PR-tip: Sådan fik Experian 90 omtaler ud af én pressemeddelelse

Nyhedsbureauet Ritzau er oplagt at tænke ind i din pressestrategi, fordi dine budskaber kommer i mange redaktionelle medier. Læs herunder, hvordan det lykkedes Experian at få 90 omtaler med blot én historie.

Jeg har gennem årene mødt ejerledere og direktører, der har ét klart mål med deres PR-arbejde: Virksomheden skal have spalteplads i et af de store erhvervsmedier – allerhelst Børsen. Og erhvervsmediernes laksefarvede sider kan da også sagtens være et effektfuldt og attraktivt sted at få publiceret en historie. Men der er mange andre kanaler og medier, som kan være interessante at dyrke – både ud fra et eksponerings- og forretningsmæssigt perspektiv.

Tillad mig at sætte spot på en aktuel case fra vores egen verden, hvor det er tydeligt, hvor frugtbart det kan være at tænke i andre brkianer – i dette tilfælde nyhedsbureauet Ritzau.

Ansvarlig långivning på (medie)agendaen

Hos Publico hjælper vi data- og analysevirksomheden Experian med en lang række PR-opgaver på det danske marked. Blandt andet, når virksomheden hvert halve år kommer med de nyeste RKI-tal, der viser, hvor mange danskere, der har problemer med at betale regninger til tiden.

I august 2020 var der nye tal fra RKI-registeret, og de viste, at flere danskere betaler deres regninger til tiden sammenlignet med de foregående år. I samarbejde med Experian blev PR-strategien lagt for både distribution og selve pressemeddelelsen:

– Vi vil gerne være med til at sætte dagsordenen for ansvarlig långivning i Danmark, og Publico forstod hurtigt at omsætte det og vores andre kernebudskaber i pressemeddelelsen. Vi valgte at fokusere på Ritzau som det primære medie til at breake historien, og det viste sig at være effektfuldt, siger Rie Lindgren, der er Nordic Marketing & Communications Manager hos Experian.

Sådan fordelte omtalen sig

Kvantitativt resulterede Ritzau-indsatsen i cirka 75 redaktionelle omtaler på tværs af primært nationale og regionale dagsmedier. Her kan du se Ritzau-omtalen hos BT. 

De resterende cirka 15 omtaler er opnået ved distributionsarbejde på bagkant af Ritzaus udsendelse. Fokus for den del af indsatsen var de regionale RKI-tal, da de gav de regionale og lokale medier mulighed for at lægge en lokal vinkel ned over historien og dermed opbygge ekstra identifikation hos deres målgruppe.

Her er et eksempel på en omtale hos Lorry. 

TV 2 NEWS havde planlagt at få nordisk Experian-direktør Bo Rasmussen i studiet, men på grund af dagens nyhedsbillede blev indslaget droppet igen. Til gengæld var der dækning af historien i DR’s radiokanaler.

Som pressemedarbejder ved du sandsynligvis, at timingen for din distribution har betydning for din histories overlevelseschancer på journalistens skrivebord.

Men hvordan timer du din presseindsats mere præcist? Få vores bedste tips her. 

Tal, nyhedskriterier og nyhedsbureau

Der er umiddelbart to primære årsager til, at RKI-historien bliver publiceret i så mange medier. Den første tager udgangspunkt i de fem klassiske nyhedskriterier.

Historien om RKI ”scorer” nemlig højt på især tre af nyhedskriterierne:

• • ’Væsentlighed’ (Tal for RKI er relevant information for store dele af befolkningen og for virksomheder)
    
    
  • ’Identifikation’ (måske har du prøvet at være i RKI, men om ikke andet kender du sikkert en, der er det)
    
    
  • ’Aktualitet’ (det er nye tal, der ligger til grund for undersøgelsen)

Sensations- og konfliktkriteriet er i mindre omfang til stede, men de tre ovenfor er så stærke, at nyheden normalt vil skabe interesse hos medierne. Især konfliktkriteriet er i øvrigt sjældent set i klassisk PR-arbejde.

Nyhedskriterierne er ikke en 1-1 guide til den gode PR-historie, men en god rettesnor, der kan være med til at kvalificere din historie og afgøre, i hvilken kategori den hører til.

Den anden årsag til succesen har med selve RKI-tallene at gøre. Journalister elsker nemlig tal til at bakke en historie og vinkel op.

Som en lille krølle på dette indlægs indledning lykkedes det faktisk også at få Børsen til at publicere Ritzau-historien, så nyhedsbureauet kan også være en oplagt mulighed, hvis ledelsen elsker at se sig på de lyserøde sider.

Her til sidst er det vigtigt at pointere, at et samarbejde med Ritzau kræver en særlig type historie, der har en bred appel, og ofte er det nødvendigt med ”tunge”, lettilgængelige og valide tal.

Du skal præsentere din historie på den rigtige måde, og du skal ramme den rette indgang hos Ritzau for at få belønningen, og den opgave kræver ofte PR-erfaring.

Du kan også finde inspiration til dit PR-arbejde ved at se Publicos PR-webinar fra tidligere i 2020.