”Har vi ikke nogen ansat til det?”
– Hvorfor topledere skal tage deres kommunikation alvorligt

58% af CEOs anser kommunikation som en vigtig prioritet i deres job. ”Kun”, fristes vi til at sige. For når forandring efterhånden er en konstant tilstand, og stabilitet er en by i… ja, Rusland, burde 100% af toplederne tage deres kommunikation alvorligt.

Det seneste år er en lang række danske virksomheder blevet hvirvlet rundt i blæsevejr af varierende vindstyrke – nogle i stærk kuling, de mere udsatte i regulær storm med vindstød af orkanstyrke.

Senest har Advokathuset Plesner måtte afskedige en partner efter at have siddet anklager om tyrannisk ledelse overhørig i årevis. Lindhardt & Ringhof har ifølge flere medarbejdere skabt et seksualiseret og grænseløst miljø på arbejdspladsen. Og så har vi slet ikke nævnt Moderaterne, som har trillet rundt i den ledelsesmæssige klovnebus.

The list goes on. Desværre.

For hvis de respektive direktører og ledere havde mestret kommunikationens svære disciplin, kunne de sandsynligvis have stået bedre imod i blæsevejret – eller også havde stormen helt været afblæst. Og så skal vi nok sige tak for i aften til vejrudsigten.

Kodeordet her er nok ”disciplin”. Eller ”kompetenceløft”. For kommunikation er ikke længere noget, ”vi har folk ansat til”. Det er noget, topledere skal mestre for at drive en succesfuld forretning fremad i en tid, hvor status quo ikke findes længere.

Tip: Vil du blive skarpere til at mestre dén disciplin? Kom til vores seminar ”Styrk toplederens kommunikation” i Aarhus og København i marts. Læs mere og tilmeld dig her.

Klassisk ledelse har fået en søster 

Kaster vi i stedet blikket mod de topchefer, der virkelig mestrer kommunikationsdisciplinen, er Novo Nordisks direktør Lars Fruergaard et godt bud på en 100-meter-mester i toplederkommunikation.

Han fortæller i et interview, at over halvdelen af hans job består af kommunikation, både eksternt og internt. Han siger også, at ”communication is the sister of leadership” – altså at kommunikation og ledelse er to alen af ét stykke.

Det er fint i tråd med et studie fra Harvard Business School, der peger på, at stærke sociale kompetencer står højst på ønskelisten, når der skal rekrutteres topchefer. Klassiske discipliner indenfor ledelse (læs: regneark og drift) er enten på vej ud, eller er blot en hygiejnefaktor i den moderne virksomhed.

Kommunikation er det, der holder sammen på sagerne. Det er en topleders evne til at kommunikere tydeligt og tillidsvækkende på en måde, så vedkommende forener medarbejdere om en fælles mission og er med til at skabe en stærk kultur. Og det er toplederens (gode og strategiske) tilstedeværelse i pressen og på sociale medier, der er med til at skabe et positivt omdømme. Faktorer, som i sidste ende er afgørende for at skabe positive resultater.

Alt det kan koges ned til:

Fire centrale kommunikationsdiscipliner, toplederen bør mestre

Intern kommunikation: 

• Fordi det er den interne kommunikation, der sætter retningen for virksomheden, både noget der skal køres ”business as usual” og skabes svære forandringer i organisationen
• Fordi en tydelig retning skaber motivation og mening for medarbejderne, når der er sammenhæng mellem daglige opgaver og virksomhedens overordnet strategi
• Fordi et psykologisk trygt arbejdsmiljø og nærværende ledelse er med til at tilknytte dygtige medarbejdere

Thought leadership:

• Fordi det er med til at positionere toplederen (og virksomheden) som ekspert på sit felt og opbygge et positivt brand
• Fordi en tydelig thought leader-topleder øger virksomhedens troværdighed
• Fordi det kan styrke virksomhedens employer branding og evne til at tiltrække talenter, at toplederen fremstår som en karismatisk, autentisk og troværdig

PR: 

• Fordi en gennemtænkt PR-strategi er en vigtig del af virksomhedens positionering – og den involverer typisk toplederen ift. at tegne virksomhedens ansigt udadtil
• Fordi PR er earned media –de historier, en topleder optræder i pressen med, er mere troværdige end dem, der publiceres på den interne blog
• Fordi positiv medieomtale både bidrager til at positionere virksomheden, tiltrække medarbejdere og øge den interne stolthed.

Krisekommunikation:

• Fordi 53% af forbrugerne siger, at virksomheders evne til at kommunikere i krisetider er afgørende for, om de vælger at handle ved dem igen – og når krisen rammer, er det toplederen, vi kigger mod
• Fordi lortesager kun bliver mere lortede af skriftlige, korte svar i stil med ”direktionen kan ikke genkende billedet” (som f.eks. ved sagen om Plesner Advokathus). Der skal mere til end dét.
• Fordi god kriskommunikation også har betydning for medarbejdernes opfattelse af deres arbejdsplads og kan i sidste ende resultere i stærkere eller svagere tilknytning (afhængig af, hvordan en sag bliver håndteret).

Det kan måske virke som en stor mundfuld for rigtig mange topchefer. Det ses også i det McKinsey-studie, vi tidligere har henvist til; for mens over halvdelen af CEOs anser kommunikation som en vigtig del af deres job, er det samtidig kun 12%, der føler, at de lykkes med det.

Løsningen på det er – som med så meget andet – øvelse. Både hos topcheferne selv – og hos de kommunikatører, der har til opgave at understøtte dem.