Blog

Guide: Sådan styrer du almen renoverings-kommunikation

Landsbyggefondens sparegris har fået en med hammeren, og renoveringsprojekter for 18,4 milliarder kroner er klar til at gå i jorden hos landets almene boligforeninger. Vi tager dig igennem det vigtigste fra start til slut.

Mange almene boligforeninger havde – som sædvanlig – parkeret deres planer om energirenoveringer og udvikling af boligområder på en holdeplads, hvor tålmodighed – som sædvanlig – var deres eneste ven. Det kunne en corona-pandemi dog sætte fut i, og nu er i alt 30 plukkeklare milliarder kroner fra Landsbyggefonden fremskudt, så boligforeningernes lejere kan få gavn af renoveringen fordelt over de næste år.

Uanset om din boligforening er et af de allerede godkendte projekter, eller de frigivne midler har en inspirerede effekt på armbevægelserne, så er det helt væsentligt at indtænke kommunikationen fra start. For der er sikkert styr på byggeriets tidsplan, materialevalg og selve renoveringsarbejdet. Men når det pludselig går stærkt, og spaden er halvt i jorden, har du da husket at tænke den kommunikative køreplan ind i den større byggeplan?

Kommunikation i en byggetid

De cirka 150.000 lejere, som regeringen anslår, i første omgang vil få forbedret deres hjem med Landsbyggefondens midler, er formentligt glade for at slippe for vinduestræk og en fodkold stue. Samtidig er det lejere, som ser ind i en usikker tid, hvor de skal bøvle med at have håndværkere rendende, et hjem i støvet opbrud eller sågar genhusning i halve eller hele år. Set med dine lejeres øjne: Et opslidende ridt.

I den sammenhæng er det helt centralt at fortælle om fordelene ved renoveringen eller bydelen til alle de ønske-lejere, I sukker dybt efter. Måske for at løfte beboersammensætningen – måske endda ud af ghettolisten.

Det korte svar på de to problematikker hedder god beboerkommunikation og en (ny) fortælling om boligområdet, så beboere ser fordelene gennem byggestøvet og samtidig føler sig trygge hele vejen igennem, Begge dele plus mere need to know om kommunikation i en byggetid dykker vi ned i nu.

Hold beboerne i hånden – hele vejen  

Når der sker forandringer, som går helt ind i menneskers stuer, er det per definition utrygt. Derfor har du en helt væsentlig opgave i at skabe tryghed for de lejere, hvis hjem og hverdag er involveret i en både mindre og i særdeleshed større renovering.

Det behøver dog langt fra at være en sur tjans, hvor der bliver slået sten-saks-papir om, hvem der skal skrive et kedeligt opslag til opgangene. Beboerkommunikation er og kan meget mere, og derfor bør I nytænke den. Særligt, når der sker forandring. Nytænkning består i, at I skal kommunikere til jeres lejere på deres hjemmebane i forhold til kanaler, formater og sprogbrug frem for, hvad der lige er belejligt for jer. Her skal I fokusere på de fordele, beboeren vil få, samtidig med at der bliver lyttet til deres bekymringer – og at I endda selv italesætter dem, før lejerne når at ligge søvnløs over en mulig huslejestigning.

En måde at kommunikere med beboerne på kan for eksempel være ved at give løbende video-updates, som I uploader på lejernes foretrukne medier og/eller udsender via mail.

openclipart-2902934_1920

Er du i tvivl om, hvordan du bruger video? 

Det er også vigtigt at huske, at beboere er forskellige og ikke har de samme kommunikationsbehov. Det handler ikke blot om at melde en efterisolering ud, for spørgsmål som ’bliver min bolig dyrere?’, ’kan jeg så ikke bruge elevatoren imens?’ eller ’skal vi genhuses langt fra min søns skole?’ melder sig sikkert som noget af det første, når beboerne hører ordet ’renovering’.

Intet nyt er ikke godt nyt. Kommunikation til beboere skal ikke stoppe, når byggearbejdet går i gang. Det tryghedsskabende element ligger netop i at kende udviklingen på projektet og vide, om alt går som forventet. Lav derfor en contentplan for hele renoveringsprojektet, så du er altid på forkant og kan informere beboerne i god tid.

Du må gerne bruge vores skabelon til en contentplan.

Kender du din type?

Selvom I sikkert er glade for jeres lejere, ligger der hos mange almene boligforeninger en større strategisk satsning bag en renovering af et boligområde. Det kan være, at området er på ghettolisten eller ligger på vippen – eller at bydelen skal fornyes og have pustet liv ind med andre beboersammensætninger, så det bliver attraktivt for eksempelvis unge par og børnefamilier at leje sig ind i netop jeres boliger.
 
18500576_A22
 
 

Man kan dog ikke være lige attraktiv i alles øjne. Derfor er der heller ingen grund til at forsøge. I stedet handler det om at satse pengene på netop dem, hvor I har et reelt værditilbud, der stemmer nogenlunde overens med deres boligdrømme. Hvem er det typisk, I har boende i jeres boligforening, og hvem drømmer I om?

En god øvelse – som også vil hjælpe jer i det følgende – er at få identificeret, hvem jeres nuværende beboere er, og endnu vigtigere: Hvem har I en realistisk forestilling om kunne være interesseret i at flytte adresse til jeres boligområde? Det gør I ved at udvikle såkaldte personas. Og som hint, så baseres personas ikke på baggrund af drømme og mavefornemmelser, men på data og analyse.

Vi har skrevet en tretrins-guide til at udvikle personas, som du kan læse her.

Når du har styr på din målgruppe, kan du efterfølgende gå målrettet efter at kommunikere direkte til dem.

Kald det kernefortælling eller boligdrøm

Det er de færreste, der udelukkende afgør deres boligvalg ud fra, om der nu er isoleret med økologisk papiruld. Men bruger du genanvendte mursten og har andre cirkulære tiltag, tyder det på, at der er noget større at hente. Det kan også være, at ingen i jeres boligområde er alene onsdag aften, fordi I har byens bedste forsamlingshus med alsang, der ville gøre Phillip Faber blød i knæene. Noget, som gør beboere stolte over at betale huslejen (okay, måske niveauet under), og noget, som virker forførende på potentielle beboere. Og det skal naturligvis fremhæves.
 

De spørgsmål skal I som boligforening stille jer selv og kunne svare på. Hvis ikke, så er der hjælp at hente her.

Lav derfor en kernefortælling, som går på præcist dette byggeprojekt og dets område – og som ikke blot er den samme som selve boligforeningens. Det er selvfølgelig tjekket, hvis de to kernefortællinger peger i samme retning.

Vend dårligt image med gode (og rigtige) historier

Ældreparadis eller ghetto. Det kan være svært at rokke ved en fastgroet opfattelse af et givent boligområde. Især hvis man blot lader stå til. Et image ændrer ikke sig selv efter en renovering. Hvis I ønsker at rokke det, skal folk kende området for noget andet og bedre end nu, og det kræver en særlig indsats, som skal forankres.

Der ligger et kæmpe arbejde i at bearbejde et dårligt image til noget andet og bedre, men det er slet ikke umuligt. Ligeledes kan det være lidt af mundfuld at udbrede kendskab til et område, som hidtil er gået under radaren for målgruppen.

Begge dele handler om at fortælle den gode historie – flere gange. Det kan du gøre ved at fortælle gode nyheder og historier på medrivende vis fra boligområdet på målgruppens foretrukne kanaler. Eller kontakte de lokale journalister og lad dem fortælle historien for dig. Der gemmer sig med al sandsynlighed flere gode historier i renoveringen eller byfornyelsen, som pressen kunne være interesseret i.

Hvis tanken om at skulle stå for en presseindsats giver dig sved på overlæben, kan du se, hvordan vi griber det an.

Sæt de gode hensigter i system – og følg planen

Hvis I som almen boligforening står overfor at skulle forvandle et boligområde, er det ofte en lang proces med mange parter og endnu flere meninger, før der bliver landet en samlet strategi.
 

For at sætte fut i beslutningerne på en tjekket måde kan det være yderst nyttigt at bringe parterne sammen. På den måde får du styr på den samlede køreplan, hvor både beboerkommunikation, målgrupper, presseindsatser, branding, kernefortælling og budskaber er tænkt ind fra start til slut.

Hvis det alligevel virker som for stor en mundfuld, er du og din boligforening velkommen til at kontakte os i Publico – vi har gjort det før. Flere gange endda.