Det er fristende at tro, at intern kommunikation anno 2026 først og fremmest handler om digitale platforme, personalisering og AI. Men den vigtigste kommunikationskanal har hverken login eller algoritme. Det er chefen.
89 procent af de adspurgte virksomheder vurderer den nærmeste leder som en meget vigtig kanal for intern kommunikation. 82 procent siger det samme om den øverste ledelse. Til sammenligning vurderer kun 21 procent nyheder på intranettet som meget vigtige.
Det viser den nye rapport Intern Kommunikation i Danmark 2026 fra Resonans Partners, som har undersøgt intern kommunikation i en række større danske private og offentlige virksomheder og organisationer.
Tallene peger på et markant skifte i intern kommunikation. Da folkene bag Resonans Partners gennemførte en tilsvarende analyse i 2013, var intranettet sammen med lederne blandt de vigtigste kanaler. I dag spiller intranettet fortsat en rolle, men mere som infrastruktur end som kommunikationens egentlige omdrejningspunkt.
Det er mennesker, der skal få kommunikationen til at leve.
Og det er ikke mindst interessant, fordi intern kommunikation samtidig har bevæget sig tættere på forretningen. 98 procent af de adspurgte kommunikationsfunktioner samarbejder dagligt eller ofte med den øverste ledelse, og 61 procent ser primært sig selv som strategiske rådgivere.
Kommunikationsfolkene er med andre ord rykket tættere på direktionsgangen.
Mens topledelsens kommunikation får ganske pæne karakterer, ser det mere blandet ud længere nede i organisationen. 95 procent er enige eller meget enige i, at den øverste ledelse har høj troværdighed blandt medarbejderne. 87 procent vurderer, at topledelsen er god til at forklare sine idéer.
Når det gælder funktions- og linjelederne, falder vurderingerne. Mest markant er det, når de skal kommunikere virksomhedens overordnede budskaber: Her er 62 procent enige eller meget enige i, at lederne gør det godt, mens 35 procent er mindre enige.
Det er væsentligt. For hvis den nærmeste leder er virksomhedens vigtigste kommunikationskanal, er det ikke nok, at vedkommende er nogenlunde god til at kommunikere.
Det er her, strategien skal oversættes fra PowerPoint til hverdag.
Rapporten tegner samtidig et billede af et fag, der har flyttet sig markant siden 2013. Dengang var en væsentlig del af arbejdet at skrive og formidle nyheder og understøtte kommunikationen fra topledelsen. I 2026 fylder strategiimplementering, forandringskommunikation og rådgivning langt mere.
74 procent vurderer forretningsforståelse som en meget vigtig kompetence, mens strategi, planlægning og rådgivning af ledere også ligger højt. Og en ny disciplin har meldt sig i toppen: 47 procent vurderer generativ AI som en meget vigtig kompetence.
Det skrevne kommunikationsprodukt er altså ikke forsvundet. Men kommunikationsfunktionens værdi er i stigende grad rykket fra produktion til rådgivning og forankring.
For kommunikationschefer er rapportens måske mest interessante konklusion derfor ikke, at der skal investeres i endnu en platform. Hvis virksomheder vil have mere effekt ud af deres interne kommunikation, peger tallene på et oplagt sted at begynde: de ledere, der hver eneste dag står med opgaven at forklare, hvad strategier, beslutninger og forandringer betyder for medarbejderne.
Den gode nyhed er, at kanalen allerede er installeret. Nu skal danske virksomheder (i samarbejde med dygtige rådgivere) bare blive bedre til at bruge den.
Kilde: Resonans Partners, Intern Kommunikation i Danmark 2026. Analysen bygger på besvarelser fra ansvarlige for intern kommunikation i større danske og dansk-baserede private og offentlige virksomheder og organisationer. Rapporten understreger selv, at undersøgelsen ikke er statistisk repræsentativ for hele det danske kommunikationsfag.
Tak for at læse med.