Tv og webmedier i medvind i coronaramt medielandskab

Corona har indflydelse på vores arbejds- og privatliv, men også på medieforbruget. En nyere undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at vi har set tv og besøgt websites i stor stil under corona, og nu er spørgsmålet, om forandringen er permanent eller midlertidig.

Når statsminister Mette Frederiksen de seneste måneder er tonet frem på skærmen flankeret af de herrer Mølbak og Brostrøm, har det været med en stor del af danskerne som trofaste seere. Og hvis vi missede et pressemøde på tv, ville vi sandsynligvis lukke corona-”hullerne” på alverdens webmedier efterfølgende.

Danskernes medieforbrug er med andre ord steget mærkbart i første halvår af 2020 – blandt andet på grund af mere hjemmetid og stort behov for corona-oplysninger. Det viser den nyeste undersøgelse af danskernes medievaner fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Hvis du ikke lige har haft lejlighed til at dykke ned i undersøgelsen, kan vi hjælpe. Vi har nemlig klaret læsningen for dig, og herunder serverer vi de fem vigtigste pointer:

• Nyhedssites har fået tre procent flere ugentlige brugere set i forhold til året før.
  
  
• Techvirksomhederne løber med en stadig større del af annoncemarkedet, der har været let stigende siden finanskrisen – dog uden at være i nærheden af toppen i 2007.
  
  
• Annonceomsætningen på internettet udgør i dag 61 procent af det samlede marked mod 29 procent i 2010.
  
  
• Antallet af daglige tv-nyhedsseere er i corona-perioden steget fra 1,774 millioner personer til 2,28 millioner. Samtidig er den gennemsnitlige seertid steget fra 14 til 28 minutter dagligt.
  
  
• 64 procent af danskerne bruger dagligt et socialt medie, mens det kun er 46 procent, der læser nyheder/artikler dagligt.

Annonce- og PR-marked kan lukrere på udviklingen

Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er at have fokus på digitalisering. Og dét er bestemt værd at notere sig som kommunikations- eller marketingansvarlig i en virksomhed. Tallene viser jo tydeligt, hvor brugerne og dermed dine modtagere befinder sig. Og det skal du selvfølgelig tage hensyn til i din strategi – hvad enten du opererer hos de traditionelle medier eller på techvirksomhedernes medieplatforme.

Danskernes samlede medieforbrug stiger – især på digitale platforme. Og dermed får dine budskaber endnu bedre muligheder for at vinde gehør.

Når du så samtidig kan købe pladsen til attraktive priser efter mindre efterspørgsel på grund af corona, får du egentlig både i pose og sæk. Det er i nedgangsperioder, du får mest ud af at udvikle din virksomhed – også når det kommer til kommunikation og marketing.

Den traditionelle PR-disciplin, hvor du skal gøre dig fortjent til redaktionel omtale i et medie, ser også ud til at stå foran en forandring. Udviklingen med færre redaktionelle medarbejdere er accelereret under corona-perioden, og det giver endnu flere åbninger for PR-indsatser fra virksomheder og organisationer. Men det er som altid vigtigt, at du har en attraktiv historie med gode billeder, der matcher mediets redaktionelle linje.

De internationale aktører vinder – men bliver troværdigheden et problem?

De store corona-tabere på mediemarkedet er de etablerede, redaktionelle medier, der ser deres forretningsgrundlag smuldre på trods af et stort medieforbrug hos danskerne. Flere abonnenter kan ikke afbøde manglende annonceindtjening – selvom også staten har hjulpet medierne økonomisk.

Omvendt ser det ud til, at de store, internationale techgiganter stille og roligt vinder virksomhedernes og brugernes hjerter. Annoncekronerne dribler sig i et hastigt tempo ned i lommerne på for eksempel Facebook og Google. For en journalist er udviklingen klart begrædelig, men også kommunikatører har grund til at hejse et par bekymrende flag.

Selvom mange nærmest knuselsker de nye medier, der er opstået de seneste 15-20 år, tillægger befolkningen generelt en lavere troværdighed til kommunikation og markedsføring på de store giganters platforme. Mens de traditionelle medier stadig nyder en rimelig stor troværdighed blandt mediebrugerne, er det ifølge undersøgelsen om medievaner kun få procent af befolkningen, der finder for eksempel sociale medier troværdige.

