Kravene til at blive Børsen Gazelle er hårde, og der er da også blevet færre af os i 2019, end der var i 2018. En Gazelle-virksomhed vokser kontinuerligt og fordobler enten sin nettomsætning og/eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. I samme periode skal der foruden væksten også være sorte tal på bundlinjen.
Vi er derfor stolte over, at det igen i 2019 er lykkedes for Publico at blive Gazelle.
Ovenfor kan du se Publicos realiserede tal i perioden 2015-2019 samt vores budgetmål for regnskabsåret 2019-2020, som vi allerede er et kvartal inde i.
Læs mere om årsagerne til vores rekordregnskab i 2018-2019
En Gazelle har i løbet af fire år hvert år haft positiv vækst og har samlet set som minimum fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Herunder Publicos hovedtal for perioden 2014-2019.
Vi er tidligere blevet Gazelle-virksomhed i 2011 og i 2018. Og nu altså også i 2019, ligesom vi pga. vores skæve regnskabsår allerede nu ved, at vi også bliver det i 2020 (pba. vores 2018-2019 regnskab). Til gengæld budgetterer vi ikke med at blive det i 2021. Vi budgetterer med at skulle øge vores bruttoresultat med 15 pct. om året hvert år i perioden frem til 2025 (som er så langt, vores budget-drømme rækker). Og det er altså ikke nok til at fordoble nettoomsætning eller bruttoresultat i perioden 2016-2020. Men det lever vi også fint med.
Kåringen sker alene på baggrund af objektive data fra Erhvervsstyrelsen via Experian - to organisationer, der pudsigt nok begge er aktive kunder hos Publico. Coincidence? We think not.