Der var engang, hvor en CEO kunne nøjes med at tale til bestyrelsen og aktionærerne, levere et stabilt afkast på egenkapitalen og så ellers tage på golfbanen. Den tid er forbi.
I dag må toplederen agere dirigent for et helt symfoniorkester af interessenter – fra investorer og myndigheder til medarbejdere, kunder og NGO’er. Og det kræver et langt mere sofistikeret kommunikationsapparat end en over-the-hill eks-journalist som pressechef og en LinkedIn-profil indstillet på corporate bullsshit.
McKinsey har i en analyse fra 2024 identificeret fire karaktertræk, der adskiller de bedste CEO’er fra resten af feltet. De kalder det EDGE-frameworket – og det siger faktisk en hel del om, hvad moderne ledelse og kommunikation handler om.
Den moderne CEO kan ikke gemme sig bag organisationen. Hun skal indtage scenen eller i hvert fald ølkassen. Det handler ikke om selviscenesættelse, men om at forbinde virksomheden med verden omkring den.
Som McKinsey skriver i analyse-artiklen, skal CEO’en “embrace your role as the bridge to the outside”. Samfundet forventer, at topledere har en holdning til alt fra geopolitik til social retfærdighed. Det kræver mod – og forberedelse. For hvert ord bliver gransket, og troværdigheden er en valuta, der hurtigt kan devaluere.
CEO’en skal være en slags storyteller in chief. Det betyder ikke, at toplederen skal opfinde slogans. Det betyder, at hun skal eje og fortælle virksomhedens unikke narrativ – hvem vi er, hvorfor vi findes, og hvad vi kæmper for.
McKinsey beskriver det som at starte med the Who and the Why: Hvem er du som leder? Hvorfor gør I det, I gør? Først derefter kommer the What and the When. Mange organisationer har det omvendt – vi taler om vores produkter og planer, men glemmer kernefortællingen.
I Mckinsey-artiklen citeres Netflix-medstifter Reed Hastings for følgende: "people want to be truth tellers, but they’re forced to be entertainers". Den balance mestrer de bedste CEO’er: De underholder uden at tabe troværdigheden.
De bedste CEO’er taler ikke kun til deres organisation – de taler gennem den.
Ifølge McKinsey bruger succesfulde topchefer 10-20 pct. af deres tid på at klæde deres egne ledere på til at kommunikere. Ikke bare som megafoner, men som forandringsagenter og ambassadører for fortællingen.
Kommunikation er en kompetence, ikke en kampagne,. Når fortællingen bliver sat i system – og ikke behøver CEO'ens autoritet eller karisma for at kommer ud over rampen – skaber den resonans i hele organisationen. Den bliver stærkere af at blive fortalt med mange stemmer.
Krisetider er lakmusprøven på en leders kommunikative stamina. McKinsey’s pointe er klar: CEO’er, der fastholder en konsistent kommunikationsrytme under pres, kommer styrket ud. Det kræver dømmekraft, etisk kompas – og evnen til at balancere det “bløde” og det “hårde”: empati og eksekvering.
I McKinsey-artiklen siger Ubers CEO blandt andet: “Leading during a crisis means being both emotionally available and operationally decisive.”
Essensen af McKinsey’s analyse er, at kommunikation ikke længere er noget, vi “lægger ovenpå” ledelse. Det er ledelse. De bedste CEO’er tænker som kommunikatører: De bygger relationer, formidler formål og oversætter strategi til mening – både for medarbejdere og for omverdenen.
Og måske ligger der her en vigtig læring for danske ledere:
Kommunikation er ikke en funktion. Det er en kultur. Og CEO’en er dens vigtigste fortæller.
Tak for at læse med.