Hver eneste dag rundt omkring i danske virksomheder sker det her:
Følelsen af at være bagud. Konstant bagud.
Forklaringen kan være manglende planlægning eller struktur. Men det skal være fortid fraaaa NU af, for i dag får du redskaberne til at udarbejde din egen content-plan – og vigtigst af alt; til at få eksekveret din content-plan.
Du behøver ikke at tænke på at lave en content-plan fra bunden. Du kan bare bruge vores skabelon og tilpasse den efter dine behov.
En content-plan er som en køreplan for din egen markedsføring. Helt konkret er det et dokument, som giver dig kontrol over dit indhold med planlægning og struktur. En oversigt over, hvornår du udkommer med hvad på hvilke kanaler.
Det er sjældent intentionerne for at udkomme regelmæssigt, der er noget i vejen med. Ofte peger pilen på mangel på ressourcer og struktur. Og strukturen kan vi hjælpe med, så du kan allokere de rigtige ressourcer på de rigtige tidspunkter.
Content-planen er for dig, der ønsker at:
I effektivitetens navn og for din nattesøvns skyld.
Du skal have din egen content-plan, fordi du skaber overblik for dig selv, og du minimerer al den tidskrævende ad hoc-produktion, der følger med, når du ikke har planlagt dine aktiviteter.
Og som du sikkert allerede ved, tager godt indhold tid at få lavet.
I Publico bruger vi selv content-planen til at krydstjekke, at vi over tid får kommunikeret med alle målgrupper. Og kommer ud med alle de strategiske budskaber, vi har defineret.
Det er ikke et urealistisk scenarie, at jeres virksomhed (ligesom Publico) har fem personaer – hver med tre-fire udfordringer og matchende værditilbud – I gerne vil ud til. Det kan jo ikke rummes i ét blogindlæg, så content-planen sikrer, at du får dækket det hele over tid.
Læs mere om, hvordan Publico arbejder med content marketing
Planlæg for et helt eller et halvt år ad gangen, og stil dig selv disse spørgsmål, mens du gør det:
Er det for stor en mundfuld at se et helt år frem, så start med et kvartal ad gangen. Vores skabelon er et bud på, hvordan du kan strukturere din plan. Men du er selvfølgelig velkommen til at tilpasse den og gøre den til din egen.
Et godt råd er at lade content-planen leve i Google Sheets og dele den med dine kollegaer. Så kan I løbende skrue og dreje på planen – tænk derfor din content-plan mere som en levende organisme end en fasttømret stentavle.
En udfyldt content-plan hjælper dig til at tænke fremad, fordi du hele tiden skal overveje, hvad I skal udkomme med senere på året. Men selv om du har lavet verdens bedste plan, er det afgørende, at du også omsætter planen til handling. Ellers ender det ligesom politikerløfter i en valgperiode: Idéerne er fine, men de får aldrig gang på jorden.
Derfor er der tre ting, du for alt i verden skal have med for at få eksekveret content-planen.
En plan uden deadlines og rollefordeling, OG som bare ligger gemt i en støvet mappe på fællesdrevet, er dødfødt.
Den analoge type printer den ud og hænger den op lige ved sit skrivebord. Den digitale (og miljøvenlige) type smider den op på en skærm i lokalet. Pointen er, at du skal blive mindet om content-planen dagligt.