Styrk din kommunes branding: Her er de største bosætningstrends i 2025

Storbyens pulserende liv, forstædernes fabelagtige boliger eller pendlerlivets frihed: Hvad kendetegner danskernes flyttemønstre i 2025? Vi dykker ned i de største bosætningstrends anno 2025.

Det gælder om at holde sig til, når der serveres nye tendenser, der kan have effekt og betydning for kommunebranding. Ja ja, du har selvfølgelig helt styr på, hvad der rører sig på området. Udfordringen er bare, at det har nabokommunen også. Det øger behovet for differentiering, så din kommunes værditilbud står soleklart for dine kernemålgrupper.

Vi har talt med fremtidsforsker og direktør i Fremforsk Jesper Bo Jensen om, hvad vi kan forvente af danskernes flyttemønstre i 2025 – og hvad det betyder for dig og din bosætningskommunikation.

De unge flytter (stadig) til storbyerne 

I gennemsnit flyver danske unge fra reden, når de er 21 år. Det giver dem debut på boligmarkedet i en tidlig alder, hvis vi sammenligner med unge i andre europæiske lande. Men de flytter ikke bare lidt længere ned ad vejen i den provinsby, de er opvokset i. Nej, de vil til storbyen.

Inden du tjekker udgivelsesdatoen for dette blogindlæg, giver jeg dig helt ret: Det er ikke ligefrem en dugfrisk tendens. Alligevel bliver de unges ønske om at flytte til de urbane områder kun stærkere i de kommende år, ifølge Jesper Bo Jensen:

– Det er en klassisk tendens, at de unge søger mod universitetsbyerne. De vil gerne opleve et pulserende byliv, hvor de primært flytter for at uddanne sig. Alligevel bliver det mønster kun tydeligere i disse år. Eksempelvis har Aarhus Kommune med sine 90.000 unge på mellem 20 og 24 år overhalet Københavns Kommune – sandsynligvis, fordi det er svært at få en bolig centralt i København. Ønsket om at bo tæt på byen bliver altså kun større.

... mens unge voksne og børnefamilier rykker teltpælene op

Men de unge bliver ikke i storbyerne for evigt. Faktisk er udflytningen fra storbyerne større end tilflytningen. Hvis vi fortsætter eksemplet, mistede Københavns Kommune sidste år hele 6800 tilflyttere sammenlignet med 2022. Når de unge bliver ældre, er det ofte ikke længere det pulserende byliv, der trækker. I stedet handler det om at finde den rigtige bolig.

–Danskere i alderen 25 til 39 år flytter typisk, fordi de vil have noget bedre at bo i. Man kan sige, at de hiver et kort frem og tegner en radius ud fra det sted, de allerede bor. Så opdager de hurtigt, at længden af radiussen er for kort, og det bliver for dyrt i forhold til kvaliteten af boligen. Så rykker de længere ud og ender uden for storbyerne, siger Jesper Bo Jensen.

Udover gode boligforhold fortæller Jesper Bo Jensen, at børnefamilierne også jagter natur og grønne områder. Derfor tyder det altså på, at kommuner bør skubbe både boligmuligheder og friluftsliv frem i bussen i arbejdet med at tiltrække denne målgruppe.

Ork, ja, det kan vi da sagtens, tænker du måske. Her må jeg desværre skuffe og supplere med, at det ikke helt er så nemt. For hvordan adskiller vi os positivt fra de omkringliggende kommuner, der også har smuk natur, masser af plads og spændende boformer til gode priser? Hvis alle henvender sig til de præcist samme tilflyttermålgrupper med de samme, generiske budskaber, er det svært at skelne din kommune fra de andre. Hvorfor så vælge jer, når jeg kan vælge 10 andre i stedet?

Fra Lolland til Lemvig - eller hvad?

Når vi rykker længere og længere væk fra storbyerne, er det heller ikke undrende, at vi aldrig har spredt os så meget ud i landet, som vi gør lige nu. Når man ser på Danmarks størrelse i forhold til andre europæiske lande, skulle man tro, at vi nemt flyttede fra Lolland til Lemvig, hvis vi udelukkende forholder os til afstanden.

Realiteten er bare, at vi sjældent flytter landsdel eller region, men i stedet shuffler mellem nære kommuner. Med udsigt til en større udvikling i de mindre byer pointerer Jesper Bo Jensen, at der bliver kamp om de ressourcestærke tilflyttere.

– Områder omkring de større byer, især på Sjælland og i Jylland, vil mærke en øget befolkningsvækst. Vi ser en tendens til, at danskerne spreder sig ud inden for det område, de oprindeligt kommer fra, og det er derfor de færreste, der flytter landsdel. Mange ender faktisk med at bo mindre end fem kilometer fra det sted, de er født, siger han.

Det understreger vigtigheden for en tilbageflytterindsats som en del af bosætningsstrategien. Forskningen viser, at det helt store potentiale for tilflyttere til landdistrikter og små byer ligger i tilbageflytterne, og det er altså også en af de tendenser, der fortsætter ind i 2025.

Vi har ikke noget imod at pendle

Selvom mange danskere vælger at bosætte sig i nærliggende områder, tyder meget på, at danskernes holdning til at pendle har ændret sig. Post corona ser vi nemlig et tydeligt mønster: Flere accepterer længere transporttider mellem arbejde og bopæl, hvis det betyder, at de kan få en bolig, der matcher andre behov som gode institutioner, grønne områder og en høj boligkvalitet.

Ifølge Jesper Bo Jensen er det en tendens, der er kommet for at blive:

– Arbejdspladsens placering betyder ikke så meget længere. Faktisk tyder alt på, at vi hellere vil ofre længere transporttid mellem arbejdsplads og hjemmet end at bo et sted, der reelt ikke lever op til vores andre krav, bare fordi det ligger tættere på arbejdspladsen, fortæller han.

Derfor kan der være fordele i at fremhæve netop transportmulighederne i jeres kommune. Måske har I stabile bybusser, mange togafgange eller let adgang til motorvejen, der gør det lettere for borgerne i kommunen at pendle til arbejde?

Men husk, at der er forskel på transportformer og -forhold. Det nytter ikke noget at reklamere diffust med, at ”vi har mange forskellige transportmuligheder” for så at være dækket ind. Hvis Emil på 35 år leder efter et område med en konkret togforbindelse til sin arbejdsplads i København, er det det, han er interesseret i at vide noget om. Jo mere konkret, du kan være over for de respektive målgrupper, jo nemmere er det for tilflyttere at forestille sig et liv i jeres kommune. Sagt på en anden måde: Udfold, udfold, udfold!

Hvad betyder det for dig, der arbejder med bosætning?

Der er ingen tvivl om, at bosætning er et komplekst farvand. Det handler om at have snøren ude, hvis kommuner skal gøre sig lækre over for potentielle tilflyttere.

Tendenserne, Jesper Bo Jensen forudser for 2025, viser, at danskernes flyttemønstre er behovsprioriterede og styrede af livsfaser. Derfor er vores tilflyttermålgrupper uhyre vigtige at have på plads, så vi har bedre odds for at ramme dem med de rigtige budskaber på det rigtige tidspunkt. Det handler (desværre) også om fravalg. Vi kan ikke være kommunen, der har det hele, til dig, der er alle steder i livet. Tough, but true. Du er nødt til at sætte dig godt ind i din kommunes værditilbud og holde det op mod målgruppens behov og ønsker.

Er du fra en oplands- eller provinskommune, er tendenserne for 2025 ganske lovende – men indsatserne skal skrues rigtigt sammen, hvis du skal få flere fisk i din kommunes sø. Egentlig kan det koges ned til at besvare spørgsmålet: Hvorfor skulle jeg som potentiel tilflytter flytte til netop din kommune?

Om Jesper Bo Jensen og Fremforsk

Jesper Bo Jensen har siden 1980’erne arbejdet professionelt med fremtidsforskning. I 2021 grundlagde han Fremforsk, som i dag drives af Jesper Bo Jensen og Marianne Levinsen. Fremforsk undersøger og kortlægger fremtiden på et forskningsbaseret grundlag, og både Marianne Levinsen og Jesper Bo Jensen har udgivet talrige rapporter, bøger og artikler om verden, samfund og virksomheder i opbrud og forandring.

Læs mere om Fremforsk her: https://www.fremforsk.dk/