Hvis vi skal gøre os den mindste forhåbning om at nå de ambitiøse danske og internationale klimamål, så kræver det handling. Og langt de fleste virksomheder kan spille en afgørende rolle i den enorme omstilling, som vores samfund står overfor.
Enhver forandring, og især forandringer af denne kaliber, kræver viden, motivation og dialog for at lykkes. Det kalder på klar og tydelige kommunikation, både internt og eksternt.
En stor del af de løsninger, vi har så hårdt brug for, skal komme fra erhvervslivet. Alligevel tøver mange virksomheder med at tage hul på samtalen om klima, socialt ansvar og ansvarlig virksomhedsledelse.
Ifølge DI var det i 2021 kun lidt over halvdelen af danske virksomheder, der kommunikerede om bæredygtighed på deres hjemmeside. Og cirka hver femte virksomhed praktiserer ”greenhushing”, hvor de undlader at kommunikere om klima-relaterede tiltag af frygt for at blive anklaget for greenwashing.
Uanset grunden er der tunge og væsentlige argumenter for at skrue op for kommunikationen om bæredygtighed og ESG (Environmental, Social, Governance). For selv om det kan virke trygt og bekvemt at lade være, så er det ikke uden risiko at være totalt tavs om din virksomheds position i den grønne dagsorden.
Her kommer fem gode grunde til, at du bør gå i gang nu:
I dag er de største virksomheder allerede underlagt stramme krav om afrapportering af deres miljø- og klimapåvirkning fra lovgivere og investorer. Disse krav omfatter ikke kun virksomhedernes egne aktiviteter, men også deres værdikæde. Hvis du er underleverandør til en større virksomhed, kan du derfor roligt regne med, at efterspørgslen efter ESG-data kun vil vokse. Både fordi der er yderligere lovgivning på vej, og fordi virksomhederne af egen drift øger deres klimaambitioner.
Hvis du ikke kan honorere disse krav – og vel at mærke dokumentere det – risikerer du at blive valgt fra. I mange tilfælde kan manglende kommunikation og transparens om klima, miljø og samfundsansvar være årsag til, at du slet ikke kommer i betragtning til nye udbud eller projekter. Også i eksisterende kundeforhold vil du med stor sandsynlighed blive mødt med stigende krav om præcise data og dokumentation.
Derfor bør du allerede nu tage dialogen med kunderne og blive klogere på, hvilke oplysninger de kommer til at efterspørge og hvilke formater dine ESG-data skal præsenteres i.
Den finansielle sektor og investorerne er for længst begyndt at tage din virksomheds ESG-profil i betragtning, når der skal lånes penge ud eller investeres i aktier. Blandt andet via Task Force on Clima-Related Financial Disclosures (TCFD), hvor mere end 1.000 finansielle virksomheder og institutioner har sluttet op om ensartede metoder til at opgøre klima-risici.
Samtidig ser vi flere eksempler på, at de tunge investeringsspillere som pensionsselskaber og fonde aktivt vælge klimasyndere fra.
En klar og tydelig bæredygtighedsprofil kan gøre din virksomhed mere attraktiv og give dig et forspring i forhold til konkurrenterne. Det er nemlig ikke kun de store virksomheder, der efterspørger markant holdning og handling i forhold til klima, miljø og socialt ansvar.
Adskillige undersøgelser fra blandt andet Retail Institute of Scandinavia, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser tydeligt, at forbrugerne er blevet mere klimabevidste og i stigende grad efterspørger produkter med lavere klimabelastning, der er produceret socialt ansvarligt.
Også når det gælder om at tiltrække nye medarbejdere kan det være en klar fordel at signalere, at din virksomhed arbejder aktivt for at gøre verden til et bedre sted.
Både på nationalt og EU-niveau har ny lovgivning for alvor sat fart i den grønne omstilling i de seneste år, og det smitter af på kravene til kommunikation om klima og samfundsansvar. Særligt den store mængde af EU-lovgivning, som udspringer fra EU’s Green Deal i 2020, kommer til at få afgørende betydning.
Blandt andet er der et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), et direktiv om due dilligence i forhold til menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDD) og skærpede krav til bæredygtighed for finansielle produkter (SFRD) på vej.
Hertil kommer, at den nye EU-taksonomi for bæredygtige investeringer fastsætter fælles rammer for bæredygtige investeringer, hvilket igen smitter af på både rapporteringskrav og behovet for tydelig kommunikation.
Den sidste grund er i virkeligheden den vigtigste: Vi har akut brug for handling NU, hvis vi vil bremse de altødelæggende klimaforandringer, som blandt andet FN’s klimapanel har advaret om i årevis. For det er for alvor ved at være aller-aller-sidste udkald, hvis vi vil undgå flere ekstreme vejrsituationer, yderligere tab af biodiversitet og millioner af klimaflygtninge.
De negative konsekvenser af klimaforandringerne vil kun blive værre, hvis vi ikke får styr på de globale temperaturstigninger og udledningen af drivhusgasser. Her er vi alle nødt til at bidrage og tage et medansvar. Derfor er der et stort behov for vidensdeling, strategiske til- og fravalg og samarbejde på tværs af brancher og værdikæder.
For hvis topledelsen ikke sætter ambitiøse mål og melder klart ud, hvordan skal medarbejdere og underleverandører så skabe de nødvendige forandringer, der bevæger virksomheden i en mere bæredygtig retning? Og hvis vi ikke tør dele erfaringer og inspirere til nye måder at gøre tingene på, hvordan skal vi så finde de grønne løsninger?
Uanset alle de væsentlige grunde ovenfor, så kan det stadig være overvældende at tage den første bid af ESG-elefanten. For hvor skal du begynde og har I overhovedet noget at fortælle om?
Det er helt fair. Det ER et tungt og komplekst emne. Og det hænder, at nogen får et rap over nallerne, fordi de bæredygtige budskaber har fået lidt for meget (drivhus)gas og grøn maling.
Det vigtigste er dog, at du kommunikerer strategisk og ærligt. Og husk, der er hjælp at hente fra mange kanter. Så bare kom i gang!