Bosætningstrend:
Stadig grund til at kæmpe om børnefamiliernes gunst

Ny undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Home viser, at børnefamilier stadig flytter mere væk fra, end de flytter til storbyen. Det er dermed stadig relevant for mindre kommuner at have styr på positionering og branding, så de får del i strømmen af børnefamilier.

Et stenkast til vand og skov – luft og plads til store tanker og det perfekte familieliv. De fleste af os kan nok genkende ordlyden i en ejendomsmæglers salgsopstilling af en bolig på landet.

Og selvom der i store dele af 10’erne var søgning mod mindre byer og forstæder væk fra de store byer – især hovedstadsområdet – er det dog især efter corona, at børnefamilierne for alvor har prioriteret familielivet i mindre bysamfund. Måske på grund af mere overkommelige boligpriser, og fordi det fleksible arbejdsmarked nu giver mulighed for hjemmearbejde.

Senest har ejendomsmæglerkæden Home set nærmere på 2022-tal for flyttemønstre fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at landets fire største byer ligger i den tunge ende, når det kommer til at fastholde børnefamilierne, der i stor stil flytter til mindre kommuner og ud i forstæderne.

Home har i undersøgelsen opgjort, hvordan flytteregnskabet ser ud for den enkelte kommune for indbyggere under 18 år – en indirekte indikator for børnefamiliernes flyttebevægelser.

Københavnsk flytteunderskud på 64 procent

Værst ser det ud for København Kommune, hvor 7.804 personer under 18 år i 2022 flyttede væk, mens det kun var 2.787 børn og unge, der sammen med deres familier kastede kærligheden på landets hovedstad. Det svarer til et flytteunderskud på 64 procent.

Udvandringen fra de største kommuner understreges af, at hele 78 af landets kommuner har haft nettooverskud i 2022 – bedst klarer Læsø Kommune sig, selvom tallene på grund af befolkningsstørrelsen er små. Med i toppen er også en del forstads- og omegnskommuner til København, og det kan tyde på, at en del af fraflytterne er rykket lidt væk fra hovedstadskommunerne København og Frederiksberg.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen har tidligere over for blandt andet Berlingske pointeret, at udflytningstanken for børnefamilier ikke er ny, men blev accelereret efter corona, hvor mindre byer har trukket i børnefamilierne. Hvis der vel at mærke er skole, indkøbsmuligheder og et rigt foreningsliv.

På trods af, at flere børnefamilier flytter fra by til land, er der stadig en urbaniseringstrend i gang, hvor de største byer får flere indbyggere – primært drevet af et fødselsoverskud på grund af en lav gennemsnitsalder og en markant indvandring. Faldende boligpriser i hovedstaden kan ifølge Jesper Bo Jensen kortvarigt tage toppen af børnefamiliernes udflytning fra storbyen, men så snart boligpriserne stiger igen, vil trenden tage til i styrke.

Branding af din kommune - sådan gør du

Med øget flytningsinteresse fra børnefamilierne er det oplagt for jer at forsøge at få flest muligt til at slå sig ned i lige præcis jeres kommune. Det giver vækst og flere velfærdsmuligheder, hvis din kommune formår at gøre sig attraktiv over for potentielle tilflyttere.

Men hvordan sikrer du dig så, at det netop er din kommune, som interesserede kaster sig over? Min kollega, Liv Soelberg Andersen, har skrevet et indlæg om de forskellige faser og opgaver i udviklingen af bosætningskampagner.

Først og fremmest skal du have lagt en strategi for jeres indsats, og Liv pointerer, at du skal have styr på ”De fem H’er”, før du begynder at eksekvere på strategien.

De fem H’er er:

• Hvad er din kommunes styrker – og dermed dine budskaber?
• Hvem er din(e) målgruppe(r)?
• Hvor skal målgrupperne komme fra – og til?
• Hvornår skal du fange din målgruppe i deres flytterejse?
• Hvordan skal målgrupperne blive opmærksomme på dine budskaber?

Gør, som I siger!

Med styr på kommunikationen og brandingen (måske med hjælp fra Liv 😊), er det vigtigt – for at vedligeholde en positiv fortælling – at I i dagligdagen rent faktisk også udfører det, som strategien bygger på. Tilflytterne skal helst kunne se sig selv i den fortælling, de købte ind på – ellers vil de måske i værste fald flytte igen og/eller blive mere en bagtaler end en fortaler.

Vær særlig opmærksom på, at identitet og sammenhængskraft kan være udfordrende at opretholde, hvis en landsby udsættes for store påvirkninger udefra.

Politikere og andre ansvarlige skal huske at opprioritere infrastruktur og generelt allokere flere ressourcer til de nye borgere. I kan lave nok så mange fine kommunikationsindsatser – men billedet af en attraktiv kommune skal flugte med virkeligheden hele vejen rundt.

Mens I har fat i politikerne, er det også vigtigt at afsætte penge hen over flere år til bosætningsaktiviteterne. Det giver nemlig ikke samme udbytte i sidste ende, hvis jeres indsatser på grund af mangel på penge kommer spredte som byger på en dansk sommerdag.

Hvis du gerne vil blive endnu klogere på bosætningskommunikation, kan du med fordel klikke dig videre hertil:

Kommunebranding – Publico

Landdistrikter 2.0: Fra affolkning til tilflytning? (publico.dk)