for virksomheder her 

Klar til tv, radio og skrevne medier

I Publico har vi trænet en lang række topledere, talspersoner og faglige eksperter fra både private og offentlige virksomheder. På vores medietræning får du både indsigt i nyhedsmediernes logik, pressens arbejdsform og journalistens tankegang. Du får også konkrete tips til din formidling, som vi træner gennem specifikke interviewøvelser. Det giver dig et godt udgangspunkt for at optræde som ekspertkilde i både skrevne medier og på radio og tv.

Hvordan forløber medietræningen?

En medietræningsdag med Publico tager normalt 4-5 timer, hvor vi arbejder skiftevis med et mix af teori, diskussion og konkrete interview-øvelser på telefon og kamera.

  • Vi gennemgår hele processen i en medieoptræden og giver dig gode råd til dialogen med medierne – fra det første telefonopkald fra journalisten over forberedelsen til selve interviewet.

  • Vi træner kunsten at kunne levere enkle hovedbudskaber kort, præcist og i et letforståeligt sprog, og eventuelt håndtere kritiske spørgsmål og bevare roen undervejs i interviewet.

  • Som deltager bliver du trænet i virkelighedstro interviews med afsæt i dit eget videns- eller forskningsområde.

  • Vi stiller film-optagelserne til rådighed efter medietræningen og opsummerer fokusområder i en kort skriftlig feedback.

Vi kommer også omkring:

  • Hvordan du kan bruge din egen kommunikationsafdeling som sparringspartner i din kontakt med medierne
  • Hvornår du bør sige nej til et interview og undlade at deltage
  • Hvordan du kan lave en (uformel) ‘kontrakt’ med en journalist, som definerer din rolle, konteksten for din optræden og eventuel kvalitetssikring af dine citater
  • Hvordan du kan undgå at blive fejlciteret – og hvilke muligheder du har, hvis det alligevel sker.
  • De principper, der er beskrevet i Kodeks for Forskningsformidling på danske universiteter (primært for akademiske forskere)
  • Gode dos & don’ts vedrørende dit kropssprog og din fremtræden, når du skal optræde på tv.

Med Publicos medietræning bliver du som talsperson mere tryg og sikker i din kontakt med medierne, fordi du vil opleve, at du er bedre klædt på til at forstå og håndtere pressen. Mange deltagere oplever desuden, at de efter træningen er blevet bedre formidlere, også for eksempel ift. intern kommunikation.

Se også vores side om krisekommunikation.

Giv Thomas et kald, hvis du har brug for medie- og budskabstræning
Kontakt
Thomas Mandrup
Kontaktchef & seniorrådgiver