Gennem de sidste 100 år har flere og flere danskere vendt landdistrikterne ryggen og flyttet til de større byer. Siden 2010 er antal indbyggere i landdistrikter faldet fra ca. 729.000 til 685.000.
Men selvom dobbelturbanisering* stadig er hovedtendensen, er der de senere år sket et lille skifte: Flere vælger aktivt storbylivet fra. Over 20 procent af børnefamilier i Aarhus, Odense og København forlod byerne fra 2011 til 2015, og tendensen er fortsat de seneste år. Det har betydet, at tilbagegangen i nogle landdistrikter er omdannet til fremgang.
Der er flere faktorer, der spiller ind:
Og hvis vi tager kommunebrillerne på, er det rent faktisk et potentiale, de danske kommuner kan understøtte. Kommunens initiativer betyder nemlig noget for bosætningen.
Coronakrisen har givet nye perspektiver på vores hverdag. Blandt andet har hjemmearbejde og digitale arbejdsmuligheder virkelig slået an. En Gallup-undersøgelse fra april 2021 viser, at netop de digitale muligheder og forøget fokus på livskvalitet har gjort det mere attraktivt at flytte ud.
Konkret viser tallene, at:
Danskerne er altså blevet mere positive over for at flytte ud af byerne. Men er der bestemte karakteristika, der kendetegner de områder på landet, som øger befolkningstilvæksten?
Selvom de første fire punkter er strukturelle forhold, der er svære for kommunen at gøre noget ved, findes der eksempler på, at et område stadig kan vækste. Knut Vareides punkt fem kan hjælpes på vej af kommunen.
Er det så det eneste, kommunen kan gøre? Skabe flere arbejdspladser? På ingen måde. Knut Vareide lægger også afgørende vægt på områdets attraktivitet. Så selvom man som kommune ikke kan gøre meget ved de strukturelle forhold, så behøver det ikke nødvendigvis betyde fraflytning – eller manglende tilflytning.
Kommunen kan sikre god kommunal service, gode skoler, et rigt kulturliv, liv i gaderne og muligheder for fritidsaktiviteter. Lokale ildsjæle kan også støtte op ved at skabe et godt omdømme om byen og dens muligheder.
Knut Vareide lægger også vægt på, at det unikke værditilbud skal være attraktivt for tilflyttere. Og det er nemmere at spotte hos nogle landsbyer end hos andre. Se for eksempel på Klitmøller. Den tidligere stille fiskerby er blevet til et hipt surf-mekka, der tiltrækker en helt bestemt type af mennesker, som tiltales af smuk, vild natur og surf-muligheder. Også børnefamilier vender skuden mod Cold Hawaii. På grund af tilstrømningen er der opstået flere erhverv i byen, ligesom mange også kan beskæftiges i nærområderne, fx håndværkere. Tilflytningen har været så markant, at der i dag ikke er nok byggegrunde til de interesserede.
Mindre kan også gøre det. Der findes landsbyer – der ikke har så klart et værditilbud som Klitmøller – som formår at skabe en særlig attraktivitet for bosætning og erhvervsliv, så de performer bedre, end hvad man kunne forvente ud fra de strukturelle rammebetingelser.
Eksempler på andre stedbundne kvaliteter kan være særlig natur eller kulturlandskaber, der skiller sig ud. Har området noget, man ikke kan finde andre steder? Området skal kunne levere gode svar på, hvorfor en bestemt tilflyttermålgruppe netop skal vælge deres sted at slå sig ned. Svar, som ikke alle landdistrikter kan give.
Der findes flere eksempler på, at kommuner eller lokale ildsjæle forsøger at gøre netop deres sted attraktivt for nye borgere, ny erhvervsaktivitet eller blot for at mindske fraflytningen. Find inspiration herunder.
Inden du tænker: ”Jamen, vi har 187 landsbyer i kommunen…”, så vid, at det handler om en strategisk udvælgelse baseret på potentiale. Er der nogle særlige ting ved denne landsby? Kan vi tænke i klynger med de her fire landsbyer? Har vi nogle særlige kvaliteter, der kan tiltrække en bestemt målgruppe? Pointen er at spotte potentialet og markedsføre det til den målgruppe, som tænder på det.
Men hvordan kommer du i gang? Læs med her:
Det kan virke som et uoverskueligt arbejde – men det en god ide at begynde med at mappe landsbyernes potentialer. Altså: Find ud af, hvor potentialerne ligger i netop jeres kommune. Den dialog og udvælgelse er vigtig, inden du kan gå i gang med arbejdet.
Brug kriterierne fra Knut Vareide, og se på de kommunale tjenester: Har landsbyen en dagligvarebutik? Er der en skole? Hvad med fritidsaktiviteter? Og hvis ikke: Kan vi med lokalt engagement sikre en udvikling her? Men du kan også kigge mere specifikt: Er der en gård med en historie og noget charme, man ikke kan få i et parcelhus? Kan vi omdanne den til et bofællesskab? Er der en særlig natur? Kulturelle kvaliteter? Det kan her være relevant at trække på forskellige aktører i kommunen, bl.a. ejendomsmæglere.
Hvis du som kommune er klar på at understøtte initiativer og projekter, der kommer fra borgerne, så er I allerede godt i gang med at gøre landsbyen mere attraktiv – for lokale borgere såvel som mulige tilflyttere. Det kan være økonomisk hjælp til en delebus, hjælp til bedre faciliteter i naturområder eller økonomisk hjælp til en dagligvarebutik i samspil med Dagrofa.
En landsbyklynge kan være en effektiv model for landsbyudvikling, der styrker hele området og understøtter det gode, aktive liv i landdistriktet. Hvis en landsbyklynge skal have succes, er det vigtigt, at der er lokal opbakning til idéen. Men lige så vigtigt er det, at kommunen bakker op om klyngen, hvis ønsket er der.
Og hvordan spotter man så lige de gode muligheder for en landsbyklynge? Der findes en række kendetegn, der skal gøre sig gældende, hvis en landsbyklynge skal være (en del af) løsningen i jeres landdistriktsområde:
Og når du står med en håndfuld udvalgte landsbyer, klynger eller områder – så begynder det klassiske markedsføringsarbejde.
Kører du fast, eller mangler du sparring på din kommunes muligheder? Så ta’ endelig fat i os. Du kan også surfe lidt rundt på vores ydelsesside, der henvender sig til dig, der arbejder i en kommune.