Ydelsesside

EVP (Employer Value Proposition)

Hvis de rigtige kandidater ikke forstår, hvorfor de skal vælge jer som arbejdsplads, bliver rekruttering dyrere, langsommere og mere tilfældig. Vi hjælper jer med at skabe en EVP, der skærper jeres position og gør det tydeligt, hvad I reelt tilbyder – til gavn for ekstern tiltrækning og intern tilknytning.

En employer value proposition er svaret på et enkelt, men forretningskritisk spørgsmål: Hvorfor arbejde hos jer?

Når det svar er uklart eller generisk, bliver det sværere at tiltrække relevante kandidater og lettere at love for meget. En stærk EVP samler det, I faktisk tilbyder som arbejdsplads, med det jeres ønskekandidater efterspørger, og det der adskiller jer fra konkurrenterne i en appellerende fortælling. Det giver jer et klarere værditilbud til både nuværende og kommende medarbejdere.

Mange virksomheder har mere at byde på som arbejdsplads, end de får sagt. Men udadtil lyder de som konkurrenterne.

Hvis jeres EVP er for bred, for pæn eller for løs i kanten, risikerer I at tiltrække for få, forkerte eller for dårligt kvalificerede kandidater.

Kommunikationen bliver let tilfældig og trækker hurtigt i hver sin retning.

En skarp EVP hjælper jer med at stå tydeligere i markedet. Den gør det lettere at tiltrække kandidater, der matcher jeres virkelighed. Den skaber en rød tråd på tværs af jobopslag, karrieresider, onboarding og employer branding. Og internt får I et fælles sprog om, hvad kollegerne faktisk får ud af at være en del af virksomheden.

Vores (tried and tested) proces

Sådan griber vi det an

1. Vi begynder med forretningsproblemet
Først afklarer vi, hvad EVP’en skal hjælpe jer med. Er udfordringen få kvalificerede ansøgere, uklar eller ukendt position som arbejdsplads, lav tilknytning, manglende sammenhæng mellem intern kultur og ekstern kommunikation? Når målet er skarpt, bliver teksten det også.

2. Vi undersøger, hvad I reelt tilbyder, og hvad markedet forventer
Vi samler indsigter om, hvad medarbejderne faktisk oplever, hvad kandidaterne søger, og hvor konkurrenterne allerede fylder. Det kan være via interviews, fokusgrupper, research om konkurrenter og input fra rekrutteringspartnere. Målet er at finde jeres sweetspot: Dér, hvor jeres styrker møder kandidaternes ønsker, uden at I bare siger det samme som alle andre.

3. Vi oversætter indsigterne til en skarp EVP
På baggrund af analysen formulerer vi en fortælling, der bygger på både hårde styrker, bløde styrker og den mening, der måtte følge med jobbet og virksomheden. Den skal være ærlig nok til, at nuværende medarbejdere kan nikke genkendende til den, og tydelig nok til, at de rigtige kandidater kan mærke, om det resonerer hos dem.

4. Vi gør EVP’en brugbar i praksis
En EVP skaber ingen værdi som en flot tekst i et PowerPoint-dæk. Vi hjælper jer med at omsætte den til konkret kommunikation i rekruttering og employer branding. Det kan være til karrieresider, jobopslag, onboarding, film, sociale medier og intern forankring.

5. Vi gør det muligt at måle, om den virker

Sammen afdækker vi, hvad succes er for jer. Det kan være flere kvalificerede ansøgere, stærkere kandidatmatch, bedre tilknytning eller større intern genkendelse. En EVP er ikke færdig, når den er godkendt. Den skal kunne stå sin prøve i virkeligheden og justeres, når I eller markedet flytter sig.

EVP-projekter, vi er (særligt) stolte af

envidan mørkegrå

Envidan

Et bottom-up forløb på tværs af Norden gav Envidan en opdateret, fælles EVP, et nyt værdikompas og et ledelsestoolkit, der omsætter værdier til konkret adfærd. Resultatet: stærkere sammenhængskraft, høj lederadoption og et troværdigt fundament til at tiltrække og tilknytte talenter.

region_midt_grå

Region Midtjylland

Publico har hjulpet regionen med at styrke sin employer branding, så flere kompetente kandidater har lyst til at tage del i det vigtige arbejde, Region Midtjylland gør. Det har siden udviklet sig til en 3-årig revitaliseringsproces med fokus på at skabe fællesskabsorienteret og mærkbar kommunikation.

Ræk ud til Liv for en afklarende samtale om jeres EVP
Har I svært ved at gøre det tydeligt, hvorfor de rigtige kandidater skal vælge jer? Har I behov for et bedre fælles billede af, hvorfor I er en fed arbejdsplads? Så lad os mødes om, hvad jeres EVP skal løse, og hvor jeres position som arbejdsplads kan skærpes eksternt og internt.
Liv S. Andersen
Udviklingschef & partner