Kvæler du dine medarbejdere i arbejdslingo?

Vi peger ofte fingre ad ”corporate buzzwords” og indforståede floskler. Men problemet er ikke kun, at de lyder irriterende. Problemet er, at ukonkret arbejdslingo kan gøre dine medarbejdere mere usikre, mindre tilbøjelige til at spørge ind — og i sidste ende dårligere til at samarbejde.

“Lad os lige parkere den task og sikre alignment på tværs, så vi kan få tydeligere ejerskab på alle deliverables.”

Ovenstående er ikke 1:1 taget ud af en Publico-mødesituation, men jeg kan heller ikke afvise, at den består af fragmenter, jeg har (over)hørt her på kontoret – og til kundemøder i al almindelighed.

Kontormus som vi er flest, har nok alle siddet i et møde, hvor nogen har sagt noget a la eksemplet ovenfor, og hvor resten af rummet har reageret med et høfligt nik. Ikke nødvendigvis fordi de var helt ”aligned” (altså indforstået) med, hvad der blev sagt, men fordi ingen orkede at trække mødet i langdrag ved at hæve højre-labben og spørge, hvad f*** det egentlig betyder.

I stedet behandles den djøfiserede jargon som en uskyldig arbejdsskade, din arbejdsmiljørepræsentant aldrig kommer til at indberette, selvom der burde være en kæmpe erstatning for at lægge ører til alt det sludder…

Management-gloser kan blive et benspænd

Men det er ikke kun vores personlige tolerancer – og min aversion – overfor gennemtyggede management-gloser, der er på spil.

Forskning fra University of Florida peger på, at arbejdsjargon også kan gøre information sværere at afkode og få medarbejdere til at føle sig mindre sikre på, om de har forstået budskabet rigtigt.

I en undersøgelse blev 1.826 deltagere præsenteret for enten jargonfyldt eller jargonfri kommunikation i et onboarding-scenarie. Resultatet var, at jargontung kommunikation gjorde budskaberne sværere at bearbejde, svækkede deltagernes tro på egne evner til at løse opgaven og gjorde dem mindre tilbøjelige til at søge og dele information.

Det giver altså ikke kun et hak i selvtilliden, når usikkerheden sniger sig ind over skrivebordet. Det kan også gøre samarbejdet dårligere. For hvis medarbejdere bliver usikre på, om de har forstået en besked rigtigt, falder sandsynligheden også for, at de stopper op og spørger ind.

Læs også: Spænder dit strategiske volapyk ben for eksekveringen?

En generationel forskel

En interessant pointe i undersøgelsen er, at arbejdsjargon rammer forskelligt afhængigt af alder.

Ifølge undersøgelsen havde de ældre deltagere sværere ved at afkode den jargonfyldte kommunikation end de yngre. Til gengæld var de også bedre til at søge afklaring. Her reagerede de yngre deltagere helt modsat: Når sproget blev uklart, var de mindre tilbøjelige til at bede om hjælp eller dele information.

Og det er værd at hæfte sig ved – især hvis du har ledelsesansvar for medarbejdere på tværs af generationer.

For så er det pludselig ikke kun arbejdssproget i sig selv, der er udfordringen, men også tolkningen af selvsamme – og ikke mindst håndteringen ved tvivlsspørgsmål. For hvis medarbejdere holder deres tvivl for sig selv, fordi de ikke vil fremstå langsomme, besværlige eller som de eneste i lokalet, der ikke taler flydende managementsk, er der en reel risiko for subjektive oversættelser, der ikke nødvendigvis trækker i samme retning.

Fra amerikansk forskning til dansk frustration

Den ekstensive brug af arbejdslingo får ikke kun de amerikanske tæer til at krumme sig sammen i Nike-skoene.

Herhjemme har Djøfbladet også flere gange spurgt sine læsere ind til hvilke ord og vendinger på jobbet, der kradser mest i øregangene, og her ringer floskel-alarmerne også på maksimal volumen. For vi gider hverken se ind i, hvordan vi spiller hinanden gode, genbesøge ting eller være aligned, omstillingsparate og robuste – for slet ikke at tale om det døde blik, du kan få ved at ytre sætningen: jeg hører, hvad du siger.

Pointen her er lidt den samme. For som Anne Linnet Band sang: Det er ikke det, du siger…

Det er til gengæld hensigten (eller mangel på samme), der er problemet. Når bullshit-ordene fremprovokerer en allergisk reaktion i vores øregang, er det ofte et symptom på en sund form for skepsis. For hvad betyder det egentlig at spille hinanden gode? Hvad vil det sige at være robust? Og hvad er vi reelt blevet enige om, når vi er aligned?

Det er de færreste, der sidder med den store management-ordbog i skødet, når flosklerne bliver slynget over mødebordet som et sprogligt røgslør, og derfor ender dit business class-ordforråd med at være op til individuel fortolkning i stedet for at skabe fælles forståelse – og det kan i sidste ende komme til at koste på samarbejdskontoen.

Læs også: Skriv, så din læser bliver hængende