Husk kontrakten med journalisten, inden du stiller op til interview

Uanset om du er topchef, ekspert eller presserådgiver, så bør du altid huske at få rammerne på plads, før du siger ja til at medvirke i medierne. Det giver et bedre interview og færre overraskelser for både dig og journalisten.     

Der findes en enkel regel i pressekontakt: Hvis du ikke har styr på rammerne, har du ikke styr på historien.  

Derfor kan en klar “kontrakt” med journalisten inden et interview være forskellen på positiv presseomtale og en dårlig dag på kontoret.  

Heldigvis er der ikke tale om en tung juridisk bindende tekst, der skal advokatgodkendes og underskrives, før I kan komme videre. Kontrakten er en uformel aftale mellem dig og journalisten, der fungerer som forventningsafstemning og fælles ramme om interviewet. 

Den reducerer risikoen for, at du efter interviewet ender med at fremstå på en måde, du ikke kan genkende. Eller at alt det, du troede var ”til baggrund” og off the record bliver citeret ord for ord.  

Interviewaftalen kan indgås mundtligt eller skriftligt. Bare husk, at alt, hvad du siger principielt er til citat, og at optageren kan være i gang allerede inden du besvarer opkaldet.    

Her er, hvad du skal have styr på inden interviewet:  

§1: Hvem er journalisten, og hvilket medie er historien til?

Ofte koordineres interviews via redaktionssekretærer, tilrettelæggere eller presserådgivere, og særligt på de store nyhedsmedier kan en historie let passere gennem flere hænder, før den ender hos den journalist, du skal tale med.  

Derfor kan det være en god idé at vurdere, hvor velforberedt journalisten er, og hvad vedkommende ved om emnet og konteksten. Og hvis du bliver kontaktet af ”en journalist fra DR”, så er det ikke uvæsentligt, om det er Kontant, P1 Orientering eller den lokale P4-redaktion, der er tale om.   

§2: Hvad er vinklen og hvilken rolle spiller du i historien?   

Helt grundlæggende skal du have en idé om, hvad historien handler om, og hvorfor netop du skal være med. Det gælder især, hvis det er journalisten, der har taget initiativ til kontakten, men også hvis for eksempel en PR-medarbejder har formidlet interviewet på dine vegne. Vær imødekommende, men insister på at forstå historiens præmis og din egen rolle.  

Bliver du spurgt, fordi du har en ekspertviden om et aktuelt emne? Optræder du som en case, der konkretiserer en problemstilling eller tendens i journalistens historie? Eller er du castet som skurk i en direkte kritisk historie? Det er vigtigt at forstå, inden du står midt i interviewet. 

Derudover skal du have afklaret, om dit bidrag er baggrundsviden eller til direkte citat. Og selvfølgelig: Om du overhovedet er den rette til at svare på spørgsmålene.  

Det er også helt ok – og meget relevant – at spørge ind til, om der indgår andre kilder i historien, for eksempel en myndighed, konkurrent, en forsker på området eller en kritisk NGO. Det kan nemlig også give en indikation af, hvilken historie, journalisten ønsker at lave. 

§3: Hvad er formatet? 

Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvordan historien skal formidles som hvad den handler om.  

Skal du optræde direkte for rullende kamera, eller kan du svare over telefonen med morgenhår og havregrød på trøjen? Hvis interviewet er til TV eller lyd, så skal dine svar som regel være skarpere og mere kortfattede, end hvis dit input bliver bearbejdet på skrift. Et skriftligt format giver mulighed for, at journalisten kan stramme dine pointer op og fjerne dine øh’er – det gør TV-indslaget ikke. 

Det er brandhamrende ærgerligt at opdage i sidste sekund, at din detaljerede baggrundsbriefing skal barberes ned til to korte sound-bites og et nøgletal. Det er også rart at vide, om interviewet bliver sendt live, eller om dine svar bliver redigeret. 

Hvis du skal på TV, betyder stedet for optagelsen af interviewet meget. Vælg gerne rolige omgivelser på et kontor eller foran jeres hovedindgang – og ikke i et kritisk miljø, selvom journalisten synes, det vil være fedt at vise en gruppe af klima-demonstranter i baggrunden, mens interviewet kører.  

§4: Hvad sker der efter interviewet?  

Hvis du ikke er live i æteren, men indgår i et format, der redigeres, så tilbyd gerne at faktatjekke dine egne udtalelser inden publicering. Medier har forskellige retningslinjer for citattjek, så du kan ikke altid regne med, at det er muligt.   

Hav respekt for journalistens deadline, og husk, at du hverken har krav på at se eller redigere den færdige artikel. Aftal altid en svarfrist og overhold den.   

Du kan også sagtens spørge, hvornår journalisten forventer, at historien bliver bragt, og om det vil være relevant med et opfølgende interview.  

Rene linjer gør dig til en bedre kilde 

Alle disse spørgsmål handler ikke om at kontrollere pressen, men om at sikre fælles forståelse: format, deadline, citater, baggrund og hvem der faktisk er afsender. Det er professionelt. Og det klæder både dig som kilde og journalisten bedre på. 

Kort sagt er det din chance for at være 100% afklaret med, hvad du går ind til og hvordan du får leveret dine budskaber bedst muligt – inden du kaster dig ud i selve interviewet.