Flyttepilen har længe peget mod de store studiebyer. Men nu bliver de unge børnefamilier ikke længere hængende. Og faktisk er det slet ikke nogen nyhed, for parceldrømmen har længe draget danskerne. I dag ingen undtagelse.
I dagens Danmark flytter vi tilsammen cirka 900.000 gange årligt, og det har længe været primært unge i begyndelsen af 20’erne, som trækker tallet op. Nu begynder statistikken dog at vise en mindre fraflytning fra landets største byer og tilflytning til oplandet og dets mindre byer.
Jeg synes, det kunne være ret interessant at få svar på, om en corona-pandemi mon vil have indflydelse på danskernes boligjagt på lidt længere sigt – vil epidemien ligefrem rokke til danskernes flyttemønstre?
Det spørgsmål har jeg stillet Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør i Fremforsk. Han kalder vor tids urbanisering for en misforståelse og siger, at den brede gennemsnits mor-far-og-småbørns-konstellation allerhelst vil bo, hvor de kan få trampolin i haven, hyggesnak over hækken og god plads i køkken-alrummet. Og sådan har det været længe.
Finanskrisen gjorde lejligheder hippe
Lad os tage vores hovedstad som eksempel. København er et trækplaster, som i en årrække har oplevet en befolkningsvækst, som især er præget af indvandring og høje fødselstal. Men siden 2015 er der sket en nettofraflytning af især redebyggerne, de 25-39-årige med børn i alderen 0-4 år. Nettofraflytning betyder, at fraflyttertallet overgår tilflyttertallet.
– Børnene trækker mor og far ud af byerne, og vi ser en udflytning fra storbyerne og til oplandet blandt redebyggerne. Det bunder i en voksende interesse for natur og sundhed og ønsket om ikke at leve over evne, hvilket sætter sine klare spor i boligjagten. Dog er det vigtigt at understrege, at det er tendenser, som allerede var i gang før corona. Nu har corona blot fået dem til at accelerere, siger Jesper Bo Jensen.
Han forklarer, at de fleste familier ønsker at bo i det grønne opland og derfor i højere grad vælger at flytte ud af de byer, hvor de har studeret. Han køber ikke urbaniseringsdevisen om, at alle vil til storbyens lejligheder, men kalder den en misforståelse.
– Inden finanskrisen var der allerede en fraflytning fra storbyerne i gang. Finanskrisen betød dog, at yngre familier var tvunget til at blive i byens lejligheder og ikke kunne få hus og have som tidligere. Det ikke-valg blev gjort til vores valg, og fx dyrkning af tomatplanter i vindueskarmen blev brandet som smart og urbant i mangel af bedre.
Parcel-drømmen er lysegrøn
De mange nybyggerier, der skyder op i landets storbyer, kan blive en risikabel affære, fortæller Jesper Bo Jensen.
– Arkitekter har brandet det at bo småt og minimalistisk i midtbyen som lig med det gode liv. Men de bor selv i villa. Vi ser allerede et fald i prisen på ejerlejligheder, og især projektsalg af lejligheder vil opleve et fald de næste år, siger han og fortsætter:
– Parcelhuset er stadig det foretrukne valg for familier, da der er grønne områder og sikre opvækstvilkår for børn. Mange af nutidens forældre er selv vokset op i parcelhus, og nu vil de have det nyt, moderne og klimavenligt, gerne i to etager med fladt tag. Eller gennemrenovere et gammelt hus fra bedsteforældrenes generation.
Jesper Bo Jensen forklarer, at corona-nedlukningen har sat spørgsmålstegn ved tætheden i storbyernes lejligheder, og det var tydeligt, om man var på A- eller B-holdet – hygge i haven eller spærret inde i en lejlighed.
– Metro, befolkningstæthed, lukkede caféer og et aflyst Distortion er ikke et interessant værditilbud. Tæthed udgør pludselig en fare. Mange byboere var og er stadig frustrerede. Parcelhusejere har derimod kunnet bygge højbede og hygget have. Det vidner byggemarkedernes omsætning også om, lyder det fra ham.
Flere vælger også at bo på landejendomme, og vi ser derfor ind i en tid, hvor den geografiske spredning vil blive større.
Hjemmearbejde vil ændre boligjagten
Jesper Bo Jensen fremhæver den absolut positive erfaring, som mange af os har fået under corona-nedlukningen: At man sagtens kan arbejde hjemmefra, og det fungerer ganske glimrende. Også for arbejdsgiveren.
– Mange har nu prøvet at arbejde på afstand. Fremover vil vi se, at fysiske arbejdspladser og bolig-drømme kan adskilles, og det vil få betydning for, hvor vi vælger at bosætte os.
Selvom vi også pendlede og havde hjemmearbejdsdage før, vil det i højere grad blive normalen. Før corona forventede Jesper Bo Jensen, at det scenarie ville blive en realitet i løbet af ti år. I dag forventer han, der går fem år.
– Fremover vil det være normalt at bosætte os ét sted, arbejde hjemme og komme ind på den fysiske arbejdsplads, når det er nødvendigt. Derhjemme kan vi arbejde mere koncentreret, og vores arbejdsgiver vil i højere grad måle os på, hvad vi bidrager med, og ikke, om det ligner, vi laver noget.
Hvor stiller det jer som kommune?
At der er småbørnsforældre i job, der skuer ud i landet efter en tryg base for børnenes opvækst, stiller krav til kommunerne for at stå skarpt i konkurrencen mod de andre kommuner. Det samme gælder for at fastholde nuværende borgere indenfor kommunegrænsen.
Vil du vide mere om, hvordan du med effekt kan positionere dig som kommune over for din målgruppe? Så kan du finde svar i vores webinar eller læse mere her, hvor du også kan se de mange kommuner, vi allerede har hjulpet.