I kommunikationsbranchen skal vi holde skarpt øje med platformenes troværdighed. Annoncørerne elsker jo, at de kan kommunikere direkte til deres målgruppe, og det er jo en stor del af forklaringen på platformenes popularitet. Men virksomheder og andre annoncører kan formodentlig ikke på sigt benytte kommunikationsplatforme, som modtagerne ikke stoler på.

Vi er langt fra et generelt troværdighedsproblem i dag, men det kan blive en udfordring for de ”nye medier”, at det i høj grad er brugernes og ikke mindst virksomhedernes (kommercielle) indhold, der afgør troværdigheden.

På den anden side er det vanskeligt at give et fuldstændig entydigt billede af, hvad brugerne vægter på de ”nye medier”. Redaktionelle medier skal levere saglig journalistik, fordi de lever af troværdighed, men er det egentlig nødvendigt for eksempelvis Facebook, fordi det blandt andet er sociale relationer, brugerne dyrker? Og hvor stiller det eventuelt annoncørernes og virksomhedernes kommunikation?

Det virker dog til, at både Google og Facebook ser en nødvendighed i at styrke deres troværdighed, og konkret har coronakrisen kastet et interessant ”samarbejde” af sig, hvor Google har valgt at støtte Jysk Fynske Medier med en kapitalindsprøjtning på lidt over 534.000 kroner. Samarbejdet er et eksempel på, at en af de store techgiganter ser en idé i at have et stærkt redaktionelt marked i Danmark – formentlig fordi det kan være med til at levere en troværdighed til deres produkt. Omvendt benytter de danske mediehuse jo også i stor grad techvirksomhedernes platforme i kampen om at vinde digitale brugere.

Når annoncemarkedet normaliserer sig, vil de redaktionelle medier måske kunne drage fordel af de ekstra kunder, der kan styrke indtjeningen i mediehusene på den lidt længere bane.

Er medierne forvandlet for bestandigt?

Corona har altså sat et markant aftryk på vores medieforbrug i store dele af 2020. Og nu er et af de interessante spørgsmål fra annoncører, journalister og kommunikationsansatte: Er ændringerne midlertidige eller permanente?

Jeg vil herunder forsøge at give mit bedste bud på, hvordan mediemarkedet lander, når vi får corona lidt på afstand:

De digitale mediers popularitet er accelereret kraftigt de seneste år. Det digitale mediemarked er i en positiv strukturel trend, der også ses bredt i samfundet.

• Det er ikke sikkert, at corona-krisen får den store betydning for digital udvikling på den lidt længere bane – på trods af en øget popularitet i det herrens år 2020. De strukturelle tendenser vil fortsat understøtte den digitale udvikling – men de bliver sandsynligvis dikteret i mindre grad af corona.
  
  
• For de redaktionelle medier specifikt er det positivt, at så mange danskere har lagt vejen forbi diverse websites og er blevet avisabonnenter i første halvår af 2020. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at en del af de nye kunder bliver ”hængende” fremover – der er en tendens til, at store omvæltninger får os til at se mod de redaktionelle medier. I den forbindelse kan det være interessant at se nærmere på denne Finans-artikel.
  
  
• For flow-tv, der har haft kronede dage under corona-lockdown, vil der helt sikkert komme tømmermænd – og de er nok allerede ved at indfinde sig her på bagkanten af sommeren 2020. Vi er mætte af gule ”Breaking”-skilte, og den ekstraordinære stigning i tv-forbruget er bundet op på corona-begivenheder. Så i takt med, at epidemien aftager, vil vi nok også se, at danskerne skruer ned for tv-forbruget, som finder leje på et præ-corona-niveau.
  
  
• Vores radiovaner vil muligvis ændre sig en smule på sigt. De mange (MANGE!) hjemmearbejdsdage har i hvert fald betydet, at vi lytter mindre til radio – blandt andet fordi vi ikke kører til arbejde, men også fordi vi ikke lytter til radioen på arbejdet. Hvis hjemmearbejde bliver en mere permanent del af danskernes arbejdsliv, vil det påvirke radiolytningen.
  
  
• Til gengæld lytter vi mere til podcasts. Sandsynligvis fordi de simpelthen passer bedre til vores arbejds- og privatliv nu. Det skal dog understreges, at podcastmedierne generelt er i en strukturel medvindsfase, så det er svært at vurdere, hvor stor betydning corona-situationen har haft.
  
  

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeres markedsføring og kommunikation passer til mediemarkedet anno 2020, så er det oplagt at se vores webinar, hvor vi stiller skarpt på, hvordan marketing-indsatser virker i B2B-virksomheder netop nu.