Journalister, brugtvognsforhandlere og politikere har i hvert fald én ting til fælles – de skraber alle bunden, når der bliver lavet undersøgelser af forskellige faggruppers troværdighed.
Men måske står det ikke så skidt til med journalisternes troværdighed. I hvert fald har medieforskere hos RUC for nylig undersøgt mediernes troværdighed i Danskernes brug af nyhedsmedier 2020. Generelt scorer nyhedsmedierne pæne troværdighedskarakterer – især hvis du sammenligner med andre medietyper, som fylder vores digitale hverdag.
DR Nyhederne, TV 2 Nyhederne, Børsen, Politiken og Berlingske udgør den ypperste troværdighedskvintet i dansk nyhedsjournalistik, hvis vi skal tro undersøgelsen med over 2.000 danske respondenter. De fem medier scorer henholdsvis lidt over og lidt under 7 på en troværdighedsskala, der går fra 1-10 (10 er mest troværdig).
I den mere kulørte del af den danske nyhedsdækning står det til gengæld mere sløjt til, og det bør vel svie hos de rutinerede bladkonger Poul Madsen og Michael Dyrby at se Ekstra Bladet og BT score så lavt på troværdigheden.
Ekstra Bladet scorer lidt under 5, mens BT scorer lidt over 5 på troværdighedsskalaen, der går til 10.
Men det passer måske i virkeligheden de to chefredaktører godt, at de to medier ikke er så velpolerede i befolkningens øjne som de store morgen- og nicheaviser samt tv-stationerne. Det er vel en del af formiddagsbladenes DNA at være på grænsen og nogle gange også over?
I løbet af de seneste to år har danskerne ifølge undersøgelsen fået mindre tiltro til medierne. Ikke noget alarmerende, men alligevel et fald fra 2018 til 2020, og udviklingen er smurt godt ud over alle de store medier, der er genstand for undersøgelsen.
Ifølge forskerne bag rapporten er en forklaring på faldet muligvis en øget politisk polarisering, der fører til mindre tillid og troværdighed til politiske institutioner, herunder nyhedsmedier.
Undersøgelsen bag RUC-rapporten er lavet før corona, og forskerne anfører selv, at danskernes medieforbrug og generelle tillid til nyhedsmedier sandsynligvis er steget under pandemien.
Kampen om læsernes, seernes og lytternes gunst er hård i disse år, og de gamle tider med én tv- og radioudbyder er for længst forbi, og det har skabt en barsk kampplads for annoncemarkedet herhjemme.
Heldigt for de traditionelle medier klarer de sig generelt godt på troværdigheden sammenlignet med deres konkurrenter, eksempelvis de sociale medier. Og det faktum kan blive en fordel, hvis vi som forbrugere stiller endnu flere kritiske spørgsmål ved de ”nye” mediers troværdighed i fremtiden.
46 procent af respondenterne i undersøgelsen forklarer, at de generelt har tillid til redaktionelle nyhedsmedier – 17 procent svarer, at de ikke har tillid.
14 procent har tillid til sociale medier, mens 22 procent har tillid til søgemaskiner, når det kommer til distribution af nyheder. 45 procent svarer, at de ikke har tillid til nyheder fra sociale medier.
Selvom ovenstående måske giver bange anelser om, at vi snart vil se en dansk Trump-klon skrige om fake news, er det ifølge undersøgelsen positivt, at det ”kun” er 37 procent, der er bekymret for, hvad der er sandt og fake i nyhedsbilledet.
Den andel kan virke høj, men det er faktisk en positiv rekord, når vi ser på de lande, som vi ofte sammenligner os med. Undersøgelsen fra RUC viser, at andelen i Sverige som eksempel er 49 procent, mens det i USA er 67 procent.
Hvis du gerne vil blive endnu klogere på mediemarkedet anno 2020, kan det være relevant at klikke dig videre til det her blogindlæg.