Forleden faldt jeg over en undersøgelse, som faktisk chokerede mig. Et hold af forskere på universitetet i Montana i USA påviste i august, at OpenAI’s ChatGPT-4 var blevet testet til at være i top-1% over original og kreativ tænkning blandt mennesker.
De havde testet ChatGPT-4 i det, der hedder ’Torrance Tests of Creative Thinking’, som gennem årtier har været en anerkendt metode til at måle og vurdere menneskers kreativitet. Helt konkret var resultatet, at chatbotten havde en høj volumen i antal ideer, samtidigt med at størstedelen af dem havde et højt originalt niveau.
Umiddelbart lyder det som en propfyldt skattekiste fyldt med content, som bare venter på at blive taget ud og sat fri i kommunikations- og marketingsverdenen. Men jeg mener alligevel, at du bør stoppe og stille et par stilfærdige (retoriske) spørgsmål.
Det var Albert Einstein, der sagde, at ”kreativitet er intelligens, der har det sjovt”, så betyder AI’s landgang i vores bevidsthed, at vi ikke længere kan have det sjovt? Og hvad betyder det egentlig, når en branche (måske) ikke længere har behov for mennesker til at udvikle kreative ideer?
Ifølge Jonas Frich, der er adjunkt i Digital Design og Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, og som forsker i AI’s kreative processer, og som vi i øvrigt har gavn af ved vores seminar om AI for kommunikatører, ”bør vi bruge AI til at have flere simultant konkurrerende ideer” og samtidig indse, at ”ideer ikke længere er en mangelvare”, og derfor ”handler det (endnu mere) om eksekveringen nu”.
”Brugen af AI kan ændre vores motivation. De kedelige opgaver kan helt eller delvist automatiseres, således vi kan blive hurtigere færdig og komme videre til noget mere motiverende. Omvendt kan det være, at AI kommer til at automatisere den sjoveste eller mest udfordrende del af en opgave, hvilket skaber mindre motivation,” siger han.
Jeg tror derfor også på, at kreativt arbejde er noget, der giver mening og følelser til menneskers liv. Set fra det perspektiv vil virksomheder og offentligheder til stadighed være ansvarlige for at beslutte, hvor meget af det kreative arbejde, der skal udføres af AI, og hvor meget der skal udføres af mennesker.
Jeg mener, det sværeste bliver at finde balancen. Men det er en balance, vi bliver nødt til at finde i vores fremtidige arbejdsliv, så vi med Jonas Frichs ord ”ikke falder i søvn bag rattet”.
For man kan ikke komme udenom, at kreativitet altid har været en afgørende forudsætning for enhver virksomheds innovationsproces og dermed konkurrenceevne. Jeg er overbevist om, at kreativiteten kan skabe nogle helt unikke menneskelige bestræbelser, som man kan dyrke en forretning på, men med AI’s fremkomst er der en mulighed/risiko for, at dette vil ændre sig.
Og når vi først forstår, hvad der vil ændre sig, og hvordan det vil ændre sig, kan vi ifølge Jonas Frich forberede os på en fremtid, hvor kreativitetsbranchen (måske) vil bestå af en sammensmeltning af mennesker og maskiner.
”Vi kommer ikke til at konkurrere direkte med AI, men med mennesker, der bruger AI,” siger han.
Følgende giver vi tre anbefalinger til, hvordan du bør håndtere AI’s kreativitet, så du stadig kan skabe værdi og profit for den kreative forretning, du sidder i, eller kommer til at sidde i.
Jeg synes godt, man kan sige, at AI er en af de største ændringer i omkostningsstrukturen for informationsproduktion siden opfindelsen af trykpressen i 1439. I de århundreder, der fulgte, var man præget af hurtig innovation, sociopolitisk volatilitet og store økonomiske forstyrrelser på tværs af en række brancher. Det skete, fordi omkostningerne ved at købe sig til viden og information pludselig faldt markant.
Jeg siger ikke, at det samme vil ske nu. Vi er i et meget tidligt stadie af AI-revolutionen. Men du er nødt til at være forberedt på, at der kan ske forstyrrelser, som ikke kun har noget med dit job at gøre.
Det kalder på det famøse ord ”omstillingsparathed” og en lyst til at lære nye, nødvendige færdigheder på tværs af discipliner for at kunne følge med. Det er ikke det samme som at sige, at du absolut skal være en ekspert til AI. Du skal bare have en grundlæggende forståelse af, hvad AI’s kreativitet kan gøre for dig, så du kan bruge dem effektivt i dit arbejde.
For AI er et tværfagligt felt, der kombinerer aspekter af datalogi, datavidenskab, design, marketing og kommunikation og meget, meget mere. Hvis man derfor kan få diverse kræfter til at samarbejde på tværs af disse discipliner, kan man udnytte forskellige indsigter og derved skabe innovative løsninger.
Forståelsen af AI's kreativitet kan hjælpe kreative fagfolk med at udnytte AI's kraft, samtidigt med at det dyrker de unikke færdigheder, der gør dem til mennesker. Når vi bevæger os rundt i denne AI-revolution, handler det ikke om at vælge mellem AI og menneskelig kreativitet, men om at integrere dem i hinanden.
Det lyder abstrakt, når det har noget med ontologi at gøre. Men det er egentlig bare studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
I den forbindelse er det vigtigt at kodificere, digitalisere og strukturere den viden, du skaber eller tilegner dig, så du får overblik over de kreative værker, du sætter i verden. Det vil være afgørende i de kommende årtier, at man har en stærk forståelse af dette, fordi AI og dens store, kreative sprogmodeller muliggør, at viden og færdigheder lettere kan overføres på tværs af teams og forretningsenheder, hvilket naturligvis accelererer din læring og innovation.
Når AI bliver ens ”partner in crime” i bestræbelserne på at blive klogere, vil det med stor sandsynlighed øge effektiviteten og kreativiteten i den menneskelige intelligens. Derfor bør du begynde at eksperimentere med AI-værktøjer, så du kan blive bedre til det, der hedder ”prompt engineering”.
Det betyder, at du bliver nødt til at lære, hvordan man fodrer diverse maskiner med ”menneskeligt brændstof” (dine input red.), så du også fremover kan udføre dit arbejde på den mest effektive måde.
For vi kan ikke bare kaste et problem i hovedet på ChatGPT eller andre chatbots og håbe, at de kan løse det. Vi er nødt til at give dem noget konkret viden og information på forhånd for at få de bedste svar. Og så er det vigtigt at vælge det rette AI-værktøj til opgaven, ligesom det er vigtigt at vælge den rette pensel til det rette penselstrøg, når man maler et maleri.
Samtidig skal du overveje, hvad disse nye teknologier betyder for at kunne være et kreativt menneske i dag, og hvor meget vægt vi ønsker at tillægge menneskelig autenticitet i f.eks. kommunikation og marketing.
Med AI i spidsen for vores fremtidige arbejdsliv er spørgsmålet så, hvad vores forhold til kreativitet faktisk vil være?