Publico-bloggen – om inbound og content marketing, PR og blandet guf

Hvad består dit employer brand egentlig af?

Skrevet af Liv Soelberg Andersen | 12 februar 2019

Hvis jeres employer brand skal være stærkt og attraktivt, skal det integrere omverdenens opfattelse af virksomheden, dine kollegers opfattelse og ledelsens mål for virksomheden.

Måske overvejer du, om din virksomhed skal skabe et employer brand. I så fald kan jeg fortælle dig, at I allerede har et… Et employer brand er den samlede opfattelse af, hvordan din virksomhed er som arbejdsplads – i hovederne på nuværende medarbejdere, potentielle medarbejdere og virksomhedens andre interessenter. Employer branding er det strategiske arbejde med konstant at forbedre jeres employer brand.

Tre perspektiver

Hvis dit employer brand skal være troværdigt og stærkt, bliver du nødt til at arbejde med flere perspektiver på din arbejdsplads på én gang. Ja, beklager – virkeligheden er besværlig.

Hvis du har en direktør-type, der vil sprøjtemale al rekrutteringskommunikation med jeres fortræffeligheder, kan det selvfølgelig være fristende bare at klappe hælene sammen. Men problemet er, at dine kolleger på gulvet kan få meget svært ved at genkende dét billede fra deres almindelige arbejdsdag. På samme måde nytter det ikke, at kommunikationsafdelingen dypper penslen i den rosenrøde maling, når de tegner virksomheden over for kandidaterne. For hvis virkeligheden er en ganske anden, går I hurtigt fra ansættelses- til exitsamtale.

Den opmærksomme læser har nok set skriften på væggen; det handler om at balancere de forskellige perspektiver, så I ender med et troværdigt, attraktivt billede af virksomheden som arbejdsplads:

 

Hent vores e-bog om employer branding

Vil du vide mere om, hvordan du styrker dit employer brand? I vores gratis e-bog kan du komme hele vejen rundt om den gode employer branding. God fornøjelse!

Se også: Sådan arbejder vi med employer branding