PR-tip: Sådan går du bedst i dialog med medierne om fejl og rettelser

Hvad gør du, hvis du føler dig fejlciteret af en journalist eller din virksomhed optræder i en artikel, hvor væsentlige oplysninger mangler eller er forkerte? Ofte kan du godt få medierne til at rette fejl og misforståelser. Det vigtigste er at reagere hurtigt, hjælpsomt og professionelt.  

En vigtig præmis for alt pressearbejde er, at du aldrig har 100 procent kontrol over historien.

Det er også derfor presseomtale og PR-indsatser kaldes earned media - altså en omtale, du gør dig fortjent til.

I modsætning til owned og paid media, hvor du har fuld kontrol, ved du aldrig helt, hvordan redaktionelt indhold ender med at se ud. Til gengæld slipper du for at betale for at nå modtagerne og mediet tilføjer ofte ekstra troværdighed til dit budskab.

Men bare fordi du har mindre kontrol i pressearbejdet, skal du ikke bare acceptere omtale, der er faktuel forkert. Fejl sker, også i medierne.

Nogle gange er det småting, som en forkert titel eller en stavefejl i et navn.

Det kan også være et citat, der ikke er gengivet helt præcist eller manglede oplysninger, der giver et skævt helhedsindtryk.

Og nogle gange kan det være grove faktuelle fejl, der kan have store konsekvenser, hvis de ikke bliver rettet.

Kan det overhovedet betale sig at klage?

Men hvordan bør du reagere, hvis du opdager fejl i mediedækning af dig eller en organisation du repræsenterer? Nytter det noget at klage? Og opdager læserne overhovedet, at en artikel er blevet rettet?

Det vil altid være en konkret vurdering, om det er umagen værd. Det bedste er selvfølgelig at forebygge misforståelser gennem klare aftaler før interviewet. Men selv om skaden er sket, så kan der være flere grunde til at bede om en rettelse eller berigtigelse.

For eksempel for at undgå, at ukorrekte oplysninger bliver brugt i nye artikler eller dukker op i Google-søgninger og AI-resultater. Andre gange kan det være et mål i sig selv at forsvare virksomheden omdømme eller sende et principielt signal.

Den gode nyhed er, at de fleste danske medier har en seriøs og professionel tilgang til fejl og fakta. Ofte har medierne allerede faste retningslinjer for presseetik og rettelser. Du skal derfor ikke tøve med at påpege fejl, fordi du er nervøs for at ødelægge relationen til journalisten eller mediet.

Sørg for at skelne mellem irritation og faktuelle fejl

Hvis du overvejer at klage over mediedækning, så bør dit første spørgsmål altid være: Er der faktisk tale om en fejl, eller er vi bare uenige om vinklen?

Det kan være frustrerende at læse en historie, der virker unuanceret, hård eller urimelig. Men det er ikke det samme som at den er faktuelt forkert.

Medier har ret til selv at vælge vinkel, så længe de faktiske oplysninger er korrekte og journalistikken holder sig inden for de presseetiske rammer.

Det er for eksempel helt inden for skiven at redigere eller forkorte citater, så længe det grundlæggende budskab forbliver intakt. Men journalisten må naturligvis ikke digte ting, som kilden ikke har sagt, eller udelade væsentlige oplysninger.

Derfor er det vigtigt at identificere præcist, hvad problemer er:

Er der en konkret faktuel fejl? Er et citat gengivet forkert? Mangler der vigtig kontekst, som læseren har brug for? Eller handler det i virkeligheden om, at journalisten har talt med en kilde, som du er uenig med, eller fundet ubekvemme oplysninger, som du helst så gemt af vejen?

Jo tydeligere du kan definere problemet og argumentere for din side af sagen, desto bedre er dine chancer for en produktiv dialog.

Henvend dig til den rigtige person

Så hvordan griber du bedst opgaven an?

Jeg kan afsløre, at vrede mails direkte til chefredaktøren, harmdirrende opslag på sociale medier eller trusler om Pressenævnet sjældent giver det ønskede resultat.

Som hovedregel bør du starte med at tage direkte kontakt til den journalist, der har skrevet historien.

Her skal du i en professionel tone forklare:

• Hvad er fejlen og hvor i artiklen optræder den?
• Hvorfor er det forkert eller misvisende?
• Hvad vil være korrekt at skrive i stedet?

Du kommer som regel længere ved at være høflig, hjælpsom og konkret end ved at drukne journalisten i lange argumentationer og dokumentation. Du kan heller ikke forvente større omskrivninger af teksten. Fokuser på det, der er vigtigst at få korrigeret.

I mange tilfælde er en kort henvendelse nok til at få rettet fejlen. Hvis det ikke er tilfældet, kan du overveje at eskalere til journalistens redaktør. Nogle medier har også en dedikeret redaktør, der er ansvarlig for at håndtere klager.

Pressenævnet – hvis alt andet fejler

Hvis dialogen med mediet ikke fører til en acceptabel løsning, så kan en klage til Pressenævnet være en mulighed. Men det bør altid være den sidste udvej, ikke førstevalget.

Her skal du igen overveje grundigt, hvad du ønsker at opnå. En klage kan være den rigtige vej i alvorlige sager, men den kan også forlænge konflikten og fastholde historien i offentlighedens opmærksomhed.

I praksis er der to forhold, der går igen, når Pressenævnet giver medhold i en klage:

1. Mediet har begået faktuelle fejl i oplysninger, der er væsentlige for dækningen.
2. Mediet har ikke givet implicerede personer eller organisationer mulighed for at forholde sig til kritiske oplysninger forud for udgivelsen.

Hvis Pressenævnet vurderer, at mediet har overtrådt de presseetiske regler, kan det udløse kritik og et krav om, at mediet publicerer en berigtigelse.

Det er værd at bemærke, at selv om de fleste danske medier er tilmeldt Pressenævnet, så er nævnet ikke en juridisk instans, og afgørelser kan ikke sidestilles med f.eks. en injuriedom.

Tag dialogen om fejlene

Du har med andre ord gode chancer for at få rettelser igennem, hvis du reagerer fornuftigt: Forebyg misforståelser gennem klare aftaler før interview, kend forskel på uenighed og fejl, henvend dig til den rette person og hold dialogen professionel.

Min egen erfaring efter at have arbejdet med PR i over 20 år er, at de fleste journalister er til at tale med, hvis du gør dem opmærksom på fejl og misforståelser. Det afgørende er at parkere følelserne og gå sagligt og konstruktivt til værks.