Publico-bloggen – om inbound og content marketing, PR og blandet guf

Kickstart din ESG-rapport: Sådan kommer du i gang

Skrevet af Anders Holmgaard | 31 januar 2024

ESG-rapporten er hastigt ved at skubbe den klassiske CSR-rapport af banen og det er de færreste virksomheder, der slipper for at forholde sig til emnet. Men hvordan knækker du nødden? Dette blogindlæg giver dig hjælp til at komme godt i gang med ESG-rapporteringen.

En veldefineret grøn profil kan styrke dit brand og din forretning. Især i en tid, hvor forbrugere og producenter efterspørger produkter med lavere klimabelastning, der er produceret socialt ansvarligt. 

Hos C25-selskabernes har CSR-rapporternes arvtager, ESG-rapporteringen, allerede sat sit præg. Men det er ikke kun de store virksomheder, der bliver ramt af kravet om øget transparens i forhold til forretningens samfundsansvar og miljøpåvirkning.

Om få år skal de største europæiske virksomheder stå til regnskab for deres indsats inden for ESG på grund af et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) fra EU. Og da værdikædeansvar er en central del af de nye krav, vil en lang række mindre virksomheder opleve, at deres større kunder efterspørger specifikke data om deres klimapåvirkning, selskabsledelse og sociale forhold.

Den første ESG-rapport er altid den sværeste

Måske er du en af dem, der skal være med til at melde din virksomhed ind i ESG-kapløbet? Så hvordan skaber du det bedste grundlag for at at kickstarte din ESG-rapportering? Selv hvis du er erfaren bæredygtigheds-kommunikatør og har flere CSR-rapporter under bæltet, er der meget at holde styr på. Længere nede i artiklen får du vores tjekliste, så du kan komme godt i gang.

Men hvis du er helt ”grøn” på det grønne område, får du her først en hurtig indføring i ESG-rapporteringens verden.

1. Hvad står ESG for?

ESG (Environmental, Social, Governance) står for miljømæssige, sociale  og ledelsesmæssige faktorer. Det er  betegnelsen for de tre centrale områder, hvor du skal redegøre for de etiske og miljømæssige påvirkninger, som din virksomhed har på omverdenen. Et kig på virksomhedens ESG-indsats er afgørende for de interessenter, der ønsker at vurdere en virksomheds ansvarlighed på et objektivt og sammenligneligt grundlag.

Læs mere om alle de pokkers forkortelser.

2. Hvad er ESG-rapportering?

ESG-rapportering er processen, hvor virksomheder rapporterer om deres præstationer og indflydelse i forhold til de tre centrale ESG-kategorier. Det indebærer at rapportere om virksomhedens performance, tiltag og forpligtelser inden for bæredygtighed og ansvarlighed.

I modsætning til en bæredygtighedsrapport eller CSR-rapport, er ESG-rapporten et stramt

struktureret og databaseret værktøj, der kan formidle din virksomheds bæredygtighedsindsatser til offentligheden. Rapporten gør det muligt for dig at præsentere virksomhedens tiltag med hårde, sammenlignelige data.

3. Hvorfor skal jeg lave en ESG-rapport?

Som nævnt vil det inden længe være lovpligtigt for en del virksomheder at rapportere om ESG. Men selv hvis din virksomhed ikke er omfattet af de nye krav, så gør I formentlig gør en indsats for samfundet, som kan dokumenteres og fremvises til omverdenen.

I mange tilfælde kan manglende kommunikation og transparens om klima, miljø og samfundsansvar være årsag til, at potentielle kunder vælger dig fra. Desuden kan din ESG-profil påvirke dine lånemuligheder eller adgang til ny kapital. Så investorer og andre professionelle interessenter er for længst begyndt at følge nøje med i ESG.

Sådan kommer du godt i gang med ESG-rapporten

 

  1. ESG-rapportering kræver ledelsesforankring: Med CSRD bliver ESG-rapportering sidestillet med den finansielle rapportering i virksomhedens årsrapport. Det stiller helt andre krav til dataindsamling og validering, end mange virksomheder er vant til fra CSR. Det er derfor afgørende, at ESG-initiativerne er forankret i virksomhedens ledelse og ikke ses som en marketingopgave.

  2. Identificér jeres målepunkter: Identificér, hvilke ESG-målepunkter din virksomhed skal rapportere på. De valgte målepunkter skal repræsentere de vigtigste ESG-aspekter for både virksomheden og dens interessenter. Derfor skal du lave en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse, som udpeger de mest væsentlige områder set fra både et finansielt perspektiv og påvirknings-perspektiv. Du kan med fordel involvere dine vigtigste interessenter, for bedre at forstå deres ønsker til målepunkter.

  3. Følg EU’s rapporteringsstandard: Som led i CSRD-direktivet har EU udarbejdet en række standarder for ESG-rapportering, kaldet ESRS. Selv hvis du rapporterer på frivillig basis øger brugen af en anerkendt ramme din troværdighed og giver dig en struktur at arbejde ud fra i din rapportering.

  4. Udarbejdelse af rapporten: Saml data, analyser og indsigt i en sammenhængende rapport. Det er vigtigt at sikre, at rapporten er transparent, informativ og nem at forstå. Husk at den første rapport ofte er den sværeste, så det er vigtigt at være grundig og tålmodig gennem processen.

  5. Løbende forbedring: ESG-rapportering er en dynamisk proces. Brug feedback og resultater fra den første rapport til løbende at forbedre og udvikle fremtidige rapporter.

  6. Kommunikation og offentliggørelse: Når rapporten er færdig, skal den kommunikeres klart til alle relevante interessenter. Både internt og eksternt. Udgiv for eksempel rapportens artikler enkeltvis over flere uger og distribuér på sociale medier.