Blog

Test: Hvilken thought leader-type er du?

Smider du om dig med kærlighed til andres opslag eller forfatter du super-nørdede indlæg, der er komplet proppede med faglige detaljer? Der er mange tilgange at vælge imellem, hvis du vil slå igennem som thought leader. Hvilken en passer bedst til dig?

Kender du typen? Altså ikke semi-kendissen, der bliver afsløret af sin unikke samling af antikke neglesakse eller kærlighed til jazz og Børge Mogensen. Jeg snakker om den type, der dag efter dag popper op i dit LinkedIn-feed med en ny omgang tankevækkende lokkemad som du bare må klikke på.

Der er efterhånden mange, der har kastet sig over thought leadership i jagten på positiv opmærksomhed, der giver både respekt, anerkendelse og en solid markedsfordel. Det er også en god ide, for der er efterhånden en del forskning, der bakker op om thought leadership som en effektiv strategi i kampen om kunderne og de indbringende opgaver.

For eksempel har veludført thought leadership fået 3 ud af 4 beslutningstagere til at søge mere information om et produkt eller en service, som de ellers ikke ville have overvejet, ifølge Thought Leadership impact report 2024 fra Edelman og LinkedIn.

Hvis du selv gerne vil i gang med – eller blive skarpere til – thought leadership, så er der flere forskellige tilgange at vælge imellem. I bogen ”The Visible Expert” har Hinge Marketing identificeret fem karakteristiske thought leadership-typer på baggrund af en analyse af 130 førende amerikanske thought leaders. 

 

 

 

Hvis du bare vil vide mere om de fem typer, kan du se dem her:

Thought leader-typer

Brobyggeren

Har en særlig evne til at spotte og formidle forbindelser mellem flere forskellige fagområder. Det kan for eksempel være hvordan psykologi spiller ind, hvis du vil indføre mere automatisering i din virksomhed eller hvorfor regnskabsafdelingen bør interessere sig mere for ESG.

Den Faglige Laser

Hos denne type kan du være helt sikker på, hvad du får. Den Faglige Laser er nemlig superspecialist i ét enkelt emne eller fagområde, men kan til gengæld øse ud i én uendelighed af viden og analyser om sit speciale. Der er typisk her du søger hen, hvis du vil virkelig vil være sikker på at finde velkvalificerede råd og ny viden.

Forskeren

Ny viden er bedre end gammel visdom, er Forskerens valgsprog. Her er friske data, undersøgelser og analyser vejen frem, når der skal findes nye indsigter eller besvares vigtige spørgsmål om markedstendenser eller kundepræferencer. En yndet taktik hos Forskeren er at producere en større undersøgelse eller rapport én gang om året, der kan bruges som kilde til masser af indhold.  

Kuratoren

Frem for selv at producere, så foretrækker Kuratoren at bruge sin energi på at finde og videreformidle interessant indhold fra andre. Ofte bliver delingerne ledsaget af Kuratorens egne observationer og tanker, som giver indholdet ekstra værdi.

 

Rasmus Modsat

Kun døde fisk svømmer med strømmen og der er næsten altid et ledigt standpunkt, som Rasmus Modsat kan bruge til at udfordre status quo eller give sin mening til kende. Det handler typisk ikke om at være uenig blot for at være det, men Rasmus Modsat er god til at spille Djævlens Advokat og give modspil til tidens mest populære synspunkter.

 

Find din thought leadership-stil

Hvilken type er mest dig? Uanset hvilken tilgang du foretrækker, så er det sjældent det mest afgørende. I stedet handler det om at komme i gang, finde din helt egen stemme og begynde at dele ud af din viden.

Herunder finder du Publicos Thought Leadership Workbook, der kan hjælpe dig godt i gang.

Workbook: I gang med thought leadership

Med denne workbook ved hånden får du en dansk trin-for-trin guide, der kan hjælpe dig med at gøre din B2B-virksomhed til thought leader i jeres niche.

Hent e-bogen - så er du klar til at gå i gang.