Seminar

Få opskriften på en marketingstrategi, der understøtter B2B-forretningen

Hvad er opskriften på en sammenhængende marketingstrategi, der gør din B2B-virksomhed synlig for potentielle kunder i jeres niche, og konverterer dem fra distance-stalkere til ægte leads? På dette seminar giver vi en opskrift på marketingstrategien til dig, der skal revitalisere din marketingindsats eller opbygge en ny strategi fra bunden.

Annoncerer I lidt tilfældigt på LinkedIn, sender nyhedsbreve ud hvert halve år til jeres 133 subscribers og lægger en nyhed på websitet i ny og næ – uden rigtig at vide, om noget af det virker?

Så er det måske tid til at viske tavlen ren, og få kigget på jeres marketingstrategi med friske øjne.

En stærk og gennemtænkt marketingstrategi sætter nemlig retningen for det daglige marketingarbejde og hjælper jer til at:

  • koble marketingindsatsen direkte op på forretningens strategi og mål
  • bygge et klarere fundament for jeres brand og mere synlig position i markedet
  • skabe retning i og overblik over jeres marketingaktiviteter
  • prioritere i jeres indsatser i en hverdag, hvor ingen nogensinde har for meget tid
  • øge ledelsens opfattelse af marketing som en funktion, der ikke bare er et cost center, men bidrager til den langsigtede forretningsvækst og indtjening.

Hvad får du på seminaret?
På dette seminar går vi igennem opskriften på, hvordan du bygger en effektiv marketingstrategi trin for trin. Vi kommer bl.a. omkring:

  • Hvordan du laver koblingen fra jeres forretningsstrategi til en marketingstrategi, der giver forretningsmæssig værdi, vækst og relationer
  • Hvordan du identificerer de største udfordringer og gaps i marketingarbejdet og bruger indsigterne i strategien
  • Hvordan du kommer fra overordnede målsætninger til kanaler og aktiviteter
  • Hvordan du prioriterer dine indsatser ud fra det budget, du har til rådighed
  • Og hvordan du kombinerer det bedste fra både performance marketing og branding til en helstøbt marketingindsats.

Kom og vær med, del dine egne erfaringer med strategiske marketinginitiativer, eller saml inspiration til din virksomheds egen marketingstrategi.

Tid og sted

Aarhus: Remisen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Onsdag den 22. oktober 2025 kl. 9-11. 

Publico byder på morgenmad fra kl. 8:30, så kom gerne i god tid.

København: Kosmopol Fiolstræde 44, 1171 København

Tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 9-11

Publico byder på morgenmad fra kl. 8:30, så kom gerne i god tid.

 

Dine oplægsholdere er:

 



thomas m 2021-modified

Mie rund PNG-1
Thomas Mandrup
Kontaktchef & partner 
Mie Kjær
Kommunikationsrådgiver

Tilmeld dig seminaret her:

Hvem er seminaret for?

Dette seminar er især henvendt til dig, der er marketingansvarlig eller leder for en marketingafdeling i en B2B-virksomhed. Du har måske enten en strategi, der trænger til et review eller skal i gang med en ny marketingstrategi fra bunden.

No show fee

Vi vil gerne udnytte pladserne og sikre, at så mange som muligt får mulighed for at deltage. Derfor tillader vi os at opkræve et no show fee på 500 kr., hvis du ikke dukker op og ikke har meldt afbud senest to dage inden det seminar, du er tilmeldt.

Vi har generelt stor søgning på pladserne til Publicos seminarer, og derfor er der rift om pladserne.

I nogle tilfælde vil du i løbet af et par dage få en mail fra os om, at du er kommet på venteliste, også selvom du først har fået vores automatiske bekræftelse på din tilmelding.

Hvis du kommer fra et konkurrerende bureau eller er selvstændig konsulent inden for kommunikation eller marketing, kan du deltage mod en egenbetaling på kr. 1.900,-  

Tak for din forståelse!