Historien om GameStop-aktien har ikke bare brændstof til at sætte finansmarkederne i brand. Den kan også futte veletablerede brands af på splitsekunder. Bare se Robinhood.
Man behøver ikke at være inde i finansmarkederne finurligheder for at blive grebet af historien om den himmelstormende aktie fra spiludbyderen GameStop (men det skader omvendt heller ikke).
Historien består alle de ingredienser som en god historie skal rumme ifølge aktantmodellen. Vi har vores subjekt (eller helt) i form af en samling anarkistiske privatinvestorer, der kalder sig Wallstreetbets på det sociale medie Reddit. Deres mål (objekt) er penge (eller tendies som det hedder i den meget ligefremme jargon på sitet). Deres modstander er en samling pengestærke hedgefonde og såkaldte short sellers (som spekulerer i, at en aktie skal tabe værdi).
Traditionelt ville der aldrig have været tvivl om udfaldet af en kamp mellem etablerede hedgefonde med milliarder i ryggen og en broget samling privatinvestorer – men historien om GameStop er netop et moderne eventyr, og pludselig er styrkeforholdet vendt på hovedet, da skarpe hoveder på Wallstreetbets opdager, at hedgefonde og short sellers har et sårbart punkt – de har satset alt for mange penge på, at aktierne i spilselskabet GameStop skal tabe værdi.
Og så går privatinvestorerne fra Wallstreetbets i krig – og i krig kan uskyldige godt blive såret, som handelsplatformen Robinhood snart skal opdage.
Robinhood havner i skudlinjen
Krigen er i skrivende stund stadigvæk i gang, men det står allerede klart, at privatinvestorerne på få uger har held til at presse aktiekursen på GameStop fra $4 til over $200-300. Det betyder forsimplet, at hedgefonde og short sellers pludselig taber penge i rekordfart (fordi de jo har satset på, at GameStop skal tabe i værdi – ikke stige i værdi).
Note: Hvis du har brug for en pædagogisk forklaring på fænomenet short selling, kan du finde et udmærket billede med aber og bananer her.
Og med de vilde kursstigninger følger tusindvis af nye privatinvestorer, der kaster sig ind i GameStop-aktien med udsigt til astronomiske afkast. Og her kommer handelsplatformen Robinhood til at spille en uheldig rolle.
Firmaet, der blev stiftet i 2013, har ellers indtil nu redet på en bølge af goodwill. Robinhood har nemlig med en meget simpel bruger-interface haft held til at gøre aktiehandel tilgængeligt for den almindelige amerikaner. Hvis ikke firmaets navn siger alt, så har Robinhood gjort det krystalklart i sin erklærede mission, der at demokratisere finans for alle. Og de nye brugere er strømmet til Robinhood under corona-nedlukningen i USA og af samme grund regnede mange også med, at selskabet ville blive et af årets mest varme nye børsnoteringer.
Selskabet havde med andre ord alle forudsætninger for at blive set som helt i GameStop-sagen, der var en moderne opførelse af Davids kamp mod Goliat. I stedet blev Robinhood til skurk i fortællingen torsdag den 28. januar 2021.
Her lukkede Robinhood pludselig for køb af GameStop-aktier (og andre populære aktier) på deres handelsplatform med henvisning til den ”markedsvolatilitet”. Pludselig kunne tusindvis af privatinvestorer kun sælge deres GameStop-aktier, og på Wallstreetbets blev Robinhoods handlinger hurtigt udlagt som aftalt spil – og den etablerede finansverdens beskidte kneb for at fastholde status quo. Og GameStop-aktien styrtdykkede pludselig i værdi.
Også andre handelsplatforme begrænsede handlen med de populære aktier, men det var uden tvivl Robinhood, hvis brand led mest overlast på grund af beslutningen.
Robinhoods ulykke set i bakspejlet
Det paradoksale er, at Robinhood ikke havde noget andet valg end at slå bremserne i i forhold til handlen med GameStop-aktier.
Robinhood er underlagt skrappe krav til likviditet – og skal også sikre, at handelsplatformens brugere har den nødvendige sikkerhed for de aktiehandler, de foretager. Og da GameStop-hypen var på sit højeste og private investorer købte aktier og optioner i bunkevis torsdag den 28. januar, måtte Robinhood slå bremsen i – og selskabet måtte i al hast gå ud og finde en ekstra $1 milliard for at leve op til kapitalkravene.
Efterfølgende har Robinhoods CEO forsøgt at forklare sig i forskellige medier, men skaden er allerede sket – brugere flytter deres konti til andre handelsplatforme, Robinhoods app bliver begravet i negative anmeldelser, og samtidig er et større sagsanlæg på vej fra en gruppe privatinvestorer. Værst af alt: Analytikere forudser, at Robinhoods ventede børsnotering kan blive afløst af et opkøb i stedet.
Så hvad kunne man have gjort anderledes?
- Sæt dagsordenen først: Robinhoods primære fejl bestod i at begrænse aktiehandlen uden nogen foregående kommunikation. Det er ikke sikkert, at det ville have ændret narrativet, men så snart man opdagede, at man var ved at løbe ind i myndighedernes kapitalkrav, skulle man have kommunikeret vidt og bredt, at man var nødt til at begrænse handlen.
- Fortæl, hvordan du løser problemet: Når din virksomheds brand er bygget op om en frihedskæmper, der stod på den lille mands side, går det ikke at blive ”systemforsvarer” med et trylleslag (tænk, hvis Robin Hood pludselig havde indstillet sine oprørs-aktiviteter med henvisning til gamle dekreter). Af samme grund burde Robinhoods CEO hurtigt have kommunikeret, hvordan han og virksomheden arbejdede på at rejse den fornødne kapital, så privatinvestorerne hurtigst muligt igen kunne handle deres favorit-aktier.
- Gå ind i løvens hule: Naturligvis skal Robinhood bruge sine egne kanaler – såsom bloggen - til at kommunikere på. Men i netop sagen om GameStop-aktien, hvor privatinvestorerne er organiseret omkring subredditten Wallstreetbets, ville det have givet mening for Robinhoods CEO at dele den løbende kommunikation derinde. Det kunne eksempelvis være igennem et af de kendte Ask Me Anything-formater, der er meget brugte på netop Reddit.
Til Robinhoods forsvar skal siges, at de færreste observatører havde forudset den markedsuro, som GameStop-sagen gav. Men nu hvor vi tydeligt kan se, at finansverdenen er ved at blive disruptet, og private investorer organiserer sig og får mere slagkraft, bør også danske finansvirksomheder kortlægge deres risici – og ikke mindst lave et kriseberedskab.
